Goddag i herreværelset.

Så kaster jeg mig også ud i en billedgåde. To spørgsmål: Hvilken station er det? Og hvornår er billedet taget?

Jeg kender svaret på det første, men lad os se hvor hurtigt I kan komme med svarene.

I øvrigt ukendt fotograf.

mvh Michael

Arkitekturen tilsiger, at vi er i Sønderjylland. Teknisk, optagelsesmæssigt og vejrmæssigt kunne det sagtes være et Sylvest Jensen Luftfoto fra ca. 1950-1955.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Arkitekturen tilsiger, at vi er i Sønderjylland. Teknisk, optagelsesmæssigt og vejrmæssigt kunne det sagtes være et Sylvest Jensen Luftfoto fra ca. 1950-1955.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Sønderjylland er vist ikke meget galt, mon ikke vi befinder os her?

Selv på en St. Bededagsaften går det forrygende hurtigt. Det ser godt nok rigtigt ud, men jeg venter med svaret, så flere kan komme med et bud.

mvh Michael

I dag ser det således ud

Så må der være en mølle i nærheden, hvor man af og til kan få boghvedegrød

Og det var her, at D 877 blev beskudt under 2. verdenskrig, medens lokomotivføreren og fyrbøderen sad på kroen...

- og så sagde de hovs a

- og så sagde de hovs a

... og tilføjede: Vi må nok hellere lunte derover og se, om der er sket noget

hej

og stationen i 1961

x før 1953

og her udsnit som billedet, næsten - og på hovedet

mvh
henning h087

og mere om stedet

x historie (udrag)

Det første hus i x blev opført i 1822 på det der siden blev til Stationsvej. Ejendommen flyttede hertil fra ”det daværende x”, der i dag kendes som ”Gammel x” eller ”x By”.

I 1865 førtes jernbanen videre fra x til x. I denne forbindelse besluttedes det at oprette en holdeplads hvor x ligger i dag. Sønderjylland var efter det danske nederlag året forinden på tyske hænder, og holdepladsen fik derfor det tyskklingende navn x. Dette navn ændredes efter genforeningen i 1920 til x, eller x Stationsby, som det fulde navn lyder (af bekvemmelighedsgrunde vil byen blot blive omtalt som x i resten af teksten).
Holdepladsen skulle fungere som station for de omkringliggende landsbyer, x, x, xBy og x. Der blev samtidig oprettet et ledvogterhus, der fungerede som vagtstue, billetsalg, venteværelse, dagligstue og sandsynligvis smugkro. Betjeningen af dette blev varetaget af en enkelt mand.
Jernbanedriften i x udvidedes omkring skiftet til det 20. århundrede med ”æ kleinbahn”. Denne forbandt x med x i syd og x i vest. Kort forinden, i 1897, var der bygget en ny, standsmæssig stationsbygning samt to tjenestemandsbygninger på Hærulfgade, hvilket understregede x position som lokalt jernbaneknudepunkt, hvor der både var forbindelse med kleinbahn’en og ruten fra x til x.

Biler var på det tidspunkt et særsyn, og kleinbahn’ens betydning kan da også aflæses direkte af tal for persontransporten. I året 1912/1913 blev der til kleinbahn’en solgt 19.682 billetter på x Station. Den økonomiske betydning for området fremgår af følgende: I tiden fra 1907 til 1926 blev der med kleinbahn’en årligt ekspederet ca. 2.000 vognladninger á 5.000 kg. Desuden blev der dagligt losset 2-3 vogne med stykgods. Størstedelen af dette gods bestod af varer til og fra landbruget, bl.a. kunstgødning og foderstoffer.
Men efter 25 års forløb måtte kleinbahn’en i 1926 nedlægges. Den daværende stationsmester skrev i den forbindelse følgende: ”Vi er desværre næsten slået ud af funktion, det smerter os meget, men banens ruin kan ikke søges i for rigeligt personale, alle har arbejdet med stor interesse. Det er en trøst at kunne sige: Bilerne har ødelagt os. Vi har ingen skyld.”

Kleinbahn’ens lukning betød dog ikke x endeligt. Mange nye huse var i mellemtiden blevet bygget, og byens indbyggertal var forøget betragteligt, da jernbandriften havde ført mange nye arbejdspladser med sig. Kroen var blevet bygget, der var blevet åbnet en købmandsforretning i byen og i 1908 opførtes der et andelsmejeri, i den bygning der i dag huser autoværkstedet.

1. verdenskrig medførte dog en midlertidig afbrydelse i xxx udvikling. Men derefter, og hjulpet på vej af Genforeningen i 1920, kom der atter gang i byggeriet. I 1919 etableredes GKM, tømrermester Peter Rudolph startede sin forretning i 1923, og i 1924 blev skolen på Hærulfgade bygget

Værd at bemærke er også, at x tidligere har haft et særdeles aktivt forretningsliv. En overgang var der i byen ikke mindre end 2 købmænd, hvoraf den ene havde benzinsalg, 1 Tatol udsalg, 1 bager, 1 slagter, 1 skomager med butik og værksted, 2 sadelmagere, 2 malerforretninger, 2 murermestre, 2 tømrermestre, 1 herrefrisør, 1 skræddermester, flere sypiger, 1 trikotage- og garnforretning, 1 gartneri, 1 blomster- og grøntsagsforretning, cykelsmed og en korn- og foderstofsforretning, hvor der senere blev produceret glasfiberbåde.

Efter Genforeningen blev der anlagt sportsplads af x Gymnastikforening på Hærulfgade, hvilket betød større mulighed for adspredelse i fritiden. Udbuddet af fritidsaktiviteter blev yderligere udvidet, da man i 1934 byggede Forsamlingshuset, beliggende ved den i 1933-1934 nyanlagte Ribevej. Forsamlingshuset gav mulighed for at dyrke indendørs gymnastik, ligesom salen brugtes flittigt til fester og møder. Samtidig indrettedes der klasseværelser for de tre mindste klasser, da der ikke var plads til alle på skolen.
Aktiviteterne på Forsamlingshuset blev dog kortvarigt afbrudt af 2. verdenskrig, hvor tyskerne beslaglagde både Forsamlingshuset og kroen. Førstnævnte blev brugt som forstærkerstation for hovedtelefonkablet til Norge, og området omkring Forsamlingshuset blev kraftigt bevogtet, bl.a. med pigtråd, hundepatruljer og maskingeværstillinger.
Men med krigens afslutning kom der atter gang i udviklingen i x. I oktober 1946 fik byens Forskønnelsesforening etableret gadelys i byen, i første omgang 10 lamper, hvilket hastigt blev udvidet.

At jernbanen stadig havde indflydelse på byen mærkedes i 1953, da DSB nedlagde de bevogtede jernbaneoverskæringer. For at undgå færdsel over jernbanesporene, byggedes der tunneller. Dette betød at x blev delt i en øst- og vestdel

I 1955 blev x Fællesskole indviet, og denne afløste de fem nærmeste landsbyskoler. Dermed cementeredes x position som centrum for landsbyerne i det der blev til x Skoledistrikt.
Samtidig blev der bygget en del nye huse, men først i 70’erne udvidedes byen med gaderne Hærulfgade, Idrætsvej, Sandager og Tavlsbjergvej, hvormed byen opnåede sin nuværende form. At togtrafikken med holdeplads i x stoppede i 1969 fik kun mindre betydning for byen. På det tidspunkt var jernbanens rolle i x kraftigt reduceret, idet biltrafikken havde overtaget jernbanens rolle i persontransporten

x.dk takker Ellen Jensen, Lokalhistorisk Forening for at stille materiale til rådighed

Lad os komme videre !, derfor er stationen Hovslund.

Mvh.
Poul.

Bingo. Og tak for svarene.

mvh Michael