Kære PeterA og alle i andre selvfølgelig

For ikke at bringe uorden i overskriften vedr. filmen om Lillebæltsbroens åbning i maj 1935 og så det OT vedr. radio i Kongevognen, har jeg lavet en ny overskrift/tråd.

Fandt de omtalte foto med prøvekørsel af Kongevognen S1 i 1937 trukket af MV 116.

DSB litra MV 116 og Kongevogn S1 under radiotest.

Kongevogn S 1 under testkørsel med radio. Bemærk isolatorerne på taget for radioantennen.

DSB litra CA 1023. Bemærk de hvide isolatorerne på taget for radioantennen.

Kan ikke lige finde JS notater for dato, sorry

Steff

Nå, Steffen, jeg bemærkede ikke lige i farten, at du havde åbnet en ny tråd. Billedet af CR 1023 lagde jeg derfor i den gamle.
Men billedet af vognen på opstillingssporene er fra 1937.
mvh
PeterA

Læg mærke til den forreste vogn i baggranden ved skuret.
Det er ZJ-vognen, som var ejet af P&T
Børge

Steffen,
Meget interessant emne.
James Steffensen var for snart 100 år siden en meget aktiv radioamatør og var med til at stifte radioamatørernes forening EDR i 1927.

James' radioamatør kaldesignal var OZ2Q, men James var ikke aktivt udøvende efter 1945 eller deromkring, men bevarede forbindelsen til EDR.

Jeg har for mange år siden læst en kort notits om det radioforsøg med kongevognen, men så vidt jeg ved, har det ikke været nærmere beskrevet
hos radioamatørerne. Har det været beskrevet, ligger det meget langt tilbage. Det kunne godt være en interessant historie at fortælle/genopfriske i radioamatørkredse.

Det interessante er teknikken, formålet og resultaterne.
Hvad var formålet egentligt? At kongen kunne føre radiosamtaler fra vognen under kørslen (telefoni), eller var det kun for at "staben" kunne
sende/modtage beskeder. På den tid var det typisk på telegrafi.
Jeg antager at det var P&T der stod for det tekniske, men hvad udstyr brugte man, hvem betjente det og hvad var udkommet?

Fortæl, hvis du finder noget mere.

mvh

Jørgen

Der står en lille smule i bogen Danske kongevogne af Poul Thestrup fra 1992. På side 46 står der, at der var indbygget en 9-rørs radiomodtager i væggen i salonen. På side 53 nævnes, at radioantennen på taget blev fjernet, da vognen blev totalrenoveret i 1983-1984.

Så mon ikke det bare har handlet om, at de kongelige gerne ville kunne høre radio, når de var ude at køre. Det var jo en luksus, de færreste kunne få på den tid.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Der står en lille smule i bogen Danske kongevogne af Poul Thestrup fra 1992. På side 46 står der, at der var indbygget en 9-rørs radiomodtager i væggen i salonen. På side 53 nævnes, at radioantennen på taget blev fjernet, da vognen blev totalrenoveret i 1983-1984.

Så mon ikke det bare har handlet om, at de kongelige gerne ville kunne høre radio, når de var ude at køre. Det var jo en luksus, de færreste kunne få på den tid.

Det er den til venstre i salonen. Foto 1937 (DJM).

Kære Jørgen

Jeg kan nok ikke supplere med mere vedr. JS og hans radioer. De ting han gjorde dengang, fortalte han til Torben Andersen og undertegnede, når vi besøgte ham for at hente hans negativer til billedfremstilling for LOKOMOTIVET. ALTID samme læst, først the med kage og SÅ kunne togsbakken begynde

Bedste hilsener

Steff

Der står en lille smule i bogen Danske kongevogne af Poul Thestrup fra 1992. På side 46 står der, at der var indbygget en 9-rørs radiomodtager i væggen i salonen.
Så mon ikke det bare har handlet om, at de kongelige gerne ville kunne høre radio, når de var ude at køre. Det var jo en luksus, de færreste kunne få på den tid.

Som gammel radiomand (Jyske Telegrafregiment 73-74) tvivler jeg meget på, at der har været en radiosender i vognen. Afstanden mellem antennen og taget er så lille, at et kortbølgesignal nærmest vil kortslutte. Endelig vil det være svært at indstille antennen i den optimale retning efter modtageren.
Mon ikke de har danset til bror Kalles Kapel under rejsen
Med de venligste hilsener
Jan-Eddie

Mon ikke de har danset til bror Kalles Kapel under rejsen
Med de venligste hilsener
Jan-Eddie

Bror Kalles Kapel kom først til Danmark i 1950 (i Sverige fra 1940), så det kan ikke have været det, som var hovedformålet med radioen i 1937.

Jeg er ganske enig i, at der var tale om en "lytteradio", ellers havde tidsskriftet "Ingeniøren" nok udbredt sig mere i bladets nummer 1 af 1. januar 1938, såfremt det var en kommuniukationsradio:

Bedste hilsener
Niels

Bror Kalles Kapel kom først til Danmark i 1950 (i Sverige fra 1940), så det kan ikke have været det, som var hovedformålet med radioen i 1937.

Så "torsdagskoncerten" da, eller "morgenandagten" (skønt uden større incitamenter til dans). Eller "pressens radioavis".

Jeg er ganske enig i, at der var tale om en "lytteradio", ellers havde tidsskriftet "Ingeniøren" nok udbredt sig mere i bladets nummer 1 af 1. januar 1938, såfremt det var en kommuniukationsradio:

Bedste hilsener
Niels

Ikke noget køkken, så de stakkels mennesker har hverken kunnet få vådt eller tørt, med mindre vognen var tilkoblet en CIWL (eller MITROPA) spisevogn.

Kære Morten

Det er bl.a. antallet af tjenende ånder, der begrænser pladsen for evt. køkken. Man KUNNE jo have haft et køkken a la´ MS/MB/AUM rent størrelsesmæssigt, i det mindste for at kunne varme mad, Ved så ikke om fyret i vognen foruden varme kunne levere varmt vandt til kaffe/the og håndvask. Men som sagt, skulle andet så undværes. Men vognen blev jo indrettet i samarbejde med hoffet, så der er altså en fuldt ud accept på aptering mv. Altså ikke noget pantry/anretterrum eller andet.

Vognens normale løb var jo normalt heller ikke anderledes, end at der maksimalt var en Storebæltsfærge indenfor tidsmæssig acceptabelt rækkevidde ved ture i Danmark. En anden muligved var "frokostkasser", der blev indleveret på en given station, der havde havde fået telegraferet ordren tidligere. Alle større stationer havde jo en restaurant.

Hvis vognen var indrangeret i et normalt eksprestogs med WR i Danmark, kunne der jo anvendes "den ambulante tjener" (som i lyntogene) til at hente/bringe/servere i Kongevognen. Det samme i udlandet.

Sidst skal man jo huske på, at vognen var et transportmiddel for kongefamilien (kørende Krone 1), fra dengang det var hurtigere og nemmere med jernbanen og ikke en konference-/mødevogn.

Steff

Kære Morten

Det er bl.a. antallet af tjenende ånder, der begrænser pladsen for evt. køkken. Man KUNNE jo have haft et køkken a la´ MS/MB/AUM rent størrelsesmæssigt, i det mindste for at kunne varme mad, Ved så ikke om fyret i vognen foruden varme kunne levere varmt vandt til kaffe/the og håndvask. Men som sagt, skulle andet så undværes. Men vognen blev jo indrettet i samarbejde med hoffet, så der er altså en fuldt ud accept på aptering mv. Altså ikke noget pantry/anretterrum eller andet.

Vognens normale løb var jo normalt heller ikke anderledes, end at der maksimalt var en Storebæltsfærge indenfor tidsmæssig acceptabelt rækkevidde ved ture i Danmark. En anden muligved var "frokostkasser", der blev indleveret på en given station, der havde havde fået telegraferet ordren tidligere. Alle større stationer havde jo en restaurant.

Hvis vognen var indrangeret i et normalt eksprestogs med WR i Danmark, kunne der jo anvendes "den ambulante tjener" (som i lyntogene) til at hente/bringe/servere i Kongevognen. Det samme i udlandet.

Sidst skal man jo huske på, at vognen var et transportmiddel for kongefamilien (kørende Krone 1), fra dengang det var hurtigere og nemmere med jernbanen og ikke en konference-/mødevogn.

Steff

Kære Steff,

Det er meget godt, men jeg KAN altså ikke tåle at se kongelige sulte.

Steffen og alle andre

Mange tak for jeres svar. Det var en dead end mht. sending, så det gør jeg ikke mere ved.

At jeg i det hele taget spurgte, skyldtes at jeg kom i tanke om den notits, jeg en gang havde læst, og hvor eventuel sending var nævnt. Hvor det var, kan jeg ikke huske; måske i forbindelse med en omtale af James Steffensen.

Og særligt til Jan-Eddie omkring antennen, og undskyld til alle jer andre, der sikkert finder det følgende uendeligt uinteressant:
Hvis antennetråden er forbundet til vognens tag i den ene ende, får man en loopantenne, hvor HF-strømmen løber tilbage gennem taget og vognkassen. Der sker så udstråling fra tråden, primært opad. Det går under beregnelsen "Near Vertical Incident Skywave", og har en rækkevidde op til 300 km. Antennetypen anvendes i dag på fly, bla. på en del af FLV luftfartøjer og går under navnet "Towel Bar Antenna".
Det er ikke nogen ny opfindelse, der findes billeder af Rommel i en Sd.Kfz. 250 monteret med loopantenne.

mvh

Jørgen

Kronprinsen var jo af søens folk dengang, så Fiskerinoteringerne?

Kronprinsen var jo af søens folk dengang, så Fiskerinoteringerne?

Fiskerinoteringerne..? Tjah, men det handlede jo om fisk, der var kommet på land
Næh, Farvandsefterretningerne! Det var mums for søens folk, men det var dælme kedeligt at høre på: "Kelsnor 3 til 4, god sigt, nordøstgående strøm. En bøje er observeret drivende på positionen... osv. - og så oplæst med Verdens kedeligste stemme

Venlige hilsner

Niels H.

God aften,

Mit bidrag til tråden er alene en erindring fra James fortælling til mig i slutningen af 1970’erne om test af radiomodtageforholdene i S1 ved kørsel i “røret” mellem København H og Østerport, da vognen var ny. Jeg bliver svar skyldig om målingerne blev foretaget med S1 eller forsøgsvognen.

Ved kørsel i fjerntogssporene forsvandt signalet til modtageren umiddelbart ved kørsel ind i tunnelen.
Ved kørsel i nærtrafiksporene var der til gengæld signal hele vejen gennem tunnelen.
Årsagen var at S-banens køreledning fungerede som en slags repeater (James gav mig helt sikkert den rigtige forklaring, men den har jeg glemt, undskyld).
En ide om at opnå modtagelse ved at ophænge køreledning i fjernbanesporene var kortvarigt på tale, men døde med det faktum, at UIC foreskrev udvendige tagantenner jordet ved kørsel under køreledninger.

James nævnte helt sikkert ikke noget om, at sendemulighed fra S1 skulle have været undersøgt.

James Steffensen var som regel en meget omhyggelig mand, når han registrerede sine billeder, og man kan følge ham rundt omkring i landet på datoerne.
Den 21/9-1937 fandt prøvekørslen med MV 116 og S 1 sted, men han har desværre ikke registreret stedet, men det kan Herreværelset måske finde ud af. Samme dag kører James Steffensen over Limfjordsbroen. Der findes et billede taget fra bagerste vogn.
Den 26/9 er vognen med til at indvie Storstrømsbroen og det har han taget billeder af. Toget fremføres af E 966 og billedet er taget på Orehoved station.

James Steffensen var som regel en meget omhyggelig mand, når han registrerede sine billeder, og man kan følge ham rundt omkring i landet på datoerne.
Den 21/9-1937 fandt prøvekørslen med MV 116 og S 1 sted, men han har desværre ikke registreret stedet, men det kan Herreværelset måske finde ud af. Samme dag kører James Steffensen over Limfjordsbroen. Der findes et billede taget fra bagerste vogn.
Den 26/9 er vognen med til at indvie Storstrømsbroen og det har han taget billeder af. Toget fremføres af E 966 og billedet er taget på Orehoved station.

Det er så et nordgående særtog, vi ser der. Selve indvielsestogt blev fremført af E 972.

Her er indvielsestoget.

Helt sulte har majestæterne nu ikke skullet - i hvert fald er der på et tidspunkt installeret et lillebitte køkken (eller pantry, stirrids eller kabys, det ikke ønskede bedes overstreget) i bagagerummet bagest. Ved beskrivelsen af vognen her på siden (under "DSB Vogne") er det nævnt, at der var elektriske kogeplader og isskab, øjensynligt lige fra begyndelsen. Disse installationer er dog ikke tegnet med på den tegning, der er i bogen om Kongevogne.

Men jeg kan genfortælle en anekdote, som min forgænger udi rundvisninger, Ole Nørregaard Pedersen, fortalte: På en tur med Kongevognen ønskede Prins Henrik et stykke ristet brød. Det viste sig, at der ikke var nogen brødrister i køkkenafdelingen. I stedet fandt tjeneren/lakajen/opvarteren på at ríste brødet over et stearinlys. Hvordan prinsen har modtaget dette stykke brændt brød, melder historien desværre intet om, men jeg ved af egen erfaring, at brød ristet over f.eks. fyrfadslys kommer til at smage af paraffin og bliver sort der, hvor lysets flamme har 'ristet' brødet. Kan ikke anbefales.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Let smørristning på pande er væsentlig bedre .

M.v.h.
Niels

Let smørristning på pande er væsentlig bedre .

M.v.h.
Niels

Det kræver vel, at tjeneren/lakajen/opvarteren har feber, for at panden kan blive varm nok (psst væk).

Ja, Niels, men måske var panden til teknisk eftersyn og dermed ude af drift...?

Mvh Flemming Søeborg

Pande-Panne .....

Uh, det ender med at blive en pande-mie... Jeg udvandrer...

Mvh Flemming