Hej.

Jeg har modtaget følgende billedfil:

Spørgere uddyber: jeg har fundet et stempel på et helsagsbrevkort, og sælger beskrev det således :
annulleret med provokeret aftryk af ovalt jernbanestempel REJSBY * D.S.B. * d. 14.9.1912 til København. Stemplet er fremstillet og benyttet til undervisningsbrug på Jernbaneskolen.

Jeg studser over - da jeg kun kender Rejsby i Nordslesvig - over valget af station i 1912. Til de, der er bagud i historie, var Rejsby i 1912 en station under preussisk administration. Det var den 1864 til 1920.

Er der nogen, der har en fornuftig forklaring på denne sag?

Mvh. BH.

Hej Bent,

Den fornuftige forklaring giver du selv: det er et provokeret stempel, stemplet med et stempel på Jernbaneskolen. Det er formentlig sket i 1912.

Og Rejsby har formentlig ikke noget at gøre med stednavnet i Slesvig. Det kan lige så godt være et kunstprodukt - tænkt som en fiktiv by, man rejser til. I 1912 vil der være mange, ikke mindst i København, der ikke har nogen viden om, at der for 50 år siden var en landsby i Sønderjylland der bar det navn.

Teorien understøttes af, at Nørrebrogade 135 i København ikke eksisterer, når man søger i Krak! Både dengang og nu er nummerrækken Nørrebrogade 65-153 tilsyneladende reserveret en eventuel omdannelse af Assistens Kirkegårds facade mod Nørrebrogade til egentlig bebyggelse.

MVH
Søren

Det må have gået af mode.
Det var der ihvertfald ikke, da jeg var på jernbaneskolen (1952)
Børge

Hej.

Jeg har forstået, at eleverne på jernbaneskolen har øvet sig med opdigtede afsendere og modtagere, og det nok er rent tilfældigt, at der senere kom en postadresse med navnet Rejsby. Det kunne lærerne på Jernbaneskolen vel ikke før Første Verdenskrig vide?

Jeg studser dog stadig over, at eleverne på jernbaneskolen skulle øve sig i at sætte et stempel på et postkort. Hvorfor brugte de ikke Postvæsenets stempler? Og hvis det var interne meddelelser, hvorfor var der så Postvæsenets frimærker på?

Tak for de allerede indkomne bidrag.

Mvh. BH.

Historien melder vist intet om, at eleverne skulle øve sig i at sætte et stempel på et brevkort. Det er noget, du opdigter uden at kende omstændighederne. Det kan ligesåvel have været en privat spøg. Sådan kan skoleelever godt være.

Hej.

Jeg har forstået, at eleverne på jernbaneskolen har øvet sig med opdigtede afsendere og modtagere, og det nok er rent tilfældigt, at der senere kom en postadresse med navnet Rejsby. Det kunne lærerne på Jernbaneskolen vel ikke før Første Verdenskrig vide?

Jeg studser dog stadig over, at eleverne på jernbaneskolen skulle øve sig i at sætte et stempel på et postkort. Hvorfor brugte de ikke Postvæsenets stempler? Og hvis det var interne meddelelser, hvorfor var der så Postvæsenets frimærker på?

Det ligner ikke et påsat frimærke, men at det er trykt direkte på postkortet - det var ikke unormalt dengang.

Og stemplet kan tænkes at være brugt til at 'annullere' frimærket, så ingen af vanvare begyndte at bruge det in real life. Senere ville man formentlig have brugt begrebet 'Specimen', som man bl.a. har gjort på prøve-pengesedler.

Drengestreger er det nok ikke - dels er skriften for 'voksen', dels har nogen jo lavet et stempel - med mindre det også er fortrykt og ikke stemplet efterfølgende..

Hvis vi et øjeblik forlader gætterier og ”skud fra hoften” og prøver at se på de få fakta, vi måske har, så kan vi se, at sælgeren af postkortet skriver

” 5 øre Våben helsagsbrevkort annulleret med provokeret aftryk af ovalt jernbanestempel REJSBY * D.S.B. * d. 14.9.1912 til København. Stemplet fremstillet og benyttet til undervisningsbrug på Jernbaneskolen. Trods meddelelse på kortet, er det sikkert fremstillet noget senere end 1912..”

Ser vi på stemplet, viser det” 14. sep. 1912”. På dette tidspunkt var Rejsby - i hvert fald, hvis det er Rejsby i Sønderjylland, - ikke dansk, og DSB har næppe haft eller brugt stempler derfra før tidligst 1920.

Som det ses på stemplet, står firtallet i datoen lidt under ettallet. Det kunne derfor være et ”nummerator-stempel”, som det vist hed i min tid ved domstolene, altså et stempel hvor man manuelt kunne stille dato og årstal. Er denne antagelse korrekt, kan stemplingen altså være sket på et hvilket som helst andet tidspunkt. Og stemplet er måske slet ikke et poststempel, men et blanketstempel?

At datoen ikke er ganske tilfældig, kan vi se på kortet, som er dateret "Ribe, 13.9.1912". Årstallet er altså valgt.

Selve kortet viser ikke noget. Det er et gammelt postkort, frankeret med 5 øre, som tilsyneladende var portoen for et postkort i 1912, så vidt jeg kan bedømme ved at se på andre postkort fra dette år. Men da portoen er fortrykt, kan kortet godt være udfyldt og stemplet senere, og vi ved ikke, om det overhovedet er ”postgået”. Teksten til modtageren er ret generel og hjælper ikke.

Reelt ved vi altså ikke andet, end at der findes et postkort med de ovenfor nævnte karakteristika stemplet med et stempel fra ”Rejsby”. Dateringen er usikker og kan godt være tilbageført.

Hvorfor har nogen skrevet et sådant kort og stemplet det som vist?

Sælgeren anfører som nævnt undervisningsbrug på Jernbaneskolen.

Som Morten skriver et sted i tråden

”Historien melder vist intet om, at eleverne skulle øve sig i at sætte et stempel på et brevkort.”

og man kunne godt tro, at det næppe har været en del af jernbaneuddannelsen at skrive postkort og stemple dem.

Har nogen engang leget postkontor i Rejsby?

Der er mange løse ender her

(Og hvorfor skulle man skifte i Roskilde på en rejse fra København via Fredericia til Ribe?)