Flere lokalhistorikere vil, at linjeføringen over Bøllingsø skyldes tørvene der og var et krav fra ejeren af Moselundgård. Jeg hælder mere til, at ruten over Bøllingsø var den nemmeste?

At tørv skulle være argument kræver dels at der var konkrete planer om eller allerede igangværende tørvegravning af betydeligt omfang. Desuden skulle de økonomiske interessenter i tørvegravningen nok også have stillet risikovillig kapital til rådighed for baneanlægget. Såfremt banen er anlagt som en art totalentreprise, hvor korteste linjeføring mellem endepunkterne blev valgt for at holde anlægsomkostningerne nede på et minimum, ja, så har det blot været billigste løsning som du nævner. Som jeg husker det er "banen til heden" politisk og linjeføring overbygning mv bestemt udfra jysk baners standard (først silkeborgbanen, dernæst ØJJ/SHJ som "lette baner") og intet tyder på at man var nået til "politiske omveje" for linjeføringen af hensyn til lokalpolitiske forhold. Egentlige "særlig lette baner", tertiære baner, eksperimenterede man først med få år senere efter udenlandsk forbillede, med VLJ (Lemvigbanen) som den første, efterfulgt af sporvognsideen (GDS) og så banerne HHJ, HJJ og NFJ og først senere introducerede man meterspor som et billigere men godkendt alternativ (FSB og HTJ).