En eksot på Teglholmen i Københavns sydhavn

Hejsa,

Foto fra ca. 1946. Hvor langt mon den nåede, da den blev sendt hjem igen.

[image]
[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Fra en serie i KB's billedsamling under "Teglholmen III", i alt 21 optagelser.

M.v.h.
Niels

Fra en serie i KB's billedsamling under "Teglholmen III", i alt 21 optagelser.

M.v.h.
Niels

"Teglholmen I" og "Teglholmen II" er også interessante.

"Teglholmen I" og "Teglholmen II" er også interessante.

Yep, på "Teglholmen II" findes flere billeder fra NøL med Slangerupbanens værksted og remise samt KSB-godsvogne, bl.a. QA 177 (en fhv. K-vogn).

M.v.h.
Niels

Foto fra ca. 1946. Hvor langt mon den nåede, da den blev sendt hjem igen.

Selv om det er en vogn af russisk herkomst (spidstag og arrangement af gavlstivere samt påskriften "DR Ru"), skal den formentlig ikke længere end "hjem til DR", hvortil USSR efter krigen "levnede" en del af deres normalsporede godsvogne.

[image]

Udsnit fra forlægget i KB-samlingen.

M.v.h.
Niels

Godformiddag

For mig at se er spørgsmålet om, HVORNÅR vognen er havnet i DK. Er det en "efterladt" vogn, altså nåede ikke tilbage før end 5. maj 1945, blev den efter de allieredes bestemmelser, bl.a. Pariser aftalen (som DR vogn og IKKE privatejet), sendt tilbage over grænsen, Flensburg/Warnemünde, så hurtigt som muligt.

Nu kan jeg være i tvivl om påskriften "DR Ru" betyder, at ENTEN er det en vogn "indlemmet" i DR under krigen og hvor "Ru" betyder at den teknisk er anderledes på visse punkter, bl.a. fritrumsprofilet (ser høj ud). ELLER vognen efter krigen tilhører den sovjettiske besatte zone og har fået påmalet Ru der.

Personligt tror jeg det er en "efterladt" vogn, da påskriften ellers ville være "Sovjet zone"! Den skal således bare oversendes over grænsen. Hvordan den dernede bliver fordelt, er et spørgsmål mellem primært englænderne og de allierede og totalt uden for DSB/Danmarks ansvarsområde.

Bedste hilsener

Steff

NB: Vil man vide mere findes dukumenterne vedr. oversendelse, nummer og dato på RA! Så det er bare med at komme igang.

NB: Vil man vide mere findes dukumenterne vedr. oversendelse, nummer og dato på RA! Så det er bare med at komme igang.

Det kunne være spændende, men RA ligger lidt langt væk fra det mørke Jylland.

Hvad lavede vognen på Teglholmen, da (eftersom) billedet blev taget? Var den ude med gods eller mon "scoret" af fabrikken?

I øvrigt: er den åbne godsvogn også en krigsraritet?

[image]

--
mvh
Lars

I øvrigt: er den åbne godsvogn også en krigsraritet?

Det er en almindelig belgisk vogn, men lidt "slidt" at se på.

[image]

NB: Vil man vide mere findes dukumenterne vedr. oversendelse, nummer og dato på RA! Så det er bare med at komme igang.

Det kunne være spændende, men RA ligger lidt langt væk fra det mørke Jylland.

Hvad lavede vognen på Teglholmen, da (eftersom) billedet blev taget? Var den ude med gods eller mon "scoret" af fabrikken?

I øvrigt: er den åbne godsvogn også en krigsraritet?

Nå, Niels henviste jo til billedsamlingen, hvor man kan komme tæt på

[image]

--
mvh
Lars

Godformiddag

For mig at se er spørgsmålet om, HVORNÅR vognen er havnet i DK. Er det en "efterladt" vogn, altså nåede ikke tilbage før end 5. maj 1945, blev den efter de allieredes bestemmelser, bl.a. Pariser aftalen (som DR vogn og IKKE privatejet), sendt tilbage over grænsen, Flensburg/Warnemünde, så hurtigt som muligt.

Nu kan jeg være i tvivl om påskriften "DR Ru" betyder, at ENTEN er det en vogn "indlemmet" i DR under krigen og hvor "Ru" betyder at den teknisk er anderledes på visse punkter, bl.a. fritrumsprofilet (ser høj ud). ELLER vognen efter krigen tilhører den sovjettiske besatte zone og har fået påmalet Ru der.

Personligt tror jeg det er en "efterladt" vogn, da påskriften ellers ville være "Sovjet zone"! Den skal således bare oversendes over grænsen. Hvordan den dernede bliver fordelt, er et spørgsmål mellem primært englænderne og de allierede og totalt uden for DSB/Danmarks ansvarsområde.

Bedste hilsener

Steff

NB: Vil man vide mere findes dukumenterne vedr. oversendelse, nummer og dato på RA! Så det er bare med at komme igang.

Vognen er indlemmet i DR's vognparks under krigen, jf. de polske vogne, som fik påskriften "DR Pl". På vogne fra efter krigen brugtes "USSR" eller "USSR Zone". Sovjetunionen brugte ikke forkortelsen "Ru" om sig selv, for Rusland var blot én af mange sovjetrepublikker.

Hej Steff,

Som jeg har forstået det, så blev under anden verdenskrig et stort antal russiske godsvognene rekvireret af den tyske Wehrmacht. Den viste fik tysk litra "G" samt - som andre "ex-russere" - påskriften "DR Ru". Efter krigen kom et antal vogne i DDR Reichsbahn's besiddelse (og nogle endte i Polen).

M.v.h.
Niels

Det tredie billede viser, at den russiske vogn har hjørnemærker for ikke-internationalt godkendt trykluftbremse, der kan omstilles mellem G- og P-bremse. Studier i diverse tyske publikationer med foto fra krigens tid viser, at erobrede og omsporede godsvogne fik hjørnemærker efter det, de i forvejen kørte rundt med. Ret ofte blev det "ikke-internationalt godkendt Godstogsbremse" med de tre firkanter på hjørnerne. Jeg har ikke set nogen med en spids på det nederste mærke, hvilket tyder på omstillelig gods- og persontogsbremse. I USSR brugte man ikke hjørnemærker for trykluftbremse; alt materiel havde bremse, så der var ingen grund til at skelne.

Til sammenligning: De godsvogne med oprindelse i USA, der kom til Tyskland fra 1945, fik hjørnemærker for persontogsbremse (én firkant med en spids nedad). Ved hjælp af hjørnemærkerne kan man undertiden skelne ensartede vogne (især lange fladvogne og bogietankvogne) med forskellig oprindelse fra hinanden.

Venlig hilsen
Jens

PS: En skitse af en russisk toakslet lukket godsvogn findes i Slezak: "Breite Spur und weite Strecken" (Transpress, 1962), side 105. Typen blev bygget indtil midten af 1920'erne.

Skulle den mon hjem? Jeg synes, at der står "Generator Tørv" i højre side.

Mvh
-ivar

Skulle den mon hjem? Jeg synes, at der står "Generator Tørv" i højre side.

Mvh
-ivar

Fra 1947 var der ikke så meget, der kørte på gasgenerator i Danmark, så den er nok røget "hjem". Havde ellers været festlig som DSB-vogn.

Godmiddag

Den pågældende vogn optræder ikke over vogne, der havde DSB interesse efter krigen. Og DSB (staten) vidste godt, at den "nye besættelsesmagt" ønskede alt tysk DR materiel, lokomotiver som vogne, oversendt til Tyskland. Dette blev også gennemført (lidt fodslæbende).

De vogne, der IKKE var ejet af DR, faldt under andre bestemmelser og de var alle tankvogne. De blev konfiskeret og udlejet videresolgt til private oliefirmaer i Danmark.

De eneste materieltyper, der endte i Danmark og senere blev anvendt i DSB regi, var 3 stk BR 38 (litra T), en BR 57 (reservekedel til litra T) og en ex. tjekkisk BR 53 (varmemaskine i Korsør). Yderligere en 2- akslet personvogn, en tre akslet bagage vogn samt en 2- akslet godsvogn (G 10). ALLE materieltyper skulle DSB/staten betale for, meget modvilligt. Især de vogne der havde tilhørt et værkstedstog (heraf de tre nævnte) havde DSB svært ved at forstå, hvorfor man ikke bare kunne beholde, nu da man havde vundet krigen. Meeen, betale ved kasse et for dem man havde taget eller ingen materiel, ganske simpelt.

Ublut for lidt reklames skyld (bliver jo alligevel beskyldt for dette :-) ). Det hele og meget, meget mere findes i bogen "Det´ er en Tysker", Banebøger 2018, ISBN 978 97 91 434-50-X

Steff

Foto fra ca. 1946. Hvor langt mon den nåede, da den blev sendt hjem igen.

Hej Morten & øvr.,

Vi har nu i et par tråde excelleret ved og omkring Teglholmen, og det gav mig anledning til at pønse over den fine silo på ovenstående foto.

Det viser sig at være Carlsberg's silo på Vestre Teglgade ved Frederiksholms Havn:

[image]
"Carlsberg's Silo", udsnit af KB luftfoto ID: NO-1839a_01.tif.

..... og billedet med godsvognene er formentlig fotograferet fra Østre Teglgade. Gå ind på luftfoto-linket og vælg f.eks. "Lave målebordsblade 1901-1971", hvorpå sporforløb er indtegnet. Se evt. også dette "zoombare" kort: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 .

M.v.h.
Niels

Foto fra ca. 1946. Hvor langt mon den nåede, da den blev sendt hjem igen.

Hej Morten & øvr.,

Vi har nu i et par tråde excelleret ved og omkring Teglholmen, og det gav mig anledning til at pønse over den fine silo på ovenstående foto.

Det viser sig at være Carlsberg's silo på Vestre Teglgade ved Frederiksholms Havn:

Åhja, ØL igen! (jeg anede i øvrigt ikke, at Carlsberg havde en silo der).

..... og billedet med godsvognene er formentlig fotograferet fra Østre Teglgade. Gå ind på luftfoto-linket og vælg f.eks. "Lave målebordsblade 1901-1971", hvorpå sporforløb er indtegnet. Se evt. også dette "zoombare" kort: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 .

M.v.h.
Niels

Tak for link.

Var det her, man kørte ud på havnesporene?

[image]

--
mvh
Lars

..... og billedet med godsvognene er formentlig fotograferet fra Østre Teglgade. Gå ind på luftfoto-linket og vælg f.eks. "Lave målebordsblade 1901-1971", hvorpå sporforløb er indtegnet. Se evt. også dette "zoombare" kort: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 .

M.v.h.
Niels

Tak for link.

Var det her, man kørte ud på havnesporene?

Ja, Lars, lige til det sidste. Der var vist endda køreledning helt hen til stedet.

Kære Lars

Der har været en tråd her på siden vedr. havnespor i København - aner ikke hvilken overskrift og hvornår - men det viste kortudsnit, viser jo dels udskørsel fra Gb til den søndre del af havnesporet op mod Nyhavn over Børsbroen. Men så sandelig også via Knippelsbro eller den senere svingbro over til Amager og til Islands Brygge, via AB til Dragør eller til Prøvestenen. Islands Brygge var DSB med Dansk Soyakage længst ude. Sporet over havnen blev også anvendt til "den sidste rejse" for mangt jernbanemateriel, da ophugningsformaet Levin huserede langs Bryggen.

Den bedste visuelle forklaring får du - nok skrevet 1000 gange (sorry) - ved at finde Olsenbanden på Sporet frem og se klippet med traktor og "Franz Jäger" på krogen, udkørsel fra GB (kortudsnittet), over broen og til AB omåde og videre ved Kløvermarken mv.

Steff

….. og den bedste samlede beskrivelse af Københavns havnebane og tilsluttende spor, herunder Frihavnsbanen Nørrebro-Frihavnen, Frihavnen, og sporene såvel nord som syd for Nyhavn kan læses i John Poulsen: Byens baner.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Steff,

Knippelsbro? Du mener vel Langebro, ikk’?

M.v.h.
Niels

Kære Steff,

Knippelsbro? Du mener vel Langebro, ikk’?

M.v.h.
Niels

Jeg tror, at der gik en klap ned, Niels. :-|

Kære Niels

"A bridge to far", selvfølgelig, tak!!

Steff

"A bridge to far", selvfølgelig, tak!!

Kære Steff og øvr.,

Eller "hinsidan". Nok har de københavnske Knippelsbro'er højst kendt skinnegående køretøjer i form af sporvogne, men alligevel fik den midlertidige Knippelsbro (1934-1937), der var blevet installeret, medens den gamle "pavillonbro" fra 1908 blev erstattet af den nuværende Knippelsbro, en periode som jernbanebro.

[image]
"Pavillonbroen" fra 1908 stadig i brug, den midlertidige synes snart færdig. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - ID: DT106731.tif.

Hinsidan: Landevejs- og jernbaneforbindelsen til Skanör-Falsterbo blev efter gravningen i 1941 af Falsterbokanalen sikret ved en klapbro, svenskerne købte brugt i Danmark, nemlig den midlertidige Knippelsbro. Noget efter Falsterbobanans nedlæggelse i 1971 blev denne "midlertidige" bro afløst af en ny vejbro, også udført som klapbro. Det var i 1991.

[image]
Broen ved Falsterbokanalen, august 1945. Frihedsmuseets Fotoarkiv - ID: FHM-203656.

Nå, det fabulerede jeg lidt over i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=31212 .

Den midlertidige klapbros konstruktion og funktion er omtalt i denne i øvrigt grundige og læseværdige, ingeniørmæssige gennemgang af Knippelsbro-projektet i "Ingeniøren" af 8. januar 1938: https://danmarkshistorien.ing.dk/titles/ingarkiv/6398/publications/4950/pages/12 .

Og denne film kan passende ses som akkompagnement til artiklen: https://www.danmarkpaafilm.dk/film/ny-knippelsbro .

Bedste hilsener
Niels
der gemmer oplevelserne fra den Genever-prægede og helt OT "Airborne March" i Arnhem 1979 til en anden gang.

Eller "hinsidan". Nok har de københavnske Knippelsbro'er højst kendt skinnegående køretøjer i form af sporvogne, men alligevel fik den midlertidige Knippelsbro (1934-1937), der var blevet installeret, medens den gamle "pavillonbro" fra 1908 blev erstattet af den nuværende Knippelsbro, en periode som jernbanebro.

Kære Niels

Tak for - som sædvanligt - fremragende indlæg. Jeg skal lige være helt sikker: Den midlertidige Knippelsbro havde jernbanespor, men disse blev kun trafikeret af sporvogne? Eller har jeg overset noget?

Bedste hilsner

Thomas

Jeg skal lige være helt sikker: Den midlertidige Knippelsbro havde jernbanespor, men disse blev kun trafikeret af sporvogne? Eller har jeg overset noget?

Kære Thomas,

Som jeg opfatter det - efter studium af tilgængelige billeder samt fig. 7 i "Ingeniørens" artikel, var broen som "midlertidig Knippelsbro" forsynet med sporvejs-dobbeltspor, medens den som vej- og jernbanebro fik jernbane-enkeltspor.

Der har aldrig været jernbanetrafik i Knippelsbro-forløbet. Men nedlæggelsen af havnebanen ad Christiansgade, mellem Børsen og Privatbanken, over den gamle Børsbro og videre ad Havnegade til Nyhavn gjorde, at man kunne øge gennemsejlingshøjden på den nye Knippelsbro, da "vejrampen" ikke længere skulle krydses af havnebanen i dens niveau.

Bedste hilsener
Niels

Godaften

[image]
Kilde: Kunstbib, arkitektursamlingen. Knippelsbro, projekt, ark_19210m

[image]
Kilde: Kunstbib, arkitektursamlingen. Knippelsbro, projekt, ark_19210o

Der manglede manglede ikke visioner, kunne have været rigtigt flot istedet for nu UM og det gamle "Ørkenfort" (B&W).
Bemærk i filmen, at brodækket indledningsvis tilsyneladende var plankedækket??

Bedste hilsener

Steff

..... og så kom den "midlertidige" vej- og jernbanebro på plads i Sverige:

"INGENIØREN" nr. 70, 16. oktober 1940

[image]
[image]

M.v.h.
Niels

..... og billedet med godsvognene er formentlig fotograferet fra Østre Teglgade. Gå ind på luftfoto-linket og vælg f.eks. "Lave målebordsblade 1901-1971", hvorpå sporforløb er indtegnet. Se evt. også dette "zoombare" kort: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 .

M.v.h.
Niels

Tak for link.

Var det her, man kørte ud på havnesporene?

Hej Lars
Ikke de spor til Teglholmen. De gik den modsatte vej bag om containerterminalen/Cvk.
Hilsner Keld

..... og billedet med godsvognene er formentlig fotograferet fra Østre Teglgade. Gå ind på luftfoto-linket og vælg f.eks. "Lave målebordsblade 1901-1971", hvorpå sporforløb er indtegnet. Se evt. også dette "zoombare" kort: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 .

M.v.h.
Niels

Tak for link.

Var det her, man kørte ud på havnesporene?

Hej Lars
Ikke de spor til Teglholmen. De gik den modsatte vej bag om containerterminalen/Cvk.
Hilsner Keld

Hej Keld,

Ja, ned langs Vasbygade. Men har der ikke været forbindelse på Kalvebod Brygge mellem det nordlige og det sydlige havnespor?

Ja, ned langs Vasbygade. Men har der ikke været forbindelse på Kalvebod Brygge mellem det nordlige og det sydlige havnespor?

Det er jeg ikke så sikker på....
Prøvede at følge forløbet på ældre luftfotos.....og via ortokort 1995 (hvilket er noget forbandet sludder al den stund en vis trafiksilo tæt med Gb ses).
Anyway, et luftfoto fra 1996 viser faktisk at sporene ned til Teglholmen kom "fra omkring containerterninalen".
Følg linket - Luftfoto 1996

..... og billedet med godsvognene er formentlig fotograferet fra Østre Teglgade. Gå ind på luftfoto-linket og vælg f.eks. "Lave målebordsblade 1901-1971", hvorpå sporforløb er indtegnet. Se evt. også dette "zoombare" kort: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 .

M.v.h.
Niels

Tak for link.

Var det her, man kørte ud på havnesporene?

Hej Lars
Ikke de spor til Teglholmen. De gik den modsatte vej bag om containerterminalen/Cvk.
Hilsner Keld

Det fremgår så ikke af kortet

[image]

--
mvh
Lars

Godaften

Nu kan man jo af Lars ‘es kort se sporforløbet. På det vedhæftede kort herunder fra ca. 1925-30, kan man – ligesom på Lars ´es kort – se, at der åbenbart skal foretages en ”skarp vending” eller rebroussement ved udkørslen fra Gb ved gamle ”Vogn Ex” ned på Kalvebod Brygge, for at komme tilbage til Fiskerihavnen, Teglholmen og senere Fords samlefabrik. ”Mit” kort ender desværre ved Fiskerihavnen på ”Tømmergravsgade”.

[image]

Sporet på Lars´es kort lige syd for CvK er jo kulsporet for Valby gasværk.

I øvrigt kan man på den nuværende Scandiagade lige før Sydhavnsgade starter på højre side ud af byen, stadig se et lille bevaret sporstykke og med en Sporstopper!!!

Steff

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på denne "zoombare" "Plan af Københavns Havn syd for Langebro": https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 - hvortil jeg tidligere har linket, og som kbhbilleder.dk daterer til "1930 – 1935".

Jeg mener godt, man kan fæste lid til indtegningen af havnebanesporenes forløb på Kalvebod Brygge, i Vasbygade og videre til Sydhavnen.

M.v.h.
Niels

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på denne "zoombare" "Plan af Københavns Havn syd for Langebro": https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 - hvortil jeg tidligere har linket, og som kbhbilleder.dk daterer til "1930 – 1935".

Jeg mener godt, man kan fæste lid til indtegningen af havnebanesporenes forløb på Kalvebod Brygge, i Vasbygade og videre til Sydhavnen

Kære Niels

Helt enig! Det er faktisk et rigtig godt kort at blive klog af rent jernbane-havnebane-mæssigt.

Bedste hilsner

Thomas

Nemlig!!!!

Og her kan man tydeligt se, at vogntrækkene skal helt ud til Skandiagade fra Klavobod Brygge for at komme "ind" i Sydhavnsområdet!

Godnat og sov godt

Steff

Helt enig! Det er faktisk et rigtig godt kort at blive klog af rent jernbane-havnebane-mæssigt.

Måske kan man sige det samme om dette kort fra 1933, som viser sporforløbene ret detaljeret.

Helt enig! Det er faktisk et rigtig godt kort at blive klog af rent jernbane-havnebane-mæssigt.

Måske kan man sige det samme om dette kort fra 1933, som viser sporforløbene ret detaljeret.

Kære Morten

Ja, det kort er bestemt heller ikke ueffent. Da det er så sjældent, at der er lejlighed til at bruge det gode gamle danske ord ueffent, benytter jeg lejligheden til at bruge det her.

Bedste hilsner

Thomas

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på denne "zoombare" "Plan af Københavns Havn syd for Langebro": https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/105464 - hvortil jeg tidligere har linket, og som kbhbilleder.dk daterer til "1930 – 1935".

Jeg mener godt, man kan fæste lid til indtegningen af havnebanesporenes forløb på Kalvebod Brygge, i Vasbygade og videre til Sydhavnen.

M.v.h.
Niels

Sådan læser jeg også kortet, men hvad er det så for (et) spor, Oversmeden henviser til.

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=80022

Det ser ud til at komme inde fra containerområdet og køre lige igennem et stort (og sikkert meget trafikeret) gadekryds. Har det så afløst det andet spor og da hvornår?

--
mvh
Lars

Herunder fra Togplan (Tpl) XI af 13-03-1944 (2) rangertider med bl.a. interesse for havnen:

[image]

God onsdag til alle

Steff

God onsdag til alle

Steff

Og god onsdag til dig, Steff. Tænk at kunne bruge en hel arbejdsdag på at rangere med en F-maskine på Teglholmen m.fl. havnesteder.

God onsdag til alle

Steff

Og god onsdag til dig, Steff. Tænk at kunne bruge en hel arbejdsdag på at rangere med en F-maskine på Teglholmen m.fl. havnesteder.

Ja, det kunne være sjovt, men hører Teglholmen ikke under Sydhavnen? så er det (kun) en Hs.

Hvor lå/ligger i øvrigt Kristiansgade? Krak mener, at det enten er Bornholm eller Ikast, og så bliver turen jo lidt lang.

Edit: Det er nok Christiansgade, - nu Christians Brygge? - der menes og så er vi tilbage på sporet.

--
mvh
Lars

God onsdag til alle

Steff

Og god onsdag til dig, Steff. Tænk at kunne bruge en hel arbejdsdag på at rangere med en F-maskine på Teglholmen m.fl. havnesteder.

Ja, det kunne være sjovt, men hører Teglholmen ikke under Sydhavnen? så er det (kun) en Hs.

Hvor lå/ligger i øvrigt Kristiansgade? Krak mener, at det enten er Bornholm eller Ikast, og så bliver turen jo lidt lang.

Edit: Det er nok Christiansgade, - nu Christians Brygge? - der menes og så er vi tilbage på sporet.

Christiansgade var gadestykket "imellem husene" fra Christians Brygge til den gamle Børsbro. Bylandskabet dér har ændret sig meget siden jernbanens tid.

God onsdag til alle

Steff

Og god onsdag til dig, Steff. Tænk at kunne bruge en hel arbejdsdag på at rangere med en F-maskine på Teglholmen m.fl. havnesteder.

Ja, det kunne være sjovt, men hører Teglholmen ikke under Sydhavnen? så er det (kun) en Hs.

Hvor lå/ligger i øvrigt Kristiansgade? Krak mener, at det enten er Bornholm eller Ikast, og så bliver turen jo lidt lang.

Edit: Det er nok Christiansgade, - nu Christians Brygge? - der menes og så er vi tilbage på sporet.

Christiansgade var gadestykket "imellem husene" fra Christians Brygge til den gamle Børsbro. Bylandskabet dér har ændret sig meget siden jernbanens tid.

Her er en bid af sporet i Christiansgade, ifølge lokalarkivet fotograferet i 1869, hvilket dog ikke kan passe, da havebanen først er åbnet i 1880 og der - så vidt jeg ved - aldrig har kørt sporvogn her.

Her er en bid af sporet i Christiansgade, ifølge lokalarkivet fotograferet i 1869, hvilket dog ikke kan passe, da havebanen først er åbnet i 1880 og der - så vidt jeg ved - aldrig har kørt sporvogn her.

Kbhbilleder.dk siger "Slotsholmsgade 16", og både sporvognslinie 2 og 5 kørte i Slotsholmsgade til/fra Knippelsbro. Om vi ser noget af en sløjfe, ved jeg ikke.

M.v.h.
Niels

Her er en bid af sporet i Christiansgade, ifølge lokalarkivet fotograferet i 1869, hvilket dog ikke kan passe, da havebanen først er åbnet i 1880 og der - så vidt jeg ved - aldrig har kørt sporvogn her.

Kbhbilleder.dk siger "Slotsholmsgade 16", og både sporvognslinie 2 og 5 kørte i Slotsholmsgade til/fra Knippelsbro. Om vi ser noget af en sløjfe, ved jeg ikke.

M.v.h.
Niels

Underteksten er "Grosserer F. Th. Adolphs hus på hjørnet af Kristiansgade", men hvilken gade der går hvor, ved jeg ikke.

--
mvh
Lars

Underteksten er "Grosserer F. Th. Adolphs hus på hjørnet af Kristiansgade", men hvilken gade der går hvor, ved jeg ikke.

Det må være Slotsholmsgade-hjørnet, idet grosserer F. Th. Adolphs hus var Slotsholmsgade nr. 16, ved siden af Den grønbeckske Gård i Slotsholmsgade nr. 14 og Hans Schacks Gard i nr. 12.

PS: Læs evt. om forandringerne i Slotsholmsgade i slutningen af 1800'tallet her: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19344&sid=viaslot (fra pdf-side 65).

M.v.h.
Niels

Jeg kiggede lidt i vognstyrer.dk, som bl.a. siger om Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (1866-1898):

"Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, Sundby linjen
19. december 1872 startede ruten over Christianshavn til Sundby til nuværende Englandsvej. Oprindelig lå endestationen på Kongens Nytorv, men året efter flyttedes den til Frederiksberg Runddel. I 1897 afkortedes linjen, så endestationen nu lå ved Christiansborg, mens linjen forlængedes på Amager til Augustagade, hvor der opførtes en ny remise."

Der har således været "en endestation ved Christiansborg", formentlig med noget sløjfevæsen.

Kilde: https://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KSS/Sundby/Sundby.htm .

M.v.h.
Niels

Fra Kbhbilleder:

[image]

"Grosserer F. Th. Adolphs hus, hjørnet af Kristiansgade set Slotsholmsgade ca. 1890. Nedbrudt 1893."

Hvis man kan tro oplysningerne til dette billede, må der være Slotsholmsgade, vi ser på Mortens foto. Det er samme facade.

--
mvh
Lars

Hvis man kan tro oplysningerne til dette billede, må der være Slotsholmsgade, vi ser på Mortens foto. Det er samme facade.

Også min opfattelse. I den tidligere nævnte kilde står bl.a. om Christiansgade:

"Christiansgade blev anlagt for at skabe en jernbaneforbindelse fra Hovedbanegarden over Slotsholmen til Gammel Holm, der netop var ved at blive udbygget som beboelseskvarter, efter at flåden var flyttet til Nyholm. Dette gadegennembrud slog hul på sydenden af den gamle husrække langs Slotsholmsgade. Det meste af Den grønbeckske Gard faldt for at give plads for den nye gade. Grosserer Adolphs smukke kontorbygning måtte ogsâ lade livet og blev afløst af en anmassende beboelsesejendom, og et nyt sukkerhus blev opført ved det garmle. Hele området omkring Børsen skiftede ansigt."

Kilde: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19344&sid=viaslot (pdf side 68).

M.v.h.
Niels

Sporvognsskinner i Slotsholmsgade:

[image]
Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/67081 .

Havnebanen ad Christiansgade over den gamle Børsbro til Havnegade gik bag om den fjerne ende af Børsen.

Her krydser havnebanen sporvejen i Slotsholmsgade:

[image]
Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/113260 .

M.v.h.
Niels

Jeg kiggede lidt i vognstyrer.dk, som bl.a. siger om Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (1866-1898):

"Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, Sundby linjen
19. december 1872 startede ruten over Christianshavn til Sundby til nuværende Englandsvej. Oprindelig lå endestationen på Kongens Nytorv, men året efter flyttedes den til Frederiksberg Runddel. I 1897 afkortedes linjen, så endestationen nu lå ved Christiansborg, mens linjen forlængedes på Amager til Augustagade, hvor der opførtes en ny remise."

Der har således været "en endestation ved Christiansborg", formentlig med noget sløjfevæsen.

Kilde: https://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KSS/Sundby/Sundby.htm .

M.v.h.
Niels

Christiansborg lå/ligger jo godt nok på Slotsholmen men et helt andet sted.

Her er en bid af sporet i Christiansgade, ifølge lokalarkivet fotograferet i 1869, hvilket dog ikke kan passe, da havebanen først er åbnet i 1880 og der - så vidt jeg ved - aldrig har kørt sporvogn her.

Kbhbilleder.dk siger "Slotsholmsgade 16", og både sporvognslinie 2 og 5 kørte i Slotsholmsgade til/fra Knippelsbro. Om vi ser noget af en sløjfe, ved jeg ikke.

M.v.h.
Niels

Men Slotsholmsgade fortsatte ikke ud langs en havnekaj (brygge) med skibe, som det ses på "mit" foto.

Her er en bid af sporet i Christiansgade, ifølge lokalarkivet fotograferet i 1869, hvilket dog ikke kan passe, da havebanen først er åbnet i 1880 og der - så vidt jeg ved - aldrig har kørt sporvogn her.

"Back to square one":

Vi ser ganske rigtigt ned ad Christiansgade mod Christians Brygge; det er årstallet, det er galt med:

[image]
Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/160393 .

Her med focus på det andet gadehjørne:

[image]
Kilde: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object1776993/en/ .

Og sporet er havnebanens; her set fra den anden ende:

[image]
Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/65939 .

At der faktisk har været sporvogne i området, distraherede noget; her et sporskifte:

[image]
Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/53053 .

Hvis der her på lag har været en sporvognssløjfe, har man næppe langt den på Christiansborg Slotsplads, Morten.

Kommer der et rangertræk? Er betjenten på vej over til det andet hjørne for at tænde gadesignalet?

M.v.h.
Niels

Spændende nyvurdering

Her med focus på det andet gadehjørne:

Kilde: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object1776993/en/ .

Det er vel the smoking gun?

[image]

--
mvh
Lars

Spændende nyvurdering

Her med focus på det andet gadehjørne:

Kilde: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object1776993/en/ .

Det er vel the smoking gun?

For mig er 'the smoking gun' nu ejendommen, som man kan skimte i baggrunden yderst til venstre. Men jeg er jo også "indfødt" og behøver ikke at læse gadeskilte for at genkende, at vi kigger ned ad Christiansgade. "Kend din by". :-)

For mig er 'the smoking gun' nu ejendommen, som man kan skimte i baggrunden yderst til venstre. Men jeg er jo også "indfødt" og behøver ikke at læse gadeskilte for at genkende, at vi kigger ned ad Christiansgade. "Kend din by".

Fint nok at kende byen som sin bukselomme, men dels er din genkendelse jo ikke nogen "gun" for alle os andre, dels kan hukommelsen nu og da svigte lidt, det er set før, også her på forum.

Så et håndgribeligt, faktuelt bevis som f.eks. et gadeskilt er nu det bedste.

--
mvh
Lars

For mig er 'the smoking gun' nu ejendommen, som man kan skimte i baggrunden yderst til venstre. Men jeg er jo også "indfødt" og behøver ikke at læse gadeskilte for at genkende, at vi kigger ned ad Christiansgade. "Kend din by".

Fint nok at kende byen som sin bukselomme, men dels er din genkendelse jo ikke nogen "gun" for alle os andre, dels kan hukommelsen nu og da svigte lidt, det er set før, også her på forum.

Så et håndgribeligt, faktuelt bevis som f.eks. et gadeskilt er nu det bedste.

Hej Lars,

Ganske enig. Jeg jokede blot. Folk, der er skråsikre på billedidentifikation er ulidelige. Det er, hvad man rent faktisk SER på et foto, og ikke alt det, som man ikke ser, der er det afgørende. :-D :-D :-D

Her er en bid af sporet i Christiansgade, ifølge lokalarkivet fotograferet i 1869, hvilket dog ikke kan passe, da havebanen først er åbnet i 1880 og der - så vidt jeg ved - aldrig har kørt sporvogn her.

"Back to square one":

Vi ser ganske rigtigt ned ad Christiansgade mod Christians Brygge; det er årstallet, det er galt med:

Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/160393 .

Her med focus på det andet gadehjørne:

Kilde: http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object1776993/en/ .

Og sporet er havnebanens; her set fra den anden ende:

Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/65939 .

At der faktisk har været sporvogne i området, distraherede noget; her et sporskifte:

Kilde: https://kbhbilleder.dk/kbh-museum/53053 .

Hvis der her på lag har været en sporvognssløjfe, har man næppe langt den på Christiansborg Slotsplads, Morten.

Kommer der et rangertræk? Er betjenten på vej over til det andet hjørne for at tænde gadesignalet?

M.v.h.
Niels

Gadesignalet er ikke et sporvognssignal men et signal på havnebanen. Det var jernbanens folk, ikke politiet, som betjente disse "poster", der med placering er beskrevet i en intern instruks.

Ja, så ser det ud til, at sløjfen (eller nok snarere et vigespor, hvor sporvognene kunne "stå over" og skifte køreretning) ikke lå ved Christiansborg men et stykke derfra.

Gadesignalet er ikke et sporvognssignal men et signal på havnebanen. Det var jernbanens folk, ikke politiet, som betjente disse "poster", der med placering er beskrevet i en intern instruks.

Ja, så ser det ud til, at sløjfen (eller nok snarere et vigespor, hvor sporvognene kunne "stå over" og skifte køreretning) ikke lå ved Christiansborg men et stykke derfra.

Mor'n Morten,

Pænt af dig at genudsende hele indlægget.

Tilsvarende gadesignal for jernbanen har vi jo set andre steder i det gamle København. Og ved Frihedsstøtten, hvor havnebanen krydsede over fra 2. banegård, var stationeret en "panserbasse" - oven i købent til hest - til at håndhæve respekten for signalerne/jernbanen.

Ja, er enig i, at det nok er en sporvejstransversal; der har næppe været sløjfe på stedet.

M.v.h.
Niels

Hej Morten og alle i andre sæ´følig!

Næ, det var da hele 5 rangerlokomotiver dagligt, nr. 21, 22, 23, 26 og 28 allokeret til Havnen (Bryggerne og Sydhavnen).

Der VAR jo også firmaer over det hele i havnen og JERNBANETRANSPORTEN var jo den primære. Det må have været en administrativt om end ikke mareridt, så da kæmpeopgave med tider til indlæsning/losning, fragtbreve, rangering (og i rigtig rækkefølge). Og hvis IKKE vognladningsgods, da omladning på Gb.

For lidt yngre giver det forklaringen på, HVORFOR de enkelte rangerlokomotiver (nok sidst litra Mh) havde påsat store numre på maskinen. De kunne være runde, kvardratiske og normalt med hvid bund og sorte tal. Da der IKKE var rangerradio, var det måden at posterne og sporskifterne kunne se, hvor maskinen skulle hen og hvilken tur (nr.) den kørte. Derfor også de talrige telefon opstillinger rundt omkring. Altså var nummeret på maskinen = maskinens tur, hvor den rangerede. Man kunne derfor heller ikke "bare" tage en maskine her og nu til en anden hasteropgave. Så manglede den et andet sted.

Steff

Hej Morten og alle i andre sæ´følig!

Næ, det var da hele 5 rangerlokomotiver dagligt, nr. 21, 22, 23, 26 og 28 allokeret til Havnen (Bryggerne og Sydhavnen).

Der VAR jo også firmaer over det hele i havnen og JERNBANETRANSPORTEN var jo den primære. Det må have været en administrativt om end ikke mareridt, så da kæmpeopgave med tider til indlæsning/losning, fragtbreve, rangering (og i rigtig rækkefølge). Og hvis IKKE vognladningsgods, da omladning på Gb.

Ja, jernbanen har fyldt noget i bybilledet, her er to billeder fra Christiansgade (kbhbilleder)

[image]

--
mvh
Lars

Hej Lars,

Ja, gaden var Christiansgade og kajen med sporene var Christians Brygge. Lidt længere oppe mod den gamle Børsbro gik sporet ude i selve gaden, bag om Børsen.

Bygningen t.v. i billedet er Det Kongelige Bibliotek, og bugserbåden på tværs i forgrunden har snuden op mod Bryghusbroen, der overspænder Frederiksholms Kanal.

M.v.h.
Niels

Fandt lige et billede af Hs 3XX i 28. tur, fotograferet af Walther Månsson, BT. Kender ikke flere detaljer end dette, hvorfor loko nr. og årstal er udelukket.
[image]

Steff

Fandt lige et billede af Hs 3XX i 28. tur, fotograferet af Walther Månsson, BT. Kender ikke flere detaljer end dette, hvorfor loko nr. og årstal er udelukket.

Steff

LIgefrem udelukket?

Det kunne godt være Hs 378

[image]

Edit: og billedet er i basen dateret 1959

https://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=586

--
mvh
Lars

Hej Lars

Jamen dog og lige til, tak. Havde ikke været opkring "Jernbanen" åbenbart!

Steff

NB: Men det er jo godt at vide, at Togplan og virkelighed passer med en Hs!!

RSS Feed af emne

Signalposten

Hvad er det?

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak