DSB Rangertraktor Nr. 1, billede 0g evt. revisionsdato.
Godeftermiddag
Jeg håber at jeg kan få lidt hjælp i forbindelse med, dels at hjælpe en anden på Signalposten (modelrelateret), samt selv at få styr på noget historisk vedr. ”DSB Rangertraktor Nr. 1”. Det var den tidligere ex. Luftwaffe traktor (type WR 360 C 14K), der henstod i Danmark efter krigen.
Der har været mange spekulationer på dels farver samt hvornår tilgået driften ved DSB, altså hvornår traktoren eventuelt er blevet revideret eller bare repareret og bragt i køreklar stand.
Jeg er ikke i tvivl om hændelsesforløbet fra traktoren kom til Danmark (Nymindegab) og frem til DSB overtagelse (betaling ved kasse et) og idriftsættelse. Det jeg søger er selvfølgelig lige BILLEDET, der viser alt og det findes nok ikke. Men jeg har her på siden fundet dette billede, der jf. Webmaster er fra en bog, men husker ikke hvilken.
Det er for mig ikke billedet som sådan, der er det vigtigste, men om nogen kender til bogen og kan se på billedet den eventuelle tekst under førerhuset på kanten/siden af barrierepladen. Jeg kender lidt af teksten der er: ”Tara 38.000 Kg.”, men er der også en revisionsdato????? DET er det jeg søger. Og hvis billedet er af en bedre kvalitet end det her på siden under traktor 1, gør det så sandelig heller ikke noget, hvis det kan vises. Der er jo sikkert masser af detaljer og muligvis farvenuancer, der siger noget. Men kan nogen læse en eventuel revisionsdato er jeg meget glad og tilfreds.
Det er altså ikke billeder af Traktor 1 efter revision (Rev 7/7 58) lige før dets udrangering, men billeder fra ca. 1947 og frem til midten af 1950´erne.
Jeg har eftersøgt Reparationsbogen på DJM, men den findes desværre ikke i nummerfortegnelsen.
Fortsat god dag og kommende påske!!
Bedste hilsener
Steff