Avatar

I den sørgelige dags anledning

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/4 2024, 12:43 (230 dage siden)

Havnebanens spor Christians Brygge - Slotsholmsgade - Børsen, set mod nordøst ca. 1910. Signalet er en belyst, drejelig advarselslanterne for gadetrafikken.

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

I den sørgelige dags anledning

af Niels Munch, 16/4 2024, 13:40 (230 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ak så trist! "Dragespiret" var ikke med i den oprindelige plan, hvorfor det ikke blev funderet ned gennem bygningen, men "hang" i tagkonstruktionen. Og netop for ikke at være for tungt, var det udført i træ.

Havnebanen på billedet forsvandt, da den nuværende Børsbro blev opført 1933. Den erstattede den oprindelige bro fra 1880, der lå mellem Havnegade og arealet ved siden af Børsen. Den oprindelige bro blev benyttet til at føre jernbanesporet fra Københavns havnebane over Slotsholmskanalen til Havnegade.

Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS), som var "paraplyorganisation" for bl.a. Privatbanernes Arbejdsgiverforening, havde tradition for at afholde sin generalforsamling i Børssalen.

M.v.h.
Niels

I den sørgelige dags anledning

af Lars, 16/4 2024, 21:04 (229 dage siden) @ Niels Munch

Ak så trist! "Dragespiret" var ikke med i den oprindelige plan, hvorfor det ikke blev funderet ned gennem bygningen, men "hang" i tagkonstruktionen. Og netop for ikke at være for tungt, var det udført i træ.

Det spir, der brændte i dag, var ikke det oprindelige. Jeg har læst et sted, at der påsattes et nyt spir lavet af træ i 1778, da det oprindelige - lavet af bly - var for ustabilt.

--
mvh
Lars

I den sørgelige dags anledning

af Niels Munch, 16/4 2024, 14:28 (230 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Børsen og Christiansborg set fra Havnegade over den gamle Børsbro (senest 1933):

[image]
www.kbhbilleder.dk - ID: 15913. Fotograf og dato ukendt.

Damen med hat & håndtaske spadserer i havnebanesporet på Havnegade.

M.v.h.
Niels

Avatar

I den sørgelige dags anledning

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/4 2024, 15:56 (230 dage siden) @ Niels Munch

Og jeg kvitterer med Børsboren 19. maj 1931:

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

I den sørgelige dags anledning

af Børge Sundahl, 16/4 2024, 16:37 (229 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ja trist er det når der sker sådan noget med nationalklenodier, det være sig bygninger og andre ting.
Det jeg vil spørge om er:
De tyske godsvogn vi ser på broen, ser noget længere ud end den normale G 10.
Kan det være en 3-akslet?
Børge

I den sørgelige dags anledning

af Krabsen, 16/4 2024, 18:00 (229 dage siden) @ Børge Sundahl
redigeret af Krabsen, 16/4 2024, 18:16

Ja trist er det når der sker sådan noget med nationalklenodier, det være sig bygninger og andre ting.

Ikke for på nogen måde at bagatellisere tabet, men for at indgyde lidt håb:

Frederiksborg Slot ( også Chr. IV's ) brændte stort set ned (bortset fra kirken) i 1859. Det tænker man ikke på når man går der nu. Og det er en lille smule større end Børsen..

I den sørgelige dags anledning

af Steffen Dresler, 16/4 2024, 18:09 (229 dage siden) @ Børge Sundahl

Kære Børge

Jeg tror det er denne eller tilsvarende DRG

[image]
Fabriksfoto Görlitz, samling Dresden Trafikmuseum.

M.h.t. branden, sket er sket og vi kan ikke gøre noget ved det, andet end at være meget glade for, at de fleste kunstværker er reddet og ingen kom til skade!

Om Børsen bliver genopbygget, ja selvfølgelig, hvor skal jeg ellers til vinsmagning!! Er helt sikker på, at både stat, fonde, forsikringer og ikke mindst DI ser det som en naturlig opgave man påtager sig uden problemer. Og ikke at forglemme, befolkningens støtte!!!

Har igår set en fremragende film om genopbygningen af Notre Dame i Paris, færdig på de lovede 5 år. Erfaringerne herfra skal da selvfølgelig også bruges i.f.m. børsen. Kan stærkt anbefale at se den på TV. Desværre gentager historien sig nu som dengang. Men nu er bygningen - Notre Dame - færdig og det bliver børsen også!!

Positive hilsner

Steff

I den sørgelige dags anledning

af Martin Wilde, 16/4 2024, 18:47 (229 dage siden) @ Steffen Dresler

Om Børsen bliver genopbygget, ja selvfølgelig, hvor skal jeg ellers til vinsmagning!! Er helt sikker på, at både stat, fonde, forsikringer og ikke mindst DI ser det som en naturlig opgave man påtager sig uden problemer. Og ikke at forglemme, befolkningens støtte!!!

Det er meget muligt, DI = Dansk industri, vil bidrage, men det er nu nok mere DE = Dansk Erhverv, der påtager sig opgaven. Det er jo DE, som ejer bygningen...

I den sørgelige dags anledning

af John, 17/4 2024, 22:25 (228 dage siden) @ Martin Wilde

Er det virkelig Dansk Erhverv, der ejer bygningen? - de har adresse der, men det lader til at det er selskab i Jeudan-gruppen der ejer Børsbygningen. Jeudan er ejet af Augustinus-fonden og William Demant (samlet ejer de 82,5% af Jeudan)

I den sørgelige dags anledning

af Børge Sundahl, 16/4 2024, 19:58 (229 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja jeg synes nok at den var lidt lang til 2 aksler
Børge

Avatar

I den sørgelige dags anledning

af Morten Flindt Larsen, København K, 16/4 2024, 18:05 (229 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Havnebanens spor Christians Brygge - Slotsholmsgade - Børsen, set mod nordøst ca. 1910. Signalet er en belyst, drejelig advarselslanterne for gadetrafikken.

[image]

Faktisk er det tildels en gammel stationsbygning, der er brændt i dag. Statsbanernes Kjøbenhavns Bystation III havde nemlig kontor i Børsgade 14 fra 1880 til 1889, da stationen flyttede til Havnegade 15. Det må have været i et af de halvvejs "underjordiske" lokaler.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak