Hejsa
Jeg har i min samling tre lukkede Q-vogne. For at kunne bruge dem så korrekt som muligt er jeg interesseret i at finde ud af, hvilke godstyper, de har været anvendt til i beg. af '60-erne.
Håber, der er hjælp at hente herinde :)
Mvh.
Skott
--
Med venlig hilsen
Tomas Skott
Efter ophøret af transporterne af levende dyr i 1950-51 blev Q-vognene ved de 3 nordfynske privatbaner (NFJ, OMB og OKMJ) praktisk taget udelukkende brugt til stykgodstransporter. Vognene blev læsset på Odense godsbanegård til godstogene, som kørte ud fra Odense om morgenen. Retur i godstogene (og visse persontog)om eftermiddagen og aflæsning på Odense G om aftenen. Hver af de 3 baner havde ca. 5 Q-vogne i drift som stykgodsvogne i banernes seneste år. Også enkelte J-vogne blev anvendt som stykgodsvogne.
med venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen
Hej Lars
Tak for dit svar. Ved du hvilke stykgodstyper, der kunne være tale om - Altså hvilke virksomheder, der anvendte NFJ som operatør?
Mvh.
Skott
--
Med venlig hilsen
Tomas Skott
Stykgods kan bestå af alt mellem himmel og jord. Det kan være emballeret i kasser, sække, tønder m.v. eller være uemballeret f.eks. hvis det er landbrugsredskaber (plove, harver m.v.),maskingods, traktor- eller bildæk, tagpapruller, tagrender, planker og lignende. Jeg tror ikke, at NFJ i den henseende adskilte sig fra andre baner. Stykgodset blev udbragt til modtagerne af lastbiler, som banen selv ejede.
med venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen
Helt korrekt. Stykgods var at mellem himmel og jord, privat og (især) til/fra firmaer. Det kan nok være lidt svært at sætte sig ind - og forstå - i dag, men jernbanen havde en meget stor markedsanddel og bl.a. banepakkerne var en stor konkurrent til pakker sendt med Postvæsenet.
af Ole Gold 
, 30/4 2013, 22:15 (4254 dage siden) @ Svend
Ja - listen over stykgods er næsten uendelig.
Lidt input fra virkeligheden kan fås ved at kigge på de fragtbreve der er til salg på www.dokumentbanken.dk.
Gå ind under "Jernbane" og vælg "Fragtbreve".
mvh
Ole Gold
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/5 2013, 09:55 (4254 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen
Stykgods kan bestå af alt mellem himmel og jord. Det kan være emballeret i kasser, sække, tønder m.v. eller være uemballeret f.eks. hvis det er landbrugsredskaber (plove, harver m.v.),maskingods, traktor- eller bildæk, tagpapruller, tagrender, planker og lignende. Jeg tror ikke, at NFJ i den henseende adskilte sig fra andre baner
Ja, der var engang hvor der var stykgods på Fyn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Nogle måneder tidligere ville en del af dette gods - altså det der skulle ad Nordfyn til - være omlæsset til NFJs stykgodsvogn. Her (sommeren 1966) vil det i stedet blive omlæsset til lastbil.
Nogle måneder tidligere ville en del af dette gods - altså det der skulle ad Nordfyn til - være omlæsset til NFJs stykgodsvogn. Her (sommeren 1966) vil det i stedet blive omlæsset til lastbil.
Hvilke virksomheder på Nordfyn kunne der her være tale om?
Hvilke virksomheder på Nordfyn kunne der her være tale om?
Hvis du kan finde en telefonbog fra dengang, kan du begynde at støve alle købmænd, brugsforeninger, isenkræmmere, frugtplantager, smedeværksteder, møbelforretninger, sadelmagere, bødkere, maskinforretninger osv osv osv op. Stort set alle der skulle sende gods (i dette tilfælde fragtstykgods), anvendte jernbanen som transportør.
Hvilke virksomheder på Nordfyn kunne der her være tale om?
Hvis du kan finde en telefonbog fra dengang, kan du begynde at støve alle købmænd, brugsforeninger, isenkræmmere, frugtplantager, smedeværksteder, møbelforretninger, sadelmagere, bødkere, maskinforretninger osv osv osv op. Stort set alle der skulle sende gods (i dette tilfælde fragtstykgods), anvendte jernbanen som transportør.
Det er jo det som måske er lidt svært at forstå nu om dage. Dengang blev ALT sendt med tog eller skib. Lastbiler kørte ikke særligt langt med varerne og den form for landsdækkende transport via landevejen som vi ser i dag fandtes ikke. Letfordærvelige varer blev fremstillet tæt på stedet, hver by havde sit mejeri og slagteri, man transporterede ikke ferske varer over længere afstande. ALT hvad der skulle bruges ude i byerne blev enten sendt med banen eller fremstillet tæt på. Tanken om at kød f.eks skulle fremstilles på nogle få slagterier og sendes ud over hele landet var helt ukendt, man købte sit kød hos den lokale slagter og sin mælk i det lokale mælkeudsalg eller direkte på mejeriet, dvs. de fleste fik det nu leveret hver morgen på dørtrinnet af mælkemanden.
Hmmm. Er det egentlig fremskridt det der er sket????????
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 3/5 2013, 07:14 (4252 dage siden) @ ove
Hmmm. Er det egentlig fremskridt det der er sket????????
Afhængigheden af olie er i hvert fald blevet meget større! Godt nok kører de fleste af vore tog også på olie, men det er jo en anden side af samme sag,nemlig adgang til billig olie. Togene kan jo sagtens køre på strøm, der kan produceres af andet end olie, mens der er store problemer med at få netop de store lastbiler vi har idag, til det samme.
Netop på lastvognsområdet er der op igennem 50'erne og 60'erne og videre sket en enorm udvikling i enhedernes størrelse og lasteevne. Hvor en lastbil omkring anden verdenskrig måske kunne laste 2-3 tons og havde en rækkevidde på 200 km på en tankfuld, har du jo masser af sættevogne idag og endda modulvogntog, som laster op til 10 gange så meget og når meget længere på en tankfuld.
Hmmm. Er det egentlig fremskridt det der er sket????????
Afhængigheden af olie er i hvert fald blevet meget større! Godt nok kører de fleste af vore tog også på olie, men det er jo en anden side af samme sag,nemlig adgang til billig olie. Togene kan jo sagtens køre på strøm, der kan produceres af andet end olie, mens der er store problemer med at få netop de store lastbiler vi har idag, til det samme.
Netop på lastvognsområdet er der op igennem 50'erne og 60'erne og videre sket en enorm udvikling i enhedernes størrelse og lasteevne. Hvor en lastbil omkring anden verdenskrig måske kunne laste 2-3 tons og havde en rækkevidde på 200 km på en tankfuld, har du jo masser af sættevogne idag og endda modulvogntog, som laster op til 10 gange så meget og når meget længere på en tankfuld.
Modulvogntogene, hmmmmmm. Det er store enheder, de må kun køre på visse veje, de kan ikke køre varen direkte til kunden så varerne skal læsse om til mindre biler og så køres ud til kunderne.
Hvor ER det nu man har hørt om det system før? 
Stykgods kan bestå af alt mellem himmel og jord. Det kan være emballeret i kasser, sække, tønder m.v. eller være uemballeret f.eks. hvis det er landbrugsredskaber (plove, harver m.v.),maskingods, traktor- eller bildæk, tagpapruller, tagrender, planker og lignende. Jeg tror ikke, at NFJ i den henseende adskilte sig fra andre baner. Stykgodset blev udbragt til modtagerne af lastbiler, som banen selv ejede.
med venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen
Jeg tilbragte min barndom med at rende rundt efter min Far som kørte gods ud for DSB i Struer-Hjerm-Uglev-Hvidbjerg-Ydby og Hurup så det kan jeg skrive under på. Nede på godsekspeditionen ("Godset" i daglig tale) kunne man opleve ALT lige fra glasballoner med syre til traktorførerhuse (hvor var de sjove at lege i for en dreng på min alder 
). Det meste var selvfølgelig emballeret i papkasser men noget kom også bare på en palle. Det var stort set alt, undtagen letfordærvelige fødevarer. De fleste købmænd fik deres varer den vej så det var kaffe-spiritus-vaskepulver osv.
Der var godsekspeditioner i alle nævnte byer men tog godset blev læsset i Struer. Nogle af de ankomne pakker kørte Far direkte ud med andre blev leveret til stationen i den nærmeste by hvor de så kunne afhentes. Der hentede vi også pakker som skulle sendes og som vi tog med til Struer.
De store ladninger kunne være Sko, der var en skofabrik i Hurup de kunne tit fylde en hel anhænger, eller madrasser fra HUMA (HUrup MAdrasfabrik). Vi havde også af og til udstyr med til Teglværkerne i Helligsø og Ydby.
Ak ja, det var dengang.
Tak for en levende beretning. Kan levende forestille mig hvorledes, det er foregået.
Jeg var så i stedet med min far på remisen i Padborg, hvor han var stationeret som lokofører - Her har jeg mangen gang betragtet MH'eren trække det ene vogntræ efter det andet op på 'bjerget' for at se vognene trille ned igennem sporskiftelabyrinten - Ja, der var noget at se på ved banerne før i tiden...
Tak for en levende beretning. Kan levende forestille mig hvorledes, det er foregået.
Jeg var så i stedet med min far på remisen i Padborg, hvor han var stationeret som lokofører - Her har jeg mangen gang betragtet MH'eren trække det ene vogntræ efter det andet op på 'bjerget' for at se vognene trille ned igennem sporskiftelabyrinten - Ja, der var noget at se på ved banerne før i tiden...
Jamen det er jo rigtigt. I min barndom kunne vi, hvis vi kedede os, gå ned på "Sortestien" som gik (går) på kanten af skråningen ned mod banearealet og stå i timevis og se på rangeringen. Der var 3 MH og en Ardelt (kaldet "Grisen" fordi den gryntede når den satte igang) i Struer og der var altid livlig gang i rangeringen. Før det var der F og en enkelt Hs og Hs beholdt man i en del år, den kørte juletoget ned på havnesporet hvert år når julemanden kom til byen med sit orkester (Jernbaneorkestret). Første år det var Ardelten i stedet kan jeg huske jeg blev dybt skuffet. 
Min bedstefar var lokomotivfører så jeg har skam også kørt både damp og Mo med ham som "knejt".
I dag er der kun IC3, Mr og Arrivas skinnebusser tilbage dernede. "Sic transit gloria mundi". (Således forgår alverdens herligheder).
Tak for en levende beretning. Kan levende forestille mig hvorledes, det er foregået.
Jeg var så i stedet med min far på remisen i Padborg, hvor han var stationeret som lokofører - Her har jeg mangen gang betragtet MH'eren trække det ene vogntræ efter det andet op på 'bjerget' for at se vognene trille ned igennem sporskiftelabyrinten - Ja, der var noget at se på ved banerne før i tiden...
Jamen det er jo rigtigt. I min barndom kunne vi, hvis vi kedede os, gå ned på "Sortestien" som gik (går) på kanten af skråningen ned mod banearealet og stå i timevis og se på rangeringen. Der var 3 MH og en Ardelt (kaldet "Grisen" fordi den gryntede når den satte igang) i Struer og der var altid livlig gang i rangeringen. Før det var der F og en enkelt Hs og Hs beholdt man i en del år, den kørte juletoget ned på havnesporet hvert år når julemanden kom til byen med sit orkester (Jernbaneorkestret). Første år det var Ardelten i stedet kan jeg huske jeg blev dybt skuffet.Min bedstefar var lokomotivfører så jeg har skam også kørt både damp og Mo med ham som "knejt".
I dag er der kun IC3, Mr og Arrivas skinnebusser tilbage dernede. "Sic transit gloria mundi". (Således forgår alverdens herligheder).
Ja, det var lettere at blive 'jernbanetosse' før i tiden. Jeg husker også flere sommerferier hos farmor i Sønderborg, der boede lige over stigen ned mod rangerterrænget. Her har jeg også tilbragt timer på at beundre Ardeltens ivrige arbejde med de forskellige rangertræk. Gode minder :)
Har en enkelt gang været med min far ude med D 826, men også MO, samt talrige ture med GM'ere er det også blevet til.
Ja, det var lettere at blive 'jernbanetosse' før i tiden. Jeg husker også flere sommerferier hos farmor i Sønderborg, der boede lige over stigen ned mod rangerterrænget. Her har jeg også tilbragt timer på at beundre Ardeltens ivrige arbejde med de forskellige rangertræk. Gode minder :)Har en enkelt gang været med min far ude med D 826, men også MO, samt talrige ture med GM'ere er det også blevet til.
Undskyld jeg forbliver off topic men du må kunne svare om din far havde det på samme måde. Min bedstefar brød sig ikke om at køre motor simpelthen fordi han var alene der. Han endte som kørelærer på Mo men han brød sig ikke om det og han kom aldrig til at køre GM eller andet motormateriel. Han nød sådan set at komme ind i bedre forhold, mere jævn varme osv. men han kunne ikke lide at være alene, han savnede sin fyrbøder, som jo også hjalp med at kontrollere signaler, det må vi ikke glemme.
Undskyld jeg forbliver off topic men du må kunne svare om din far havde det på samme måde. Min bedstefar brød sig ikke om at køre motor simpelthen fordi han var alene der. Han endte som kørelærer på Mo men han brød sig ikke om det og han kom aldrig til at køre GM eller andet motormateriel. Han nød sådan set at komme ind i bedre forhold, mere jævn varme osv. men han kunne ikke lide at være alene, han savnede sin fyrbøder, som jo også hjalp med at kontrollere signaler, det må vi ikke glemme.
Hej Ove
Det er da godt nok en trist historie. Jeg mindes ikke umiddelbart, at min far havde det lige så slemt som din bedstefar, da han skulle til at være solokørende, men han har uden tvivl haft en tilkøringsfase, hvor han har skullet vænne sig til et nyt arbejdsliv. Jeg ved, han har kørt N-, P-, C-, og D-maskiner i dampens tid. Spørger lige næste gang, jeg snakker med ham.
Men det var da godt, at din bedstefar så havde mulighed for at blive kørelærer, så han kunne fortsætte i etaten.
Mvh.
Skott
Jo jo, og så sørgeligt ved jeg heller ikke om det var, han kørte da Mo i nogle år både rute og også som kørelærer men han var "Dampmand" af hjertet. Mht MO så ville han køre i den "kolde ende", han kunne ikke fordrage spetaklet så de oplevede nogle gange at de måtte have Mo'eren ud på drejeskiven før Bedstefar ville køre. Han kunne også være ret stædig.
Jo jo, og så sørgeligt ved jeg heller ikke om det var, han kørte da Mo i nogle år både rute og også som kørelærer men han var "Dampmand" af hjertet. Mht MO så ville han køre i den "kolde ende", han kunne ikke fordrage spetaklet så de oplevede nogle gange at de måtte have Mo'eren ud på drejeskiven før Bedstefar ville køre.
Ja den med den kolde og varme ende af MO'erne har min far også tit berettet om. Jeg husker en tur i min barndom, der gik fra Padborg til Fåborg med MO1835 med Angelner-Dampfeisenbahn. Her kørte min far som lods for dem frem og tilbage med overnatning i Fåborg og retur igen næste dag - Der fik vi også prøvet begge 'ender' ;)
af Steen Nielsen , 5600 Faaborg, 10/5 2013, 11:09 (4245 dage siden) @ Skott
Hej "Scott" . På en lille blog www.detfyenskesidespor.wordpress.com kan du gå ind under "Sidste Fløjt" og se de omtalte MO-ere
