.

Det kan godt være, at jeg strammer den lidt og trækker store veksler på forummets medlemmer, men er der nogen, der kan henvise til en nærmere teknisk beskrivelse af, hvad Busses patent helt præcist gik ud på - og hvordan det var udformet på selve lokomotivet?

Hvorfor søgte jeg dog ikke bare det mest indlysende sted?
Yderligere forklaring var selvfølgelig at finde her i dette alvidende forum i Steffens indlæg om "Thybanen som den aldrig blev realiseret" fra 1/4 2018.

Interessant, synes jeg også det er, at den tegning, der findes i Steffens indlæg fra 1/4 2018 jo helt klart er den samme, som fra det første indlæg i denne tråd, men jo i en lidt mere tarvelig gengivelse .

Således bedre oplyst end tidligere, takker jeg for bidragene til nedbringelse af min uvidenhed.

Venlige Hilsner

Niels H

Kan se at jeg tidligere har skrevet noget om "Lille P", der jo var fyldestgørende og tilnærmelsesvis det samme, sorry. Kan ikke huske hvad jeg efterhånden har skrevet

Kære alle

Herunder en egen tekst vedr. JFJ litra P. Bemærk, at i Tysktalende lande bliver udrtrykket "Engerth" ofte anvendt om lokomotiver med "Støttetender", som litra P jo var:

"Busse havde i Amerika på Philadelfia-udstillingen i 1870’erne set et lokomotiv med en samlet ramme, hvori både lokomotiv og tender var sammenbygget og den lange kulkasse understøttet af aksler. Denne type var blevet videreudviklet til det såkaldte Engerth-lokomotiv, et lokomotiv med støttetender, der var blevet udbredt i Schweiz og Østrig-Ungarn. Derfor kan man heller ikke sige, at det var Busse – som eftertiden ofte har tillagt ham – der var opfinder til denne type.

Problemet med et så relativt langt lokomotiv med akslerne i fast ramme var, at både hjul- som bandageslid blev for stort. Dette kunne afhjælpes, ved at montere en bogie under kul- og vandkassen, hvilket Engerth-typen havde. Derimod udviklede Busse bogien. Ved hjælp af styrestænger fik han gjort bogien bevægelig, ikke alene om drejningspunktet, men også med en sideforskydelighed, der automatisk stillede bogien i kurverne og under udkørsel fra disse. Denne anordning tog han patent på, selvom det i princippet havde været anvendt tidligere!
Lokomotivet skulle altså køre med bogien forrest for at styre lokomotivet gennem kurver og samtidig have de arbejdende dele længst tilbage mod togstammen, for at kunne overføre så meget adhæsion til skinnerne som muligt".


Kilde: BMAG, Weltausstellung Brüssel 1910, Hyldestskrift til O. F. A. Busse vedr. "store P" nr. 901-933, side 6.

Teksten er Tysk, håber ikke det giver problemer.

Bedste hilsener

Steff

Kære Niels H,

I "Bay's Bibel" er "Busses patent" beskrevet således (om "Lille P"):

"Maskinens 2 koblede hjulsæt var anbragt forrest i rammerne, mens der under den langt udragende bagende med vand- og kulkassen var en to-akslet bogie, som naturligvis kunne både dreje sig og vige ud til siden i kurver. Den styredes af 2 korte lænkearme i vandret plan, således at den under kørsel i kurver drejede sig noget, samtidig med at den svingede ud til siden. Dette var "Busses Patent", hvilket også kundgjordes på et iøjnefaldende skilt på hver side af førerhuset."

Kilde: William Bay "Danmarks Damplokomotiver", Herluf Andersens Forlag 1977 (intet ISBN).

Bedste hilsener
Niels M

Tender, tank?

Jeg er sikker på, at vi i Danmark har været ude i noget begrebs/sprogforvirring og blandet udenlandske udtryk sammen, de engelske udtryk ”Tank” og ”Tender” med det tyske ” Schlepptender Lokomotive”. Sidstnævnte et lokomotiv med en selvstændig kulvogn/tender tilkoblet. Så i princippet var/er et damplokomotiv herhjemme med tilkoblet tender, f.eks. A, K, C, H, E m. fl. benævnt et ”lokomotiv (med tender)”, mens et lokomotiv med kul og vandbeholdningen monteret i vandkasser omkring/under/ved siden af kedlen, er benævnt ”et Tenderlokomotiv”.
I 1908 blev det meddelt alle ansatte ved DSB, at et lokomotiv med selvstændig tilkoblet tender skulle benævnes et ”Tenderlokomotiv” (f.eks. litra A, K, C, G m. fl.), mens et lokomotiv med kul- og vandbeholdning på selve maskinen, skulle benævnes et ”Tanklokomotiv” (f.eks. Hs, F og O) som i de engelsktalende lande, se nedenfor:

Hvorfor det ikke blev gennemført ved jeg ikke, muligvis p.g.a. O. F. A. Busses afgang fra DSB kort efter.

Til sp. om ”Lille P” er et Tender- eller Fourney- eller et Engerth lokomotiv, bør det vel i HOVEDPRINCIPPET benævnes som (det ”forkerte” danske udtryk) Tenderlokomotiv af undertypen Fourney/Engerth. Østerbro gasværks tenderlokomotiver er så af undertypen ”saddeltank” lokomotiver.

Udtrykket ”Tender” på engelsk dækker over et køretøj/fartøj, der indeholder forsyninger af f.eks. Olie, vand, ammunition eller andet til brug for andre/andet.

En af grundene til, at vi nok har haft en begrebsforvirring herhjemme var denne, at vi – før sammenlægningen af de to statsbaner DSB-JF og DSB-S - i princippet havde to vidt forskellige jernbanekulturer, en engelsk i Jylland og på Fyn og en tysk på Sjælland også sprogmæssigt.

Fortsat god weekend

Steff

NB: Lige før krigen og i forbindelse med nedsættelsen af ”Trækkraftudvalget af AUG 1939”, KUNNE vi have haft et ”Tenderlokomotiv med tender”, nemlig en litra S med forøget kulrum og en nyudviklet vandtender med 12 m3 vand. Men det er en anden historie!