Detaljer på S-maskinerne
Nu havde vi jo for et stykke tid siden en lignende meget interessant tråd om dette emne omhandlende K-maskinerne på det andet forum, og i samme stil har jeg nogen ting om S-maskinerne jeg gerne vil spørge ind til.
Mine tanker sattes primært igang da jeg ved en tilfældig screening stødte på dette billede af 735: http://www.jernbanen.dk/Fotos/Damp/DSB_S735_1945.jpg
Hvornår gik man på S-maskinerne væk fra at have frontlygterne placeret lige over hinanden, med AGA-lygten for neden og den store olielampe foroven? Var det i forbindelse med ombygningen fra gas til el i 1951-54, eller var det allerede tidligere?
Det bagerste lygeparti er samtidig også lidt af en gåde for mig. Havde maskinerne dengang de havde gaslys bare en enkelt lanterne monteret under den udhængende kulkasse, eller hvordan forholdt dette sig? Var baglanternerne også olielamper, eller var de ligefrem batteridrevede?
Hvad med placeringen af gasflasken? Lå den blot oven på vandkasserne eller hvad gjorde den?
Det samme gælder sig stafferingerne på disse maskiner. Hvornår forsvandt de? Jeg ved 736 sidst i midten af 70'erne som museumsmaskine kørte rundt med stafferinger, men var det nogen den havde beholdt fra driften eller var de blot påmalet for at få den rigtige "museale effekt"?
Jeg ser frem til om nogen af jer skulle have noget i gemmerne!
Med venlig hilsen
Jens