Bog om TKVJ
Jeg har valgt at starte en ny tråd, da jeg stadig er ramt af at Steffen Dresler lagde en forkert mailadresse ind i den oprindelige tråd - og at den bliver brugt.Bruger man den forkerte mailadresse, når den ikke frem til mig og man modtager ikke nogen bog. Steffens bogtitel er heller ikke korrekt.
Den korrekte mailadresse fremgår af teksten under bogen og er o.skov@post.tele.dk
Foto viser markeringen af bogens udgivelse på Bramdrupdam kro og overrækkelse af det første eksemplar af bogen fra forfatteren til Leif Kaspersen Bramdrupdam kro og hotel. Bogens forsidefoto findes i stor størrelse på kroen. Banen kom til at gå gennem krohaven og banen måtte bekoste en gangbro til krohaven på den anden side af banen. Både Egtvedbanens dæmning, Troldhedebanens tunnel og gangbroen over banen findes stadig og udsigten kan nydes ved den udendørs servering. Prøv det. Togene må man så drømme sig til eller se de mange fotografier i bogen. Hvor findes tilsvarende?
Bogen er på 252 sider i A 4 format og indeholder 100 fotografier og 110 tegninger og planer i sort/hvid og farve. Prisen er 210 kr. samt evt. porto 65 kr. ved forsendelse. Bogen kan bestilles på mail: o.skov@post.tele.dk. Skynd dig inden den bliver udsolgt.
Bogen indeholder en udførlig beskrivelse af banens forhistorie, anlæg, midlertidige drift og alle anskaffelser, alt sammen ting der her for første gang beskrives udførligt. At anlægget blev forsinket, skyldtes ikke jordskred, men at entreprenøren reelt var gået konkurs. Drømmen om fælles drift og fællesværksteder for privatbanerne i Kolding blev kun til fælles driftsledelse i 1½ år, kemien og samarbejdsånden havde aldrig været der. At banen var tæt på at lukke efter et halvt års drift er kun de færreste bekendt, ligesom man påtog sig en samfundsopgave ved de mange vognanskaffelser. Så kunne man holde varmen på Fyn og i København.
ISBN 978-87-975142-0-7