Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 16:26 (178 dage siden)

Kære venner udi gætteforum,

Er dette remiser, og ved hvilken bane lå de?

[image]

Det er ikke svært, og (som vanligt) absolut kun for sjov; og de af jer, der allerede har forsket i sagen, bedes lade "de andre" komme til - i hvert fald i 1. omgang.

Bedste hilsener
Niels

Remiser? Ved hvilken bane?

af ivar, 31/5 2024, 17:14 (178 dage siden) @ Niels Munch

Med mindre du har fundet et tårn magen til Vor Frelsers, må fotografen vel have stået på A'marsiden, måske omkring Kong Haakons Kirke.

Jeg ser en gravet kanal foran bygningerne, så kunne det være bådhuse, selv om portene virker voldsomme til både, der evt skulle besejle voldgraven og Stadsgraven.

Og selv om der ikke ses spor udelukker det jo ikke, at de ligger ved Amagerbanen.

Mvh
-ivar

Remiser? Ved hvilken bane?

af Steffen Dresler, 31/5 2024, 17:21 (178 dage siden) @ ivar

Jeg synes der er noget luftigt omkring bygningerne! Men det er et skud i luften.

Steff

Remiser? Ved hvilken bane?

af ivar, 31/5 2024, 17:25 (178 dage siden) @ Steffen Dresler

Skal jeg trække ud mod DR-byen, der må have været lidt mere luft den gang?

Mvh
-ivar

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 17:32 (178 dage siden) @ Niels Munch

Kære venner,

Geografisk set er I på sporet, men øen er jo stor. Og hverken bygninger eller bane er reelt identificeret.

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane?

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 31/5 2024, 17:49 (178 dage siden) @ Niels Munch

Jeg har kigget på luftfoto fra 1954 på Københavnerkortet, hvor bygningerne stadig kan ses. Fotografen har stået omtrent på den nuværende Njalsgade, ca. 100 m øst for krydset med Ørestads Boulevard. Banen der lå bag bygningerne var en del af Københavns Havnebane, som Amagerbanen lå i forlængelse af.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 18:13 (178 dage siden) @ Leif Jørgensen

Banen der lå bag bygningerne var en del af Københavns Havnebane, som Amagerbanen lå i forlængelse af.

Yep, også kaldet "Kløvermarksbanen", den eneste havnebane, der jf. John Poulsen "Byens Baner" endte "inde på land". Men de remise-lignende bygninger?

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane?

af Jørgen Kragh, 31/5 2024, 19:20 (178 dage siden) @ Niels Munch

Efter placeringen af dømme: Hærens ballonparks hangarer.

mvh

Jørgen

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 20:06 (178 dage siden) @ Jørgen Kragh

Efter placeringen af dømme: Hærens ballonparks hangarer.

Det var de vist ikke store nok til; men at Hærens Ballonpark også har rumsteret på disse kanter, er ikke helt forkert, fordi?

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 20:25 (178 dage siden) @ Lars

Ballonhangaren så således ud ifølge Realdania

Yep, denne smukke trækonstruktion fra 1917 blev reddet og renoveret af Realdania og indgår nu i "Rideklubben Ridevenner"., hvor den bl.a. er blevet benyttet til - tro det eller ej - "kæphesteridt".

"Remiserne" er ældre og opført med andet formål, men våbenarten, som hele området knytter sig til, er den samme.

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane?

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 31/5 2024, 20:36 (178 dage siden) @ Niels Munch

Det er jo Faste Batteri, som man kan se lidt af til venstre på billedet. Der blev der skudt med kanoner ud på Amager Fælled bag fotografen. Så opbevaring af en form for mobilt skyts?

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 21:29 (178 dage siden) @ Leif Jørgensen

Det er jo Faste Batteri, som man kan se lidt af til venstre på billedet. Der blev der skudt med kanoner ud på Amager Fælled bag fotografen. Så opbevaring af en form for mobilt skyts?

Ja, "remiserne" er beliggende umiddelbart øst for "Faste Batteri", på sydsiden af Kløvermarksbanen. Men bygningernes egentlige betegnelse og formål udestår stadig.

[image]
Parti ved Faste Batteri, 20. september 1907. Foto: Ernst Nyrop Larsen - kbhbilleder.dk, ID: 50824.

Her ses Kløvermarksbanen komme fra Artillerivej, hvor FDBs kontor- og lagerbygninger ved Njalsgade ses yderst t.v.

M.v.h.
Niels

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane?

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2024, 21:45 (178 dage siden) @ Niels Munch

Ballonhangaren så således ud ifølge Realdania


Yep, denne smukke trækonstruktion fra 1917 blev reddet og renoveret af Realdania og indgår nu i "Rideklubben Ridevenner"., hvor den bl.a. er blevet benyttet til - tro det eller ej - "kæphesteridt".

"Remiserne" er ældre og opført med andet formål, men våbenarten, som hele området knytter sig til, er den samme.

M.v.h.
Niels

Det er hangarer til militære balloner, jf. den nærvedliggemde bebyggelse Ballonparken.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 21:48 (178 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

"Remiserne" er ældre og opført med andet formål, men våbenarten, som hele området knytter sig til, er den samme.


Det er hangarer til militære balloner, jf. den nærvedliggemde bebyggelse Ballonparken.

Nix Morten, du bør læse, hvad jeg skriver.

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane?

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2024, 21:58 (178 dage siden) @ Niels Munch

"Remiserne" er ældre og opført med andet formål, men våbenarten, som hele området knytter sig til, er den samme.


Det er hangarer til militære balloner, jf. den nærvedliggemde bebyggelse Ballonparken.


Nix Morten, du bør læse, hvad jeg skriver.

Nåh ja, der kan jeg da godt se. Ballonhangaren er af træ. Men begge dele hørte til artilleriet.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 21:41 (178 dage siden) @ Niels Munch

Indtil nu er "Kløvermarksbanen" og "Faste Batteri" gættet.

Banen kom fra Gb via Langebro, Islands Brygge og Reykjavikgade og passerede efter skæring med Artillerivej ind på det militære område på Amager Fælled:

[image]
Artillerivej, sydlig blikretning, 27. maj 1919. Fotograf ukendt - kbhbilleder.dk ID: 143717.

Her ses "Kløvermarksbanen" skære Artillevej og forsvinde ind på det militære område mod øst (til venstre).

[image]
Udsnit af Krak's kort for København og omegn 1938 (arkiv: nm).

Kortet viser bl.a. banen, som skærer gennem det militære område på Amager Fælled fra Artillerivej i vest til Amager Fælledvej i øst. Nord for banen Artillerivejs Kaserne (etableret 1890), og syd for "Faste Batteri" (etableret i slutningen af 1800 tallet).

Området indgik ikke i Københavns befæstning, men var siden o. 1765 blevet udnyttet til prøve- og uddannelsesskydning med såvel hærens som marinens artilleri fra mere eller mindre faste stillinger.

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane?

af Niels Munch, 31/5 2024, 22:11 (178 dage siden) @ Niels Munch

Indtil nu er "Kløvermarksbanen" og "Faste Batteri" gættet.

Og det er ganske godt.

[image]
Ved Faste Batteri, 20. september 1907. Foto: Ernst Nyrop Larsen - kbhbilleder.dk, ID: 50828.

Ved anlægget af DSB's forbindelsesspor til Amagerbanen mellem Langebro og Amagerbrogade omkring 1906 blev forværket afskåret fra selve batteriet. Bag bygningerne, foran stakittet forløber banen. Den havde ikke sidespor til artilleriets område, men nok til "Ny Tøjhus" samt FDB i Njalsgade.

Iflg. Københavns Bymuseum er "remiserne" såkaldte kanonblenderinger, hvorfra forsøgskanoner kunne affyres. De blev bygget i perioden 1860-1877 og lå lidt øst for Faste Batteri. Betonen var så tyk, at da de skulle fjernes, skulle de sprænges væk. Det skete primo 1970'erne.

M.v.h.
Niels

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane?

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2024, 22:17 (178 dage siden) @ Niels Munch

Indtil nu er "Kløvermarksbanen" og "Faste Batteri" gættet.


Og det er ganske godt.

[image]
Ved Faste Batteri, 20. september 1907. Foto: Ernst Nyrop Larsen - kbhbilleder.dk, ID: 50828.

Ved anlægget af DSB's forbindelsesspor til Amagerbanen mellem Langebro og Amagerbrogade omkring 1906 blev forværket afskåret fra selve batteriet. Bag bygningerne, foran stakittet forløber banen. Den havde ikke sidespor til artilleriets område, men nok til "Ny Tøjhus" samt FDB i Njalsgade.

Iflg. Københavns Bymuseum er "remiserne" såkaldte kanonblenderinger, hvorfra forsøgskanoner kunne affyres. De blev bygget i perioden 1860-1877 og lå lidt øst for Faste Batteri. Betonen var så tyk, at da de skulle fjernes, skulle de sprænges væk. Det skete primo 1970'erne.

M.v.h.
Niels

Aha, se det var ny viden for mig. Tak! 😃 Adolf eksperimenterede vist med noget lignende i bl.a. Vestjylland i 1940'erne.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane?

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2024, 23:29 (178 dage siden) @ Niels Munch


Her ses "Kløvermarksbanen" skære Artillevej og forsvinde ind på det militære område mod øst (til venstre).

Du behøver skam ikke at sætte Kløvermarksbanen i anførselstegn, kære Niels. Det var et officielt banenavn i banens første ca. 40 år.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Niels Munch, 31/5 2024, 22:56 (178 dage siden) @ Niels Munch

Om Kløvermarksbanen, også benævnt "Renholdningsbanen", havde Københavns Magistrat og Statsbanerne indgået følgende overneskomst af 12. november 1906:

[image]

[image]

[image]

[image]

Her stiller Københavns Kommune et areal til rådighed for DSBs anlæggelse af banen. Det rejser spørgsmålet, hvorvidt Forsvarsmagten forinden har overdraget det til banen fornødne areal over Fælleden til kommunen - eller direkte til Statsbanerne?

Banen toges i øvrigt i drift pr. 5. april 1906.

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Steffen Dresler, 31/5 2024, 23:07 (178 dage siden) @ Niels Munch

Selve stedet, hvor fotografierne er optaget, er i dag en del af ”Ballonparken”, der lettest findes, hvis man drejer th. af Ørestads Boulevard fra Amager Boulevard når man kommer fra Rådhuspladsen over Langebro.

Lidt nede af vejen ligger den gamle Politiskole og man holder til højre mod Njalsgade, svinger til venstre ned af Artillerivej. Faktisk samme sted krydsede den gamle DSB forbindelse (Kløvermarksbanen) vejen mod Kløvermarken og AB.
Herunder billede af FDB varehusene med resterne af DSB banestykket mod AB, i dag Klaksvigsgade/Myggenæsgade.

[image]

Hvis man fortsætter af Artillerivej har man ca. 250 meter nede på venstre hånd ”Ballonparken”. Find en P-plads (ha-ha):-D og gå ind og man kommer ind til den gamle ”Amager Fælled”, hvor øvelses- og skydeplads startede. Hovedskudsretning syd sydvest!

God tur

Steff

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Ventrikel, 1/6 2024, 08:17 (178 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af Ventrikel, 1/6 2024, 08:42

Steff

Foto er taget fra den gang og cykelsti som forbandt Njalsgade med Sundholmsvej.

Gik man fra Njalsgade og forbi Politiskolen - bygningen ligger der stadig - kom man til en grusvej som på venstre side af stien gik ned til de på fotoet sete betonbygninger. Foran betonbygningerne lå en slags grøft med et herligt kuperet terræn omkring som det var sjovt at cykle på.
Fortsatte man forbi betonbygningerne havnede man med porten ind til Artillerivejs Kaserne.
Forinden havde man krydset den enkeltsporet jernbane som forbandt Islands Brygge med Amagerbro station.

Ballonparken og den specielle hangar lå 300 meter væk langs Artillerivej ud mod lossepladsen.

SSI har lavet denne fine beskrivelse af området.

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https...

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Steffen Dresler, 1/6 2024, 09:24 (178 dage siden) @ Ventrikel

Hej Ventrikel

Tak fra en lokalkendt. Billedet - et af mange - fotograferede jeg under en gåtur rundt fra Haraldsborg via Njalsgade (gode fester) og over til KU ny byggeri. Turen "ned ad" Artillerivej forbi Ballonparken og Nokken, er en hyggelig afstikker over fælleden. I gamle dage til skydebanerne længere ude, nu enten Dragør eller Fields.

Tænk sig, hvor mange gange man som Københavner har været omkring SSI som barn og først nu forbundet bygningerne med andre ting.

Fortsat god dag og tak for infor og link til SSI!

Steff

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Ventrikel, 1/6 2024, 10:03 (178 dage siden) @ Steffen Dresler

[image]

På det satelitfoto er de nu bedrevne betonbygninger vel nok beliggende omkring område midt i foto ved mørkt areal og byggeplads nedenfor Statens Serumistitut Faste Batteri.

Jernbanen kørte langs de røde huse nedenfor myggenæsgade og over Artillerivej.

På arealet mellem Artillerivej og nu Ørestads Boulevard udfor de røde bygninger. Til venstre for den grønne markering. Her lå geodætiske instituts røde træbygning.

Så umiddelbart er området med de omtalte betonbygninger idag optaget af anden aktivitet.

Før i tiden var der syd for indgangen til Artillerivejs Kaserne et mindre trekantet græsareal og lige syd for dette lå et hus og have hvor der boede en sergent med et for ungerne på Islands Brygge meget fristende frugttræ. Ret højt. Men sergenten havde også en schæferhund.
Så når ungerne - heriblandt min far omkring 1930 gik på æblerov - så blev hunden placeret nedenfor træet. Ungerne måtte pænt vente til om aften oppe i træet.

De fik hver gang at vide at de skulle komme ind og spørge om lov til at plukke æbler. Så var drt ok.
Spurgte de ikke - så kom hunden ud.

En anden lidt mere markaber historie fra ca 1930 var ungerne fandt det sjovt at være på jernbaneskinnerne langs havnen på Islands Brygge.
Ved a sætte øret til puffen på en holdende vogn kunne man angiveligt tydeligere høre om der kom vogne trillende.
Det gik godt indtil den dag en dreng fik mast hovedet da der kom vognene fra hver side.

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af UTJ, 1/6 2024, 15:57 (177 dage siden) @ Ventrikel

[image]

--
ئۇلغىك

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Steffen Dresler, 1/6 2024, 20:29 (177 dage siden) @ UTJ

Godaften

Fandt lige en "Ballonoptagelse" over området.

Gul pil Njalsgade, gul cirkel de omtalte bygninger. Bemærk "Kløvermarksbanen" markeret med orange streg (DSB Langebro, Bryggen og til Køvermarken.

[image]
Kilde: FileCH-NB Photoglob-Wehrli EAD-WEHR-32047-B

Så skulle placering være helt på plads, håber jeg.

Fortsat god weekend

Steff

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Volkswagen, 31/5 2024, 23:37 (178 dage siden) @ Niels Munch

Om Kløvermarksbanen, også benævnt "Renholdningsbanen", havde Københavns Magistrat og Statsbanerne indgået følgende overneskomst af 12. november 1906:

[image]

[image]

[image]

[image]

Her stiller Københavns Kommune et areal til rådighed for DSBs anlæggelse af banen. Det rejser spørgsmålet, hvorvidt Forsvarsmagten forinden har overdraget det til banen fornødne areal over Fælleden til kommunen - eller direkte til Statsbanerne?

Banen toges i øvrigt i drift pr. 5. april 1906.

M.v.h.
Niels

Hvor mange jernbaneklubber gennem tiden mon har spurgt Magistraten til §3 stk. 1? :-)

Mvh.
VW

Remiser? Ved hvilken bane? Yderligere et spørgsmål.

af Niels Munch, 1/6 2024, 07:38 (178 dage siden) @ Volkswagen

Hvor mange jernbaneklubber gennem tiden mon har spurgt Magistraten til §3 stk. 1? :-)

Hehe, for ikke at tale om DSB særkørsel med ML-tog - eller "Olsen Banden på sporet".

Remiser? Ved hvilken bane? Et spørgsmål mere.

af Niels Munch, 31/5 2024, 23:38 (178 dage siden) @ Niels Munch

Artilleriet foretog på Amager Fælled prøve- og uddannelsesskydninger med alskens kanonmateriel. Her blev bl.a. de nye bagladekanoner prøveskudt for første gang.

I en gammel tråd blev det fremført, at man også skulle have skudt øvelsesskydning fra jernbanesporet ved "Faste Batteri" med jernbaneskytset fra Vestenceinten, se: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=13087 . Har man det? Herfor er der indtil videre ikke fundet dokumentation. Øvelsesskydning med batteritoget blev normalt foretaget ud over Køge Bugt.

[image]
Batteritoget på Vestvolden (arkiv: Forstadsmuseet).

Kunne det så i givet fald tænkes, at nedslagene var blevet observeret fra en artilleri-observations-ballon?

[image]
Artilleriballon ved ballonhangaren på Amager Fælled (arkiv: Realdania).

De mange artillerister under uddannelse m.v. blev i første omgang indkvarteret i mandskabstelte, fra 1882 i en baraklejr, der stadig findes under navnet Ballonparken.

[image]
Stemningsbillede fra Ballonparken, 22.05.2024 (nm).

[image]
Den restaurerede ballonhangar syd for Ballonparken ved Artillerivej, 22.05.2024 (nm).

M.v.h.
Niels

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane? Et spørgsmål mere.

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/5 2024, 23:40 (178 dage siden) @ Niels Munch

Artilleriet foretog på Amager Fælled prøve- og uddannelsesskydninger med alskens kanonmateriel. Her blev bl.a. de nye bagladekanoner prøveskudt for første gang.

I en gammel tråd blev det fremført, at man også skulle have skudt øvelsesskydning fra jernbanesporet ved "Faste Batteri" med jernbaneskytset fra Vestenceinten, se: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=13087 . Har man det? Herfor er der indtil videre ikke fundet dokumentation. Øvelsesskydning med batteritoget blev normalt foretaget ud over Køge Bugt.

[image]
Batteritoget på Vestvolden (arkiv: Forstadsmuseet).

Kunne det så i givet fald tænkes, at nedslagene var blevet observeret fra en artilleri-observations-ballon?

Var der andre steder, hvor haubitserne kunne indskydes, for det skulle de vel?

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane? Et spørgsmål mere.

af Niels Munch, 1/6 2024, 06:49 (178 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Niels Munch, 1/6 2024, 07:12

Var der andre steder, hvor haubitserne kunne indskydes, for det skulle de vel?

Man skød - som nævnt - øvelsesskydning ud over Køge Bugt. Om togets indretning og betjening m.m.v. kan henvises til J. Damkjær Nielsen og Bent Jacobsen "Batteritoget - det danske jernbaneskyts og militærsporet langs Vestenceinten" (DJK 1996 - ISBN 87-87050-38-2).

[image]
Kilde: Batteritoget på Vestvolden.

M.v.h.
Niels

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane? Et spørgsmål mere.

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/6 2024, 08:41 (178 dage siden) @ Niels Munch

Var der andre steder, hvor haubitserne kunne indskydes, for det skulle de vel?


Man skød - som nævnt - øvelsesskydning ud over Køge Bugt. Om togets indretning og betjening m.m.v. kan henvises til J. Damkjær Nielsen og Bent Jacobsen "Batteritoget - det danske jernbaneskyts og militærsporet langs Vestenceinten" (DJK 1996 - ISBN 87-87050-38-2).

[image]
Kilde: Batteritoget på Vestvolden.

M.v.h.
Niels

Det jeg mener er, om man ved indskydning ikke skal kunne se det fysiske nedslagssted for at kunne bedømme en træfsikkerhed? Det er jo lidt svært, når målet er en vandflade. Nå, men pyt med det.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane? Et spørgsmål mere.

af Niels Munch, 1/6 2024, 08:51 (178 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det jeg mener er, om man ved indskydning ikke skal kunne se det fysiske nedslagssted for at kunne bedømme en træfsikkerhed? Det er jo lidt svært, når målet er en vandflade. Nå, men pyt med det.

Det er alt beskrevet i nævnte bog, men nok "OT" her på forum.

Til gengæld kan disse beskrivelser - blandt mange andre - af Amager Fælled og Faste batteri nok have interesse:

http://www.hovedstadshistorie.dk/sundbyvester/amager-faelled/
https://www.lokalhistorier.dk/Faste_Batteri/
https://web.archive.org/web/20110719125257/http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gt...

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane? Et spørgsmål mere.

af Steffen Dresler, 1/6 2024, 09:39 (178 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten

Det VAR oftere nemmere at beregne afstande og indskydning over fladt vand. På jorden anvendtes samme metoder som i Flåden i sin tid. Kikkerter og store afstandsmålere. Normalt tre skud, bingo, "Virkningsskydning 3 skud, skyd på min kommando".

Netop dette var jo årsagen til, at især WW 1 og WW 2 krydsere og slagskibe havde disse høje tårne over broen, hvor artilleriofficeren og hans hjælpere sad med afstandsmålere og kikkerter samt ikke mindst "aftrækkeren". De høje tårne var jo nødvendige, at man åbnede på over 20 km afstand.
På land kan bevoksning, bakker og dale hindre udsyn på længere afstande.

Håber det giver mening!

Steff

Idag kan en artillerist jo åbenbart ikke afgive et skud uden at have sattelitter, droner, UAV og andet skidt hængende over målet, hvis skidtet altså virker, ingen nævnt, ingen glemt:-(

Remiser? Ved hvilken bane? Et spørgsmål mere.

af Krabsen, 1/6 2024, 09:56 (178 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Var der andre steder, hvor haubitserne kunne indskydes, for det skulle de vel?


Man skød - som nævnt - øvelsesskydning ud over Køge Bugt. Om togets indretning og betjening m.m.v. kan henvises til J. Damkjær Nielsen og Bent Jacobsen "Batteritoget - det danske jernbaneskyts og militærsporet langs Vestenceinten" (DJK 1996 - ISBN 87-87050-38-2).

[image]
Kilde: Batteritoget på Vestvolden.

M.v.h.
Niels


Det jeg mener er, om man ved indskydning ikke skal kunne se det fysiske nedslagssted for at kunne bedømme en træfsikkerhed? Det er jo lidt svært, når målet er en vandflade. Nå, men pyt med det.

Det bliver nemt en lang og OT forklaring, men kort:
Øvelsesskydning og indskydning er to forskellige ting, der stiller forskellige krav.
Indskydning kan i princippet godt ske over vand, da man laver en krydspejling fra (mindst) to observatører. Men med nedslag på land får man naturligvis et sikrere resultat.

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog.

af Niels Munch, 1/6 2024, 21:08 (177 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle,

Tak for jeres bidrag til, at denne tråd fik en - i mine øjne - god udvikling, også selv om vi ikke fik dokumenteret, hvorvidt Danmarks eneste jernbaneskyts nogensinde har brugt Kløvermarksbanen ved Faste Batteri til øvelsesskydning.

Interessant er det imidlertid, at hæren har rekognosceret for stillinger til batteritogets rolle i invasionsforsvaret på disse banestrækninger: Vestbanen, Frederikssundbanen, Nordbanen, Kystbanen, KSB, GDS, ØSJS, LVJ og AB.

Toget har formentlig aldrig være deployeret til nogle af disse baner - måske lige bortset fra Kløvermarksbanen?? Ved skydninger over Køge Bugt slap man for at rekvirere lokomotiv og køre ud på enten Vestbanen eller Frederikssundbanen, og man kunne nøjes med de heste, man i forvejen havde til rådighed, som trækkraft.

Nå, men i det mindste kan denne tråd indgå i nærværende forums indlæg om havnebanerne i København.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog.

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/6 2024, 22:03 (177 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle,

Tak for jeres bidrag til, at denne tråd fik en - i mine øjne - god udvikling, også selv om vi ikke fik dokumenteret, hvorvidt Danmarks eneste jernbaneskyts nogensinde har brugt Kløvermarksbanen ved Faste Batteri til øvelsesskydning.

Interessant er det imidlertid, at hæren har rekognosceret for stillinger til batteritogets rolle i invasionsforsvaret på disse banestrækninger: Vestbanen, Frederikssundbanen, Nordbanen, Kystbanen, KSB, GDS, ØSJS, LVJ og AB.

Toget har formentlig aldrig være deployeret til nogle af disse baner - måske lige bortset fra Kløvermarksbanen?? Ved skydninger over Køge Bugt slap man for at rekvirere lokomotiv og køre ud på enten Vestbanen eller Frederikssundbanen, og man kunne nøjes med de heste, man i forvejen havde til rådighed, som trækkraft.

Nå, men i det mindste kan denne tråd indgå i nærværende forums indlæg om havnebanerne i København.

Bedste hilsener
Niels

Alle kære,

I den forbindelse vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at der på Køvermarksbanen var et privat sidespor for 5. Ingeniørkompagni til Sjællandske Tøjhus, MEN at dette først blev taget i brug i 1928, da batteritoget var på vej ud af sagaen. Så der har det nok ikke været inde.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog.

af Niels Munch, 2/6 2024, 06:15 (177 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I den forbindelse vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at der på Køvermarksbanen var et privat sidespor for 5. Ingeniørkompagni til Sjællandske Tøjhus, MEN at dette først blev taget i brug i 1928, da batteritoget var på vej ud af sagaen.

Medio 1927 beder militæret om, at Statsbanerne en sidste gang etablerer forbindelse til "det militære Sidespor ved Husum Billetsalgssted" for borttransport af de 6 jernbaneaffutager samt godsvogne med skinnemateriel, idet "Sidesporet af Krigsministeriet er befalet afbrudt i sin Helhed".

På sagsakterne findes bl.a. et håndskrevet notat: "Til Gb ind på Tøjhusets sidespor". Her menes formentlig sidesporet fra Kløvermarksbanen til "Ny Tøjhus", hvor pjecerne kan have henstået, indtil Krigsministeriet i 1931 gav endelig udrangeringsordre sammen med andet kanonmateriel fra fæstningstiden. Da Tøjhusmuseet (desværre) afstod fra at overtage et eksemplar af dette jernbaneskyts, blev alle 6 herefter ophugget.

Kilde: Føromtalte bog "Batteritoget".

M.v.h.
Niels

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog.

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/6 2024, 06:43 (177 dage siden) @ Niels Munch

I den forbindelse vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at der på Køvermarksbanen var et privat sidespor for 5. Ingeniørkompagni til Sjællandske Tøjhus, MEN at dette først blev taget i brug i 1928, da batteritoget var på vej ud af sagaen.


Medio 1927 beder militæret om, at Statsbanerne en sidste gang etablerer forbindelse til "det militære Sidespor ved Husum Billetsalgssted" for borttransport af de 6 jernbaneaffutager samt godsvogne med skinnemateriel, idet "Sidesporet af Krigsministeriet er befalet afbrudt i sin Helhed".

På sagsakterne findes bl.a. et håndskrevet notat: "Til Gb ind på Tøjhusets sidespor". Her menes formentlig sidesporet fra Kløvermarksbanen til "Ny Tøjhus", hvor pjecerne kan have henstået, indtil Krigsministeriet i 1931 gav endelig udrangeringsordre sammen med andet kanonmateriel fra fæstningstiden. Da Tøjhusmuseet (desværre) afstod fra at overtage et eksemplar af dette jernbaneskyts, blev alle 6 herefter ophugget.

Kilde: Føromtalte bog "Batteritoget".

M.v.h.
Niels

Nå, der tog jeg så måske fejl igen (det hænder, trods ondsindet, småbegavet sladder om det modsatte). Jeg har et notat uden kilde om, at sporet til Ny Tøjhus først blev taget i brug ca. jul. 1928, altså ca. 1 år senere. Notatet stammer vistnok fra sagsmappen i DSB's firmasporarkiv, som nu er gået heden. Tøjhusmuseet på Christians Brygge havde mig bekendt ikke sidespor (eller også var det sporet, hvor det tyske flaktog henstod nogle år senere?). Hvilket sidespor kan der ellers være tale om?

God morgen!

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog.

af Niels Munch, 2/6 2024, 07:08 (177 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Da de 6 jernbanepjecer på dette tidspunkt formelt var afleveret til Hærens Tekniske Kops, der bl.a. drev "Ny Tøjhus", er det nærliggende at antage, at batteritoget henstilledes på Tøjhusets sidespor til Kløvermarksbanen indtil bortskaffelsen.

Tøjhusmuseet havde heller ikke mig bekendt sidespor; f.eks. blev kanonrøret fra Guldager aflæsset fra havnebanen på Christians Brygge.

M.v.h.
Niels

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog.

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/6 2024, 07:19 (177 dage siden) @ Niels Munch

Da de 6 jernbanepjecer på dette tidspunkt formelt var afleveret til Hærens Tekniske Kops, der bl.a. drev "Ny Tøjhus", er det nærliggende at antage, at batteritoget henstilledes på Tøjhusets sidespor til Kløvermarksbanen indtil bortskaffelsen.

Tøjhusmuseet havde heller ikke mig bekendt sidespor; f.eks. blev kanonrøret fra Guldager aflæsset fra havnebanen på Christians Brygge.

M.v.h.
Niels

Det stemmer alt sammen. Husum Militærspor blev fjernet i juli 1928, samme måned som sporet til Ny Tøjhus blev taget i brug. Batteritoget kan have været den sidste transport fra Husum, bortset fra skinner og sveller, og nok årsagen til genetablering af sporet.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog.

af Niels Jensen, 2/6 2024, 20:10 (176 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

I forbindelse med udarbejdelsen af bogen "Danske Industribaner" (Clausens Jernbanebibliotek 1980) var jeg på Rigsarkivet(Hærens Arkiv), hvor der ligger en del sager om Encientesporet, jernbaneartilleriet og det smalsporede feltbanemateriel, der blev anskaffet af Ingeniørkorpset i åren 1894-95 fra b.la. Vulcan i Maribo. Ganske fornuftigt valgte Ingeniørkorpset at satse på smalsporet feltbanemateriel med sporvidden 700 mm. Og i de efterfølgende årtier anskaffede sukkerfabrikkerne jo store mængder 700 mm materiel, hvorfor Ingeniørregimentet ikke indkøbte mere.
Så sent som i 1927 blev der udført mindre vedligeholdelsesarbejder på de seks jernbanehaubitzer. I forbindelse med afviklingen af Vestvolden var der planer om at flytte de seks piecer til en nyopført remise på Ringsted station. Det blev aldrig til noget. Den 18. marts 131 skrev Krigsministeriet en endelig udrangeringsordre til Tøjhuset. Og da Tøjhusmuseet ikke var interesseret blev alle seks ophugget.
Af materiale i Rigsarkivet kan læses, at Artilleriet rekognoscerede for skydestillinger på det sjællandske jernbanenet. - på Vestbanen, Frederikssundbanen, Nordbanen og Kystbanen. Endvidere på Slangerupbanen, Gribskovbanen, Østsjællandske Jernbaner, Lyngby-Vedbæk Jernbane og Amagerbanen. Alle i forbindelse med det planlagte forsvar af Hovedstaden.
Den danske generalstab forudså tysk angreb på København - og at tyskerne ville gå i land i Korsør og Køge for at rykke mod København.
At Danmark så ikke blev involveret militært i 1. Verdenskrig skyldtes, at tyskerne ikke kunne afse styrker til en sådan operation - det danske forsvar vurderes simpelthen af den tyske efterretningstjeneste til at være for stærkt - så vi må efterfølgende konstatere, at bygningen af Københavns befæstning, der i perioder slugte halvdelen af statens budget - havde virkning. Og så lukrerede Danmark i høj grad på de krigsførende parter i 1914-118. Der sendtes tusindvis af vognladninger tørret lyng fra Viborg-Herning "Konebanens" stationer til Tyskland, hvor det blev brugt som madrasfyld for de tyske soldater. Tusindvis tons fødevarer til Tyskland. Den modsatte vej kørte der særtog med bevæbnede vagter fra Hamburg til Kolding, hvor betalingen i form af guldbarrer og guldmønter afleveredes til Nationalbankens afdeling. Men det er en anden historie...

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog. + billeder d.d.

af Steffen Dresler, 3/6 2024, 15:08 (175 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle

Ville lige forbi idag den 3. JUN 2024 og se op området, jeg ofte kører, men normalt uden at bemærke det vi har skrevet om i denne tråd.

Mit udgangsbunkt er mit oprindelige billede med farvemarkeringer, nu rød farve.
Den parallelle kasse er "Faste batteri dengang og den røde pil de omtalte beskyttelsesbunkere.

[image]

Herunder området idag, den røde streg under lastbilerne er vestre grænse for "Faste batteri" mod Njalsgade (gul pil). Så "plænen jeg står på er ca. midten af batteriet.
[image]

I forhold til billedet herover, vender jeg mig nu ca. 180 grader og går (udenom) en lille bæk og over til en lille grusvej og fotograferer en åben oplags/byggeplads (rød tynd pil) hvor de omtalte med et moderne sprog "Shelters" lå. Alt er væk og der er byggeaffald over det hele. Muligvis kommer der mere når man får taget sig sammen til at fjerne "Njalstårnet" i baggrunden. Dømt ikke egnet til noget som helst, forkert anvendt beton. Men det er jo en anden historie.
[image]

Så kan jeg nok ikke tilføje mere tilæ denne historie. God G- og EPV-dag.

Steff

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog. + billeder d.d.

af Anders ⌂, Copenhagen, 3/6 2024, 15:40 (175 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej ALle

Mange tak for interessant læsning. Nu har jeg ikke læst alle indslag men har der være remise der!!! Ved Faste Batteri?
Der er absolut intet tilbage, jeg cykler forbi hver dag. Kun lidt voldgrave fra batteriet er der.
En del spor og skifter ligger stadigvæk bag Super Brugsen på Njalsgade

Men har AB Amagerbanen virkelig haft remise der?

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Avatar

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog. + billeder d.d.

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/6 2024, 15:53 (175 dage siden) @ Anders

Hej ALle

Mange tak for interessant læsning. Nu har jeg ikke læst alle indslag men har der være remise der!!! Ved Faste Batteri?
Der er absolut intet tilbage, jeg cykler forbi hver dag. Kun lidt voldgrave fra batteriet er der.
En del spor og skifter ligger stadigvæk bag Super Brugsen på Njalsgade

Men har AB Amagerbanen virkelig haft remise der?

Nej.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog. + billeder d.d.

af Niels Munch, 3/6 2024, 15:53 (175 dage siden) @ Anders

Men har AB Amagerbanen virkelig haft remise der?

Kære Anders,

Du bør nok alligevel læse tråden igennem

M.v.h.
Niels

Remiser? Ved hvilken bane? Epilog. + 2 billeder mere

af Niels Munch, 3/6 2024, 15:51 (175 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steff,

Mange tak for din top-aktuelle photorecce af området omkring "Faste Batteri". Må jeg kvittere med dette:

[image]
Kanoner i Faste Batteri 20. september 1907. Foto: Ernst Nyrop Larsen. Udsnit af kbhbilleder.dk - ID: 50831.

Yderst t.v. mobile tårne, hvorfra nedslagene kunne observeres. Den store boligbebyggelse ligger stadig på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej. Bag batteriet ses "vore" betonshelters, kanonblenderingerne. Kløvermarksbanen forløb bag disse blenderinger og har krydset Artillerivej 2 fingre t.h. for flagstangen.

Link til et kort fra 1930-35, hvor områdets sporforløb kan findes: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 .

Til slut endnu et stemningsfoto fra barakbyen "Ballonparken":

[image]
Fra "Ballonparken" 22.05.2024 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak