Jeg læste i et historisk forum på Facebook, at én fortalte følgende: Da hun skulle hjem (fra København) til Kolding i julen 1969, var der ikke flere togbilletter at få, derfor var hun nødt til at tage natbussen til Kolding.
Jeg mindes ikke at have hørt om fjernbusser i den retning dengang. Var det DSB, som satte ekstrabusser ind i juletravlheden?
Mig bekendt var eneste officielle fjernbusrute dengang Søndergaard's Fjerritslev-København ("Jyllandsbussen"), der blev overført med Grenaa-Hundested færgen.
Men koncessionerede jernbaneselskaber kunne dengang etablere "alternerende rutebilkørsel", hvilket sædvanligvis betød, at rutebilen var integreret i jernbanekøreplanen og dér markeret med det lille rutebil-symbol som "togart".
M.v.h.
Niels