Pansertog ww2
De fleste har nok set og hørt om især nazisternes pansertog på østfronten.
Nyt - for mig ihvertfald - er at man havde et stort antal tog kørende rundt i Europa med såvel antiluftskyt inkl. 88 mm kanoner og tog udstyret med radar.
De fleste har nok set og hørt om især nazisternes pansertog på østfronten.
Nyt - for mig ihvertfald - er at man havde et stort antal tog kørende rundt i Europa med såvel antiluftskyt inkl. 88 mm kanoner og tog udstyret med radar.
I så fald vil du nok finde det interessant, at også Danmark havde besøg af pansertog
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=39850
I tilknytning til henvisningen fra ”Langelandsbanen” en kort opsummering.
I Danmark 9. april 1940 ff var Pansertog 23 og 24 indsat i Jylland med mål hhv. Lillebæltsbroen og Limfjordsbroen i Aalborg. Yderligere skulle Pansertog 25 være indsat via Gedser med første færge og til Storstrømsbroen for at sikre denne i samarbejde (ligesom i Aalborg) med luftbårne tropper. Sidstnævnte kom dog overhovedet ikke til Danmark, ikke behov.
”Rigtige” pansertog blev hovedsageligt anvendt i Jugoslavien og i Rusland/Ukraine til bekæmpelse af partisanenheder. Pansertog var IKKE egnede til direkte frontindsats, en løsnet skinnelaske og det var ude, Men det havde til partisanbekæmpelse bedre muligheder for dets våbenbrug og evnen til at flytte hurtigere end styrker på jorden ved ”gummitransport” Og så var fjenden jo bløde mål.
Såkaldte FLAK vogne med normalt et par 2 eller 3 cm maskinkanoner, blev ofte anvendt til flyversikring på mindre stationer eller som almen sikring af tog i hele krigens område, heriblandt også i Danmark (se ”Tyske transporter”).
FLAK tog med enten tung bevæbning (stationære) – over 88 mm kanoner – eller let bevæbning – under 88 mm kanoner, altså normalt kanoner op til 37 mm eller maskinkanoner mellem 2 cm til 3 cm, blev med fordel anvendt efter Tyskland mistede luftherredømmet fra ca. 1943 af. De blev indsat omkring nøglepunkter, broer, vigtig industri, havne, flyvepladser mv. De kunne hurtigt end af landevejen, omfordeles her og nu efter behov.
Tunge FLAK artilleritog – nødvendig sporlængde 800 m til 1000 m følgende steder i Københavnsområdet:
Københavns Havn, Godsbanegården, Lersøen, Kalkbrænderihavnen og Glostrup.
Hvert tog et sted mellem 8 til 10 vogne med hver én kanon.
---------------------------------------------------------
Lette FLAK tog – nødvendig sporlængde ca. 150 m følgende steder i Københavnsområdet:
Københavns Sydhavn, Amagerbanens anlæg, St. Magleby, Islands Brygge mv.
Hvert tog et sted mellem 2 – 3 vogne, normalt 2 maskinkanoner i tvillings- eller trillingsaffutager.
Som et kuriosum skal bemærkes, at næsten alt tungt Flakartilleri blev prøve- og indskudt i den af tyskerne opførte Flakartilleri skydeplads i Nymindegab (nu HJV) og ofte transporteret af den senere DSB traktor nr. 1 det sidste stykke vej ud i klitterne.
88 mm Eisenbahnflak i Nymindegab, AUG 1943, Fotograf Walter Franzl, Frihedmuseets fotoarkiv nr. 24B0901028
God påske til alle
Steff
NB: Pas på med at lægge alt for stor historisk værdi i billeder og film i videoen, gælder også for M. Fenton produktioner. Der er ofte ikke sammenhæng med det talte og viste!
Et "riktig" pansertog kan beskues på jernbanemuseet i Warszawa:
Dette toget består av to enheter som ble overtatt av den polske hæren etter 2. verdenskrig og satt i drift som WP 87027 og 87028. Til tross for at det var en våpenform som teknologien for lengst var løpt fra, ble det ikke utrangert før enn i 1974.
De to pansertogenhetene på Warszawa jernbanemuseum tjenestegjorde aldri sammen under 2. verdenskrig. WP 87027 er den tidligere tyske OKW PT.16 (PT = Panzertriebwagen [pansermotorvogn]), bestående av et diesellok påmontert kanontårn på leddete boggier i hver ende. Den er den eneste gjenværende i sitt slag. Opprinnelig tjenestegjorde PT.16 i tog sammen med en såkalt Panzerjägerwagen (panserjegervogn, en vogn utstyrt med spesielle anti-tankkanoner), men denne gikk antakelig tapt på slutten av krigen og ble senere erstattet med WP 87028.
WP 87028 er en umotorisert artillerivogn bygd opp på understellet av en erobret russisk boggigodsvogn, opprinnelig bredsporet (1524 mm). Hverken CЖД- eller OKW-nummer er kjent, men den antas å stamme fra OKW PZ.24 eller 25 (PZ = Panzerzug [pansertog]). Disse togene var større enheter med flere pansrede vogner, både artilleri-, maskingevær- og infanterivogner, trukket av et pansret lok, vanligvis damp, men på slutten av krigen (og i etterkrigstiden) forekom det også pansrede diesellok. I polsk tjeneste ble de to enhetene satt sammen til ett tog. Med unntak av en kommandovogn bevart ved jernbanemuseet i Bratislava (Slovakia) er WP 87027 og 87028 visstnok de eneste gjenværende tyske pansertogenhetene fra 2. verdenskrig (Kilde: Wolfgang Sawodny: "Die Panzerzüge des Deutschen Reiches 1904 - 1945", Freiburg 1996, ISBN: 3-88255-678-1).
Flere bilder av pansertoget på jernbanemuseet i Warszawa - og mer om pansertogenes historie - her.
19.000 rejsekort-standere skrottes: Arvtager kan koste en kvart milliard
Den europæiske bilindustri er i krise: Sådan bliver danske virksomheder ramt
Direkte togrute truet af lukning: »Det vil hægte hele landsdelen af«
Uppercut til Vestjylland: DSB dumper direkte rute til København
Bezos jagter Musk i rummet med kæmpe-raket: Det handler om fremtidens internet