SHBs linjeføring?
Kan nogen bekræfte, at der oprindeligt var planer om en linjeføring over Christianshede og syd om Ikast til Herning?
Kære Bent
Det kommer formentlig an på, hvordan man definerer ordet planer, og det kommer formentlig også an på, hvem der fremsætter sådanne planer.
Jeg kender ikke et klap til banen Silkeborg-Herning. Men skal vi ikke gætte på, at der har været lige så mange forskellige ønsker til den jernbanes linjeføring som til alle mulige andre jernbaners linjeføring? Spørgsmålet er så, om et ønske kan sidestilles med en plan.
Personligt opfatter jeg en plan som noget meget mere konkret end et ønske. En plan, i denne forbindelse, må være noget med, at en ingeniør har kigget på kort, har været ude i landskabet og har gennemgået/opmålt forskellige strækninger, og måske endda har foretaget nogle beregninger af, hvor mange kubikmeter jord, der skulle flyttes osv. osv.
Jeg kan se, at lovforslaget blev fremsat 18. februar 1873 og vedtaget 23. maj 1873. Hvis man kigger i Rigsdagstidende (eller hvad den nu hed dengang) for den periode, dukker der formentligt noget brugbart op. Jeg tror endda, at Rigsdagstidende er blevet scannet og ligger på nettet.
Bedste hilsner
Thomas