Bårevogn
Spørgsmålet er blot: Hvor længe og til hvor mange? For i 1905 blev salonvogn S 5 indrettet til rullende kapel med plads til kiste, levende lys og 10 ledsagere. Draperierne blev nok flyttet til denne vogn, når lejlighed gaves. I driftsmaterielfortegnelserne var den meget prosaisk betegnet "Ligvogn". Den var i beredskab til 1941, hvor den blev omdannet til godsvogn HA 7010, dog uden større ændringer. 1946 blev den Telegrafvogn 65, 1949 omdøbt til "Værkstedsvogn for Signaltjenesten nr. 65, i 1958 "Specialvogn 565" og udrangeret i 1962.
Specialvogn 565 i Langeskov 17. juli 1961 (JBP)
Ved sin udrangering var vognkassens ydre kun lidt ændret i forhold til tidligere. Ved en forevisning af S 4 fortalte baron Raben til Aalholm mig engang, at der var reserveret hjulsæt, aksellejer og fjedre fra S 5 til brug ved restaureringen af S 4, som til sidst endte i Aalholms museum - på hjul. Dog næppe de pladehjul, der ses på billedet her.
Venlig hilsen
Jens