Flere lokalhistorikere vil, at linjeføringen over Bøllingsø skyldes tørvene der og var et krav fra ejeren af Moselundgård. Jeg hælder mere til, at ruten over Bøllingsø var den nemmeste?

At tørv skulle være argument kræver dels at der var konkrete planer om eller allerede igangværende tørvegravning af betydeligt omfang. Desuden skulle de økonomiske interessenter i tørvegravningen nok også have stillet risikovillig kapital til rådighed for baneanlægget. Såfremt banen er anlagt som en art totalentreprise, hvor korteste linjeføring mellem endepunkterne blev valgt for at holde anlægsomkostningerne nede på et minimum, ja, så har det blot været billigste løsning som du nævner. Som jeg husker det er "banen til heden" politisk og linjeføring overbygning mv bestemt udfra jysk baners standard (først silkeborgbanen, dernæst ØJJ/SHJ som "lette baner") og intet tyder på at man var nået til "politiske omveje" for linjeføringen af hensyn til lokalpolitiske forhold. Egentlige "særlig lette baner", tertiære baner, eksperimenterede man først med få år senere efter udenlandsk forbillede, med VLJ (Lemvigbanen) som den første, efterfulgt af sporvognsideen (GDS) og så banerne HHJ, HJJ og NFJ og først senere introducerede man meterspor som et billigere men godkendt alternativ (FSB og HTJ).

Hej.

Silkeborg - Herning Banen for vest for Silkeborg er ført over Bøllingsø, Moselund og Engesvang, idet den følger åerne Funder Å, der løber til Kattegat og Karup Å, der via Limfjorden løber til Nordsøen. At forcere Hørbylunde bakke var nok umuligt for en jernbane?

Kan nogen bekræfte, at der oprindeligt var planer om en linjeføring over Christianshede og syd om Ikast til Herning? Det var en del af den rute, der senere anvendtes til de skæve Bane, men var denne rute i 1872 ikke for stor en udfordring, hvad jordarbejdet angår. Jeg er ikke lokalkendt der, da det er 75 år siden jeg sidst kørte på Den skæve Bane.

Flere lokalhistorikere vil, at linjeføringen over Bøllingsø skyldes tørvene der og var et krav fra ejeren af Moselundgård. Jeg hælder mere til, at ruten over Bøllingsø var den nemmeste?

Mvh. BH.

Om linjeføringen jf. lokalhistorikere se her: https://www.poha.dk/Wraa/LinksMoselund.htm

At lægge linjeføringen "som det er nemmest" virker ikke videre gennemtænkt, når det drejer sig om en bane, der som SHB havde sit ene endepunkt "in the middel of nowhere". Der har man givetvis måtte tage indtægtsmulighederne i betragtning, hvis banen overhovedet skulle blive til noget. Konsul Steenberg kendes også fra andre jernbanesager, så han har nok vidst, hvad det drejede sig om mht. baneanlæg. At han så på et tidspunkt selv gik fallit, er blot en biting.

Hej.

Tak for svar. Jeg kender godt den lokalhistoriske kilde, og jeg kender faktisk også lokalhistorikernes egne kilder, men ingen af dem har haft videre kendskab til jernbanehistorie. Jeg føler stadig, at jeg er lige vidt i spørgsmålet om Herningbanen virkelig oprindelig var planlagt til at skulle gå over Christianshede og uden om Ikast. Måske kan jeg lære at leve med, at der som regel ved nye baneplaner var tre gange så mange forslag til linjeføring, som der var sogneråd i området.

Mvh. BH.

Kan nogen bekræfte, at der oprindeligt var planer om en linjeføring over Christianshede og syd om Ikast til Herning?

Kære Bent

Det kommer formentlig an på, hvordan man definerer ordet planer, og det kommer formentlig også an på, hvem der fremsætter sådanne planer.

Jeg kender ikke et klap til banen Silkeborg-Herning. Men skal vi ikke gætte på, at der har været lige så mange forskellige ønsker til den jernbanes linjeføring som til alle mulige andre jernbaners linjeføring? Spørgsmålet er så, om et ønske kan sidestilles med en plan.

Personligt opfatter jeg en plan som noget meget mere konkret end et ønske. En plan, i denne forbindelse, må være noget med, at en ingeniør har kigget på kort, har været ude i landskabet og har gennemgået/opmålt forskellige strækninger, og måske endda har foretaget nogle beregninger af, hvor mange kubikmeter jord, der skulle flyttes osv. osv.

Jeg kan se, at lovforslaget blev fremsat 18. februar 1873 og vedtaget 23. maj 1873. Hvis man kigger i Rigsdagstidende (eller hvad den nu hed dengang) for den periode, dukker der formentligt noget brugbart op. Jeg tror endda, at Rigsdagstidende er blevet scannet og ligger på nettet.

Bedste hilsner

Thomas

Hej.

Tak for flere svar. Jeg vil kigge efter den nævnte litteratur, når jeg igen er hjemme.

Stats- og privatbaner satser jeg mindre på end industribaner, og at grave i mosen ved Moselund kan godt i den grad kræve sin mand, så der ikke bliver tid til stats- og privatbaner også. Inden for det næste år, er skulle et større indlæg om tørvebaner i Moselund og omegn gerne være tilgængeligt på nettet. Og straks venter de næste opgaver.

Mvh. BH.

Hej.

Tak for yderligere indput, som jeg først har set i dag.

Nu er jeg stadig ikke statsbane- eller privatbanejernbanehistoriker, men industribanehistoriker, og da førstnævnte trækker på mig, havde jeg tænkt mig på mit område at trække igen........ Ellers bliver jeg aldrig færdig. Jeg vil dog kigge på de angivne kilder.

Jeg havde et andet spørgsmål: Opgørelser over afsendte tørv fra Moselund, men da opgørelserne ikke viser navn på afsenderen - om, det var Steenberg, Ladefoged eller helt andre, ukendte, og opgørelsen slet ikke viser, om der var tale om skæretørv eller maskintørv, kan jeg ikke bruge opgørelsen til noget, så jeg spørger ikke. Skæretørv krævede sjældent industribaner og har derfor ikke min interesse.

Søgningen i kilderne gav mig dog andre oplevelser:

1) En lokomotivhandel, der af andre var blevet betvivlet, viste sig at have fundet sted. Ikke bare løb køberen med lokomotivet, men han fik også sælgerens datter med i købet!

2) En luftbane, som havde spøgt en menneskealder, og som nogle forskere efterhånden afviste som et luftkastel - og her må vi ty til Asger Christiansens bog om Steenberg og hans baneprojekter, så ikke underligt, at steenbergerne blev forbundet med projekter, der løb ud i sandet på heden. Det har nu vist sig, at luftbanen var god nok. Den var bare en menneskealder tidligere, end der lokalt erindredes.

Tilbage til Silkeborg - Herning Banens linjeføring. Asgers avisartikel afslører vel planerne, og en lokal, der 1873 nedskrev sine erindringer, udtaler sig om de ændrede planer - dog med senere kommentarer blandt andet fra mig og sikkert også fra den kilde, der fandt de gamle notater, Freddy Boisen. Således: Det kan imidlertid stadig godt være konsul Steenberg, der har peget på Bøllingsøstrækningen frem for Christianshedestrækningen? En lokal og samtidig kilde, lærer Aaboe, fortæller allerede i 1873 i sin dagbog, at rygterne vil vide, at den planlagte Silkeborg Herningbane måske ville blive flyttet omkring Moselundgård. For egen regning tilføjer dagbogsskriveren eller referenten at konsul Steenberg helt sikkert har lokket banekommissionen med udsigten til, at millioner af tørv skulle fragtes med banen. At der måske har været bestikkelse med i spillet, i form af et vist kvantum tørv til banen, skal ikke udelukkes, men det har så formentligt kun været til opvarmning af stationer og vogterhuse. - Banen nøjedes formentlig kun at opvarme egne lokaler. Vogterhusene og tjenesteboliger måtte lejerne selv opvarme. Sådan var det i hvert fald i min fars tid, og han har boet i både leje - og tjenesteboliger hos Statsbanerne.

Lad os så håbe, at der er mere facts i de anbefalede kilder. Det vil vise sig.

Jeg regner stadigvæk med at have et par hundrede sider om tørvene i Moselund til min hjemmeside færdig inden for et år.

Mvh. og tak BH.