Maleri af en station, men hvilken?

af Fjordblik, 6/3 2024, 14:54 (265 dage siden)

Fra min salig mor's faster, som boede i Husum, har jeg på et tidspunkt arvet et maleri. Motivet er åbenlyst en station i en arkitektur, som for mig ligner noget fra Københavns Nærtrafik. Efter et s/h foto på Jernbanen passer nogle af de omliggende huse nogenlunde med, at det KUNNE være Husum St. Men DER ER INGEN KØRELEDNINGER. Så enten har kunstneren ment, at sådan nogle er grimme (!) ... eller også (snarere!) er billedet fra en gang før S-togene blev "opfundet". Mulighed 2 passer også med stilen i det signal, som findes forrest i billedet. Signaturen nederst til højre læser jeg som SH98 ... så måske er malerens initialer SH og årstallet er 1898? Først og fremmest er jeg nysgerrig for at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg har liggende. Men hvis en kunstinteresseret jernbane-entusiast har en væg at hænge det op på (det mangler jeg li'som) - ja, så er der måske også basis for et ejerskifte. Venter spændt på nyt. Glad hilsen Peter
[image]

Avatar

Maleri af en station, men hvilken?

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/3 2024, 15:22 (265 dage siden) @ Fjordblik

Hejsa,

Det er Husum station 1944-1948/49.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Maleri af en station, men hvilken?

af Steffen Dresler, 6/3 2024, 18:52 (265 dage siden) @ Fjordblik

Kære Peter

Det er MIN S-togsstation og som skrevet før HUSUM. Den lå som det yderste af bybanen, så der var herfra adgang til hele bybanenettet fra Husum, Hvidovre, Hellerup. En hel dag kunne man bruge på en "Bybane-barn", whau!

Hvis du ser på dit billede, er der "noget grønt" på tværs i midten af billedet. Det er "Vestvolden" fra Avedøre ved Køge bugt og til Utterslev mose. Her ligger bl.a. nogle gamle bunkers, der var standard uhygge sted på de navnkundige "Gabriel Jensen" udflugter for Københavnske børn.

Ventesalsbygningen blev senere nedrevet og efterhånden blev hele stationen ombygget. Næste station er Herlev, her endte dobbeltsporet i lang tid. Se filmen "Om Ballerupbanens tilblivelse" på Jernbanekilder.

Herunder lidt af mine minder fra Hü

[image][image]

Bedste hilsener

Steffen Dresler

NB: Hvis du vil sælge billedet, skriv på min kuvert efter mit navn øverst, måske finder vi en pris.

Maleri af en station, men hvilken?

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 9/3 2024, 14:08 (262 dage siden) @ Fjordblik

[image]

[image]

Her er til sammenligning et billede, som jeg tog af Husum Station i går. Stationen er selvfølgelig bygget om, og der er kommet noget mere bevoksning og bebyggelse siden 1940'erne. Men huset med hjørnet ved banen for neden til venstre på maleriet, kan også ses på mit billede.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak