"The last mile", ophugning i Sydhavnen
”The Last mile”
Mange med interesse i den lidt ældre jernbanehistorie kende sikkert navnene Levin, H.J. Hansen og Petersen og Albeck. De var jo ofte datidens ”Skarprettere og bedemænd”, hvor al fordoms storhed af jernbanemateriels liv endte så ulykkeligt ved ”Ildsværets hånd” (skærebrænderen). Og netop Petersen og Albeck lå jo belejligt ”lige på den anden side af Centralværkstedet” næsten op ad H. C. Ørstedsværket (i dag Diesel House). Især op til og lige efter dampens ophør i slutningen af 1960´erne, havde man travlt med skrotning.
Skrotafdelingen af firmaet Petersen og Albeck blev grundlagt i Sydhavnen i 1858. Virksomheden skrottede bl.a. skibe og ikke mindst en stor del af DSB udrangerede damplokomotiver og vogne, normalt fra i 1. Distrikts område.
Hovedbygningen ligger stadig på samme sted, men nu omgivet af moderne byggeri og nygravede kanaler. Vejen hedder i dag Jane Addamsvej. Bygningen, der er tegnet af arkitekt G.B. Hagen og opført i 1918-20, fungerer som lager og administration.
Hovedbygningen set fra Søsiden modsat ”Nokken” i 2014. Området er ved at blive ryddet for industri og bygninger, herunder, der hvor Olsenbanden huserede med bl.a. ”Franz Jäger” vognen.
Området i dag set fra oven, billedet lånt fra et byggeudviklingsfirma ”Engholmene”. Bygningen er nu omkranset af kanaler og nyt byggeri.
Med venlig hilsen
Steff
NB: Skråt over for ca. 500 meter mod vest ligger det nye ”Trafiktårnet” og ”Jernbanebyen”.