Hvor finder man detaljer om godsvogne?
Kære Lars
Det korte svar er ”Ja”! Mig bekendt findes et par sæt vognkort hos private jernbanehistorikere, og DJM MENER jeg har et sæt, dog aldrig interesseret mig for området og derfor ikke set efter dér. Men om kortene giver andet og mere end de ”normale” informationer om type, byggested, teknik (bremsetyper, afkøling mv.) byggeår, hvornår revideret, hvad ændret, nyt nr., litra, mener jeg ikke.
Men ALT det andet skal du selv ud og finde, i den faktisk talrige litteratur, der findes på området om godsvogne. Her tænker jeg på Banebøgers (BB) udgivelser som ”Godstog”, Godsvognsmateriellets historie” og Lokomotivets (Tog på Tryk) store bogserier med DSB Godsvogne 1945-1965, 1. del og 2. del samt DSB godsvogne 1965-2001 Litra E til U.
I disse udgivelser (BB og LOK/TpT) findes en nærmere beskrivelse af vognenes forskellige anvendelsesområder mere udførligt beskrevet, samt ikke mindst tegninger og talrige billeder.Sluttelig er der de elektroniske medier, hvor der findes to ”hammer gode”, nemlig Per Topp Nielsens, ”Driftsmateriellet” med vognlister mv. og Ole Nielsens ditto ”Godsvogne”.
Informationer om anvendelse findes også i beskrivelserne om gasværkerne og benzin/olieselskaberne samt endelig i tidsskrifterne ”Signalposten”, ”Lokomotivet” og ”Banen”. De tre nævnte er scannede og findes på ”Signalposten forum” under ”Tidsskrifter”. Sluttelig findes artikler, der indeholder noget om godsvogne på to værende medier, ”Spor og Baner” samt det elektroniske ”Mosebanen”.
Hovedtegninger (HG) og billeder findes på ”Jernbanekilder” og tegninger på ”Jernbanearkivalier”. Sidstnævnte finder du også det reglementariske grundlag for anvendelse og behandling af materiellet.
Altså, man får intet serveret et enkelt sted, men ovenfor kilder, hvor man kan søge videre.
God fornøjelse
Steff
Tak for et fyldigt svar.
Jeg er så heldig, at alle de nævnte bøger og næsten alle de nævnte tidsskrifter står i reolen foran mig, og jeg er mangeårig abonnent på Per Topp Nielsens materielarkiv, så jeg har kigget i det meste.
Og der er ganske mange gode informationer.
Jeg må hellere få genbesøgt museet og se, om der er noget i museets samling.
--
mvh
Lars