Jeg har gennem en periode, med visse afbrydelser samlet og scannet lokomotivtegninger til almen beskuelse. Det er fulgt op af andre og det visbare ligger på jernbanekilder.dk. Det begyndte med at redde blåtryk, samlet af forskellige foreninger og privatpersoner og opbevaret på helt forskellig vis - det værste var nok en affaldspose med stramt sammenrullede og tildels lidt musegnavne tegninger (!).

De mange blåtryk er oftest leveret med lokomotiverne og er kan dermed oftest anses for "as is" dokumentation af det leverede, i modsætning til arkivtryk hos fabrikkerne selv. Tegninger med udenlandsk ophav findes desuden oftest ikke i anden udgave i Danmark og viser sig ganske svært at opdrive dem og få adgang hvis de overhovedet findes mere.

Hvorfor scanne og vise vinkeljern og blote på forlængst ophuggede lokomotiver? Fordi det giver et indblik i hvordan man tænkte og arbejde med lokomotivkonstruktioner og denne sammenhæng de skulle bruges i drift og på den infrastruktur man til dels havde for hånden, dels var ved at anlægge. Desuden giver de indblik i de forskelligheder mellem de enkelte leverancer som man ikke får kendskab til i bevarede fotografier og de bogudgivelser som oftest er fyldt med fejl (ingen nævnt - ingen glemt, og det skyldes nok mere mangel på tilgang til dokumentation).

Jeg har valgt at vise dem med en sort/hvid gengivelse, suppleret med en farvegengivelse af tegningen i ringere kvalitet, så eventuelle rettelser, supplerende oplysninger kan genfindes. Baggrundsscannet i farve fylder oftest 300 MB eller deromkring. Hvorfor alle tegninger til et lokomotiv? Fordi jeg ikke mener at man skal udvælge lige netop de tegninger som man selv finder relevante, da andre kan have andre formål/interesse med at se på dem. Men det er redaktøren som har det endelige ord .

Hvad kan de bruges til: 1) historiske studier af teknisk karakter, men det kræver oftest ingeniørmæssige forudsætninger for at give mening. 2) dokumentation for eksisterende køretøjer og grundlag for reparationer af disse. Og ikke mindst 3) pirre til en jernbaneinteresse som godt kan have det svært hvis nysgerrigheden hos interesserede og potentielt interesserede ikke stimuleres med let adgang via skærmen.

Hvad gør jeg:
1. scan

2. vende scan af blåkopien

3. ændre til gråtoner

4. Sort/hvidt resultat

So far er en hel del privatbanelokomotivers tegningssæt scannet. Nogle komplette, andre ukomplette. Det afhænger af brugen af tegningerne gennem tiden, herunder hvilke reparationer man har foretaget og om der har været pillet i "bundtet". Nogle gange er vi så heldige at have en fortegnelse (arkivbetegnelse: hjælpemiddel) medsendt, som giver et peg om hvad man skal forvente at kunne finde. Eksemplet ovenover er igangværende scanning af tegningerne til SNNB 6/LB 4, hvir de fleste tegninger har ligget sammenfoldet i sejlgarnsbundter hos DMJK siden 1966/1962 og godt for det!

Af lokomotiver som er lagt ud kan nævnes Kolding Sydbaner 1-5 (alle tre typer), Langelandsbanen 1-3 (igang), VNTJ 5-6 og 8-10 (igang), Østsjællandske Jernbanes. 1-2, Gribskovbanen IV, Hornbækbanens 1 og 4, Fynske OMB 1-6/OKMJ 4. Lolland og OHJ hhv 15-16, 18-19 og 11-14. Af kommende kan nævnes Hjørring- og Horsensbanernes 1C-lok osv.

Jernbanemuseet er blevet tilbudt og spurgt, men har ikke vist interesse ved ikke at svare. Muligvis personfnidder.

Hvad vil jeg selv gøre med materialet. Formentlig skrive en artikel eller mindre skrift om hvordan lokomotiver blev anskaffet og hvilke overvejelser man gjorde i dimensioneringen af dem, herunder udbud, manglende udbud og økonomi. Det siger en hel del om samtiden, men peger også frem mod nutiden hvor mange af de samme problemstillinger dukker op. Desuden er især den udenlandske korrespondance og de tilhørende tegninger interessante, da de giver et billede af hvordan ordrer indhandledes og håndteringen af præferencer, herunder personlige og politiske.

Kig forbi, hvis interesseret, MFL er jo ikke , men andre kan tage en tur når de ikke lige hænger ud i herreværelset.