Mystisk stempel?
Hej igen for sidst gang, inden jeg opgiver.
Jeg vil lige minde om, at Statsbanerne i en del af min fars tid, 1921 - 69 havde sit eget "post-" og telefonvæsen. Når min far i 40'erne fra Personvogskontrollen i Fa kontaktede Padborg, Nyborg, Struer var det ikke over Rigstelefonen! På kontoret var der også masser af fortrykte blanketter, der ikke sendtes med posten, selv om vi dengang fik post fire gange om dagen, og der var noget der hed søndagsbreve. Internt befordredes banens post med rejsegodsvognene eller af togførerne i tjenestekupeerne.
Det må have været et sådant stempel, der er brugt her? Var det de samme, der brugtes på banemærker?
Altså: Der er tale om en forsendelsesspøg fra og til ikke eksisterende adresser skrevet på et fortrykt postkort, som jeg også svagt erindrer fra min barndom. Det nager mig stadig, at spøgefuglen har været så godt hjemme i ikkeeksisterende adresser.
Noget af det, jeg sad og lavede, når jeg besøgte min far på et banekontor på stille jule- eller påskedage, er måske alligevel ikke smidt ud og bliver måske i dag solgt for formuer hos kulturarvshandlere?
Hvis der virkelig med forsæt har været benyttet ikke eksisterende adresser, hvad var så meningen? Eller på jysk: Til hvad nytte?
Mvh. BH.