Rigtige soldater
Der var engang, hvor de fleste unge mænd her i Danmark blev indkaldt til 16 måneders tjeneste.
Her er en deling soldater på vej til øvelse, men hvor og hvornår holder de på billedet og hvor skal de hen?
M.v.h.
Keld Zumbach
af Keld Zumbach, 15/3 2024, 10:58 (253 dage siden)
Der var engang, hvor de fleste unge mænd her i Danmark blev indkaldt til 16 måneders tjeneste.
Her er en deling soldater på vej til øvelse, men hvor og hvornår holder de på billedet og hvor skal de hen?
M.v.h.
Keld Zumbach
af HansA, 15/3 2024, 11:10 (253 dage siden) @ Keld Zumbach
Goddag i forummet!
Så vidt jeg kan se, er vi i Glostrup - der fotograferes mod vest - S-banens master ses til højre.
Bag nærmeste portalkrans højre ben ses S-banens omformerstation, og bag den Søndre Ringvejs bro over jernbanen.
Datering og destination ved jeg ikke.
v.h.
HansA
af Keld Zumbach, 15/3 2024, 11:30 (253 dage siden) @ HansA
Mon der er nogen, der har et bud på tid og destination?
M.v.h.
Keld Zumbach
af Niels Munch, 15/3 2024, 13:01 (253 dage siden) @ Keld Zumbach
Mon der er nogen, der har et bud på tid og destination?
Ud over, at "basserne" er iklædt kampuniform M/58, har jeg intet bud. Har et par af dem blå halsklud? Og er nummerpladen på næstsidste motorkøretøj t.h. rød?
M.v.h.
Niels
af Niels Munch, 15/3 2024, 13:22 (252 dage siden) @ Keld Zumbach
redigeret af Niels Munch, 15/3 2024, 13:56
Mon der er nogen, der har et bud på tid og destination?
Hej Keld,
Hermed mit gæt:
Du passerede med din enhed på vej til NATO-øvelse stationen Munster (Örtze) på banestrækningen Uelzen–Langwedel i 1966: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=127125 .
Målet for 2. Batteri af Kronens Artilleriregiment fra Sjælsmark Kaserne var Bergen (b. Celle) Lagerbf for deltagelse i en NATO-øvelse på den engelske Nato Base, Bergen-Hohne, ved Bergen-Belsen.
"Sagen" gav også anledning til en længere tråd på tyske Drehscheibe: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?017,8504725,8504725 .
M.v.h.
Niels
af Steffen Dresler, 15/3 2024, 16:31 (252 dage siden) @ Niels Munch
Go´eftermiddag!
Det kan udmærket være et STBT (Stabsbatteri) fra Artilleriregimentet i Sjælsmark eller alternativt STKMP fra Danske Liv i Høvelte. OK Livgarden på Sjælsmark en mulighed, men det ligener ikke Livgardere af mange årsager .
HVIS første nummer på den synlige del af nummerpladen kan tydes (mener 58???) kan enheden bestemmes. Men her må andre med kendskab til "eget" nummer eller andre med interesse i disse ting komme ind over. Nummeret var dengang entydigt for hvilket regiment. Det var før man fandt ud af, at også andre kunne bruge nummeret med modsat fortegn.
Det JEG mangler er signaturkøretøjer for at kunne afgøre enhedstype.
Fortsat god jagt
Steff
af re20000, 15/3 2024, 21:58 (252 dage siden) @ Steffen Dresler
Rækken af hvide master hen over den øverste halvdel af billedet og de to høje "varmeværksskorstene" i baggrunden må også kunne tidsbestemme billedet. Men det kræver nogle med glostrupkendskab.
Nold
af Niels Munch, 17/3 2024, 09:43 (251 dage siden) @ Steffen Dresler
Nummeret var dengang entydigt for hvilket regiment.
Ja, jeg læser nummerpladen som "1.3xx".
I nummersystemet for de røde hærnummerplader (gældende til 1973) tildeltes 1. Feltartilleriregiment, fra 1961 officielt Kronens Artilleriregiment, nummerserien 1.000 - 1.999, hvor 1. ciffer angiver regimentet. 2. ciffer er køretøjstypen og 3. - 4. ciffer løbenr.
1. artilleriafdelings 2. batteri (Kelds?) benævnes "Nybølbatteriet". Navnet henviser til det voldsomme slag ved Nybøl den 28. maj 1848 (under treårskrigen), hvor batteriet udmærkede sig.
2. batteri kan i dag findes under Danske Artilleriregiment i Oksbøl. Her finder man i øvrigt også 3. batteri, "Batteri Bartenfleth" (som vi kender fra Knudshoved) med det markante valgsprog "Cannae nostra faece non agunt".
M.v.h.
Niels
af Steffen Dresler, 17/3 2024, 11:19 (251 dage siden) @ Niels Munch
Hej NM
Det er nemlig korrekt og måden at finde enheden og dermed enhedstype v.h.a. de dengang "røde" emaljenummerplader.
Og lige lidt OT m.h.t. din omtalte vagpåklædning på KAS. Dem der mener at bajonet M/50 er for lille, har aldrig lært eller øvet bajonetkamp, da man med en længere bajonet fra f.eks. M53/17 hvis ændret, ville have svært ved at gennemføre svinget mellem 2 takt. (kolbestød) og 3. takt (forskæfteslag) til ende med 4. takt (dybt stød).
Som med andre ting i livet, er det IKKE størrelsen, men gørelsen
Steff
af Keld Zumbach, 16/3 2024, 09:21 (252 dage siden) @ Keld Zumbach
Fra Sjælsmark Kasserne kørte vi i militærkøretøjer til Glostrup station. Herfra med særtog via Storebælt til Oksbøl station.
M.v.h.
Keld Zumbach
af Niels Munch, 16/3 2024, 11:50 (252 dage siden) @ Keld Zumbach
Fra Sjælsmark Kasserne kørte vi i militærkøretøjer til Glostrup station. Herfra med særtog via Storebælt til Oksbøl station.
2. Batteri af Kronens Artilleriregiment. Men stadig i 1966?
M.v.h.
Niels
af Keld Zumbach, 16/3 2024, 15:35 (251 dage siden) @ Niels Munch
Ja!
M.v.h.
Keld Zumbach
af Steffen Dresler, 16/3 2024, 18:06 (251 dage siden) @ Keld Zumbach
Go´aften
Har dette været en gættekonkurrence eller et reelt spørgsmål, kan lige nu ikke finde det korrekte svar og undres, hvorfor at NM har vidst at det var 2. batteri af Kronens? Kan ikke finde denne information i tråden før end billedet fra Oksbøl!
HVIS det har været et gætteri på en kendt enhed, synes jeg godt at det kunne tydeliggøres, så jeg - og muligvis andre - ikke bruger/spilder tid på at hjælpe med et reelt sprørgmål, ikke ?
Steff
af Niels Munch, 16/3 2024, 18:33 (251 dage siden) @ Steffen Dresler
..... og undres, hvorfor at NM har vidst at det var 2. batteri af Kronens? Kan ikke finde denne information i tråden før end billedet fra Oksbøl!
Hej Steff,
Du kunne f.eks. se mit tidligere indlæg i tråden: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=79124 - og evt. de dér satte links, ikk'?
M.v.h.
Niels
af Steffen Dresler, 16/3 2024, 19:23 (251 dage siden) @ Niels Munch
Kære NM og Keld
Denne tråd starter IKKE med at det er en gættekonkurrence og hvor spørger kender svaret! Og det var DET jeg gik ud fra i mine åbenbart forgæves forsøg på at hjælpe.
Jeg har godt set henvisningen til den tyske side, hvor man har diskuteret losnings/indladningssted i Bergen området og som jeg anså som et forsøg på at pejle sig ind på, at kunne give spørgeren et svar.
Så uanset at jeg, set ud fra andres synspubnkt har overset at det var en gættekonkurrence, føler jeg at min tid og forsøg på at hjælpe misbrugt. Men det er jo min opfattelse.
Steff
NB: Og så kan man jo diskutere når nu svaret er givet, om det er rigtige soldater eller en kampstøtteenhed
af Niels Munch, 16/3 2024, 19:37 (251 dage siden) @ Steffen Dresler
Ja, spørgsmålet om, hvad "en rigtig soldat" er, har plaget mig lige siden, jeg stod standvagt ved Kastellets Kongeport iført stålhjelm, topgejlede støvler, opplantet bajonet, blåpebet basis og flyverblåt "battledress" M/51. Da kom en ung mor med sin lille søn på vej til Langelinje forbi; sønnen hakkede hælene i brostenene, pegede op på mig og udbrød: "Mor, mor, hvorfor er det ikke en rigtig soldat, der står dér?".
M.v.h.
Niels
ikke fler' soldaterhistorier herfra, Webmaster