Kære Anders

Jeg kan umiddelbart med de historiske skyklapper på, sagtens forstå det du skriver, MEN.

Afbrænding, ja, hvad skulle man ellers gøre for at komme til metallet dengang? Sådan gjorde man også meget senere!! Det er jo først i de sidste femten til tyve år, der er kommet regler for "kildesortering" ved scrap.

Mængdemæssigt tænk på, at "hele privatbaner" blev udrangerede på næsten samme tid med forældet, nedslidt og overkomplet materiel. Skulle det være bevaret, hvor og af hvem (betaler).

Jeg er næsten sikker på, at klubberne også dengang lige nøjagtigt vidste, hvad der var bevaringsværdigt, altså ikke den, ofte fra udefrakommende (uden ansvar) lette og uforpligtende tilgang, "nice to have" istedet for et nøjere historisk tilvalg.

Og dette til trods "lykkedes det" at skrape så meget materiel sammen, at MEGET rådnede/rådner op under dårlige eller ingen opbevaringsforhold. Erfaring: 10 år udedøre med eller uden pressenning = start forfra eller skrot.

Var selv på rundgang, da DJM foretog "udskillelse" af materiel bl.a. på Centralværkstedets område af eget (og privatklub) materiel, heldigvis under kyndig vejledning af en tidligere DSB ingeniør. Vognkasser fyldt med asbest, formica plader og råd eller gennemrustede vanger, fjedre mv. Og så fandtes mange vogntyper andre steder og i bedre kondition. Det var en lærerrig rundgang.

Bedste hilsener

Steff