SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Steffen Dresler, 16/7 2012, 18:31 (4514 dage siden) @ Niels Munch

Ja, Per og Niels (og andre må også lytte med).

Ja, det var dengang at Kobbelvænget fik egen buslinje og bl.a. stoppested foran Voldparkens skole. Men kørslen foregik jo ikke så længe og linjeændringen blev ikke det gode som forventet. Årsag, manglende passagerer!
Kobbelvænget, Voldparken og ”Kommunen”, var jo datidens første store udflytter arbejderkvarterer fra det indre København efter 2. verdenskrig. Gode sunde boliger, men DYRE, næsten 40 kr. om måneden!!. Beboerne altså gode Socialdemokrater og en del Kommunister og rigtigt mange ansat offentligt ved Post- og Telegraf, Statsbanerne, sporvejene, belysningsvæsenet, brandvæsenet og hvad der nu var af ”væsener” i det Kommunale. Især var Kobbelvænget med AAB afdeling 38 en højborg for Socialdemokratiet og dermed ”Kooperativet” med Hovedstadens brugsforening, Arbejderbanken, Malersvendenes malerfirma, brødfabrikken, Enigheden, Socialdemokraten og Bryggeriet Star. Alt under en hat. Smart ide, men det gik jo ikke i længden, ligesom linje 44. Trods opfordringer til at bruge bussen udeblev passagererne. Man cyklede, gik eller brugte linje 5 og 11 ned fra Frederikssundsvej eller Sløjfen. Buslinjerne kørte ganske simpelt den forkerte vej. Hvad skulle man dog ud mod Rød- eller Hvidovre for?

[image]
Den omtalte bustype Leyland-Comet.
Foto: Københavns Sporveje, arkiv ego.

De andre foto er jo også nostalgi så det batter – ihvert tilfælde for mig – da min morfar var ”Stander og Fungerende” på Pladsen på Borups Allé. Så dér er tilbragt mange timer blandt skinner, sporskifter, skinnerensere, slibere, tårnvogne (biler) og alt det publikum normalt ikke så. Og bag ved Pladsen sporvejenes eneste rigtige ”Jernbane”, nemlig ”Prærien” langs åen. Et langt stykke ”på landet” med træer, en å og ikke andet, idyl og selvfølgelig også væk nu.
Thanks fort the pics.

Steff

NB: Onde tunger i Ribe påstår at vedkommende slet ikke kan binde et slips!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak