I tilknytning til henvisningen fra ”Langelandsbanen” en kort opsummering.
I Danmark 9. april 1940 ff var Pansertog 23 og 24 indsat i Jylland med mål hhv. Lillebæltsbroen og Limfjordsbroen i Aalborg. Yderligere skulle Pansertog 25 være indsat via Gedser med første færge og til Storstrømsbroen for at sikre denne i samarbejde (ligesom i Aalborg) med luftbårne tropper. Sidstnævnte kom dog overhovedet ikke til Danmark, ikke behov.
”Rigtige” pansertog blev hovedsageligt anvendt i Jugoslavien og i Rusland/Ukraine til bekæmpelse af partisanenheder. Pansertog var IKKE egnede til direkte frontindsats, en løsnet skinnelaske og det var ude, Men det havde til partisanbekæmpelse bedre muligheder for dets våbenbrug og evnen til at flytte hurtigere end styrker på jorden ved ”gummitransport” Og så var fjenden jo bløde mål.
Såkaldte FLAK vogne med normalt et par 2 eller 3 cm maskinkanoner, blev ofte anvendt til flyversikring på mindre stationer eller som almen sikring af tog i hele krigens område, heriblandt også i Danmark (se ”Tyske transporter”).
FLAK tog med enten tung bevæbning (stationære) – over 88 mm kanoner – eller let bevæbning – under 88 mm kanoner, altså normalt kanoner op til 37 mm eller maskinkanoner mellem 2 cm til 3 cm, blev med fordel anvendt efter Tyskland mistede luftherredømmet fra ca. 1943 af. De blev indsat omkring nøglepunkter, broer, vigtig industri, havne, flyvepladser mv. De kunne hurtigt end af landevejen, omfordeles her og nu efter behov.
Tunge FLAK artilleritog – nødvendig sporlængde 800 m til 1000 m følgende steder i Københavnsområdet:
Københavns Havn, Godsbanegården, Lersøen, Kalkbrænderihavnen og Glostrup.
Hvert tog et sted mellem 8 til 10 vogne med hver én kanon.
---------------------------------------------------------
Lette FLAK tog – nødvendig sporlængde ca. 150 m følgende steder i Københavnsområdet:
Københavns Sydhavn, Amagerbanens anlæg, St. Magleby, Islands Brygge mv.
Hvert tog et sted mellem 2 – 3 vogne, normalt 2 maskinkanoner i tvillings- eller trillingsaffutager.
Som et kuriosum skal bemærkes, at næsten alt tungt Flakartilleri blev prøve- og indskudt i den af tyskerne opførte Flakartilleri skydeplads i Nymindegab (nu HJV) og ofte transporteret af den senere DSB traktor nr. 1 det sidste stykke vej ud i klitterne.
88 mm Eisenbahnflak i Nymindegab, AUG 1943, Fotograf Walter Franzl, Frihedmuseets fotoarkiv nr. 24B0901028
God påske til alle
Steff
NB: Pas på med at lægge alt for stor historisk værdi i billeder og film i videoen, gælder også for M. Fenton produktioner. Der er ofte ikke sammenhæng med det talte og viste!