Bog om TKVJ

af TKVJ M 4, 26/5 2024, 20:17 (180 dage siden)

Jeg har valgt at starte en ny tråd, da jeg stadig er ramt af at Steffen Dresler lagde en forkert mailadresse ind i den oprindelige tråd - og at den bliver brugt.Bruger man den forkerte mailadresse, når den ikke frem til mig og man modtager ikke nogen bog. Steffens bogtitel er heller ikke korrekt.

Den korrekte mailadresse fremgår af teksten under bogen og er o.skov@post.tele.dk

Foto viser markeringen af bogens udgivelse på Bramdrupdam kro og overrækkelse af det første eksemplar af bogen fra forfatteren til Leif Kaspersen Bramdrupdam kro og hotel. Bogens forsidefoto findes i stor størrelse på kroen. Banen kom til at gå gennem krohaven og banen måtte bekoste en gangbro til krohaven på den anden side af banen. Både Egtvedbanens dæmning, Troldhedebanens tunnel og gangbroen over banen findes stadig og udsigten kan nydes ved den udendørs servering. Prøv det. Togene må man så drømme sig til eller se de mange fotografier i bogen. Hvor findes tilsvarende?
[image]
[image]

Bogen er på 252 sider i A 4 format og indeholder 100 fotografier og 110 tegninger og planer i sort/hvid og farve. Prisen er 210 kr. samt evt. porto 65 kr. ved forsendelse. Bogen kan bestilles på mail: o.skov@post.tele.dk. Skynd dig inden den bliver udsolgt.
Bogen indeholder en udførlig beskrivelse af banens forhistorie, anlæg, midlertidige drift og alle anskaffelser, alt sammen ting der her for første gang beskrives udførligt. At anlægget blev forsinket, skyldtes ikke jordskred, men at entreprenøren reelt var gået konkurs. Drømmen om fælles drift og fællesværksteder for privatbanerne i Kolding blev kun til fælles driftsledelse i 1½ år, kemien og samarbejdsånden havde aldrig været der. At banen var tæt på at lukke efter et halvt års drift er kun de færreste bekendt, ligesom man påtog sig en samfundsopgave ved de mange vognanskaffelser. Så kunne man holde varmen på Fyn og i København.
ISBN 978-87-975142-0-7

Bog om TKVJ

af Steffen Dresler, 26/5 2024, 21:05 (180 dage siden) @ TKVJ M 4

Kære Olav

Jeg er ked af at mine informationer hentet via Google og BING har været forkerte og at du har lidt under det. Men da der i den oprindelige tråd ikke var nogen brugbare informationer, måtte jeg – som også før skrevet – hente disse via internettet, kopiere og indsætte. At disse så ikke var valide vidste jeg jo ikke. MEN INTET GJORT I EN DÅRLIG MENING og hvorfor bandeord skulle jeg også det???

Nå, jeg er glad for du har fået rettet det ud nu i denne nye tråd, allerede 25 dage efter fejlen blev opdaget!

Godt salg og god kommende uge

Steff

Bog om TKVJ

af TKVJ M 4, 26/5 2024, 22:04 (180 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steff.
Jeg rettede det for en måned siden, men du valgte at overse det. Og det er der så desværre flere end dig som har gjort.
Hvis du havde givet dig tid til at læse første omtale, så havde du haft alle oplysninger. Så var du sluppet for at videregive disse skrækkelige ting fra nettet.
Olaf Skov

Bog om TKVJ

af Steffen Dresler, 26/5 2024, 22:40 (180 dage siden) @ TKVJ M 4

Kære Olaf

Jeg tror ikke vi/jeg når videre. Jeg har udlukkende skrevet det som undersøgt via internettet/Bing, da jeg søgte flere informationer p.b.a. det oprindeligt opgivne ISBN nummer og manglende info vedr. udgivelsen jeg manglede i den første meddelelse. Og mit "skriv" var på baggrund af dette, ikke andet.
ISBN nummer var åbenbart IKKE genkendeligt på daværende tidspunkt, hvorfor der kom fejlagtige oplysninger ud, som jeg bragte og har beklaget. Det kan så undre mig, at der ikke er kommet flere reaktioner efter rettelsen er udsendt og hvad det kan skyldes!

Steff

Om ISBN søgninger

af UTJ, 27/5 2024, 10:43 (179 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af UTJ, 27/5 2024, 11:00

BING mv er ikke en kilde. Jf tidligere diskussioner om noteapparat og kildehenvisninger - de giver dig hvad de tror du søger og dem som betaler for at komme først i resultatlisten, jf al den snak om AI og look alike.

Du finder ISBN her, dvs isbn.dk (!):
Søgning på forlag 975142
[image]
og når du klikker på "er brugt" kommer du til bibliotek.dk:
[image]

--
ئۇلغىك

Om ISBN søgninger

af Steffen Dresler, 27/5 2024, 11:51 (179 dage siden) @ UTJ

Hej UT

Det var via Google jeg kom til det officielle og herfra, fordi der ikke var noget, prøvede Bing, der gav det famøse svar med fejl, senere rettet efter forlaget havde frigivet ISBN nr.

Men jeg gider ikke mere denne tråd (dog tak for din bem i svaret), da den jo ikke føre til noget. Og hvorf evt. købere ikke respondere på det korrekte må blive mellem forfatteren og evt. købere. Kan jo skyldes mange årsager "at der ikke er bid".

Hils i Mürwig

Steff

Bog om TKVJ

af TKVJ M 4, 17/11 2024, 21:47 (5 dage siden) @ TKVJ M 4

Bramdrupdam kro lukkede desværre med udgangen af oktober måned. Det lykkedes ikke at sælge kroen, selv om den var kendt som et godt madsted. Så nu er det slut med at nyde en kølig drink i krohaven og betragte den meget velbevarede krydsning mellem 2 (nedlagte) jernbaner med forskellig sporvidde. Egtvedbanen (meterspor) på en høj dæmning og Troldhedebanen i gennemskæring med bro over til den anden side af krohaven. Og egnens jernbaneinteresserede mangler nu mødested! Det bliver svært at finde et historisk sted magen til.
Rygterne vil vide at man overvejer at fjerne Egtvedbanens dæmning for at skaffe bedre parkeringsforhold og grus er i dag jo en mangelvare. Så bliver det spændende om træbroen dukker frem eller den er rådnet op. Måske den genfundne bro nummer 2?
Billeder af træbroen se bogen: "Troldhedebanens anlæg og midlertidige drift"
Olaf Skov.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak