Indlægget om traktorremisen i Sønderborg, der skiftede karriere til at være overnatningsbygning, vækkede nogle minder hos mig.

Lidt søgning i herre- og børneværelset, herunder det bortadopterede børneværelse, giver ikke mange hits på emnet.

Begrebet overnatning og overnatningsbygning eksisterer åbenbart stadig. Men mon ikke kulturen har ændret sig meget siden 1980'erne, hvor jeg slog mine folder som togbetjent og togfører 1980-1986?

Overnatning er - aftalemæssigt - et tjenestefrit ophold - måske. Aftalerne herom har ændret sig i årenes løb. Jeg husker ikke reglerne fra 1980'erne og jeg aner ikke, hvad de er i dag. Et ophold på en udestation kunne være fuld tjeneste, eller det der var mindre, og det var også afgørende, hvor langt det tjenestefrie ophold var. Det vil jeg ikke kloge mig på her.

Overnatningsbygningerne tjente i hvert fald ét formål: At spare DSB for hoteludgifter. I en overnatningsbygning fik man sit eget værelse og en rigtig seng at sove i (man skulle i det fleste tilfælde selv lægge sengetøj på). Man havde også eget bad eller adgang til fælles badefaciliteter. Overnatningsbygningerne var ubemandede - man holdt sig selv med kost (og drikke).

Jeg har overnattet i mange overnatningsbygninger - ofte alene, og forstået på den måde, at jeg havde den eneste "tur", der skulle overnatte. Eksempel: Køre sidste tog København-Holbæk, overnatte, køre første tog Holbæk-København eller køre sidste tog Aarhus-Silkeborg, overnatte, køre første tog Silkeborg-Aarhus. På Sjælland overnattede jeg i 1980 en del gange i Rødby, hvor der ofte overnattede flere "ture" samtidig. Det var ikke ualmindeligt, at man tog en tur frem og tilbage med færgen, inden man krøb under dynen. En af de første gange i Rødby gik jeg om morgenen til bageren og købte rundstykker "til alle". Jeg blev straks belært om, at det var alt "for fint" - et franskbrød havde været nok.

Det sted, hvor der var mest "gang i den", var i Frederikshavn. For det første var der altid mange, der overnattede. For det andet var begge køn repræsenteret.

Overnatningsbygningen fra 1979 lå lidt for sig (den eksisterer stadig, men jeg kender ikke den funktion). I midten af 1980'erne var jeg togbetjent i Aalborg i en 6-mandstur. Vi havde én overnatning i Frederikshavn, og det betød, at jeg overnattede i Frederikshavn hver sjette nat. Tilsvarende for togbetjentene i Padborg. Så jeg overnattede med "den samme togbetjent" fra Padborg hver gang. På den måde opstod mange venskaber. Togførere og togbetjente kørte dengang i 6-mands, 12-mands, 18-mands eller 24-mands-ture. Måske eksisterede der også 30-mands-ture - jeg husker det ikke mere.

Det var togbetjente og togførere fra Padborg, Fredericia, Aarhus og Aalborg, der overnattede i Frederikshavn. En togbetjent i en 6-mands overnattede således med flere forskellige togførere, alt efter om disse kørte i 12-mands, 18-mands eller 24-mands ture. Man lærte hinanden at kende, og det var ikke ualmindeligt, at den, der ankom først, redte seng til den, der ankom sidst.

Padborg-togpersonalet havde ofte drikkevarer med - de boede jo tæt på grænsen. Manglede man øl, var der ofte købemuligheder hos stationens øvrige personale - ingen nævnt, ingen glemt. Som jeg husker det, havde en af de lokale stationsbetjente/portører, fået DSB's tilladelse til - i sin fritid - at være depotbestyrer for et bryggeri (jeg husker ikke hvilket).

Udover togpersonale overnattede der togstewardesser - i 1980'erne var der udelukkende tale om kvinder. Som jeg husker det, overnattede der også nogle få Aalborg-lokomotivførere, men dem så vi sjældent noget til. Endelig var der lyntogs-lokomotivførerne fra Helgoland. Dem var der to af hver nat. Ham der ankom om eftermiddagen, skulle køre morgenlyntoget til København. Ham der ankom ved 23-tiden, skulle først køre næste eftermiddag. Vi så mest til sidstnævnte.

Jeg røber ikke for meget ved at fortælle, at der udspandt sig et rigt socialt liv i overnatningsbygningen i Frederikshavn. Da jeg blev togfører i Aalborg og kom i fast tur i midten af 1980'erne, ankom vi til Frederikshavn med lyntoget ved 23-tiden og skulle køre tog 126 meget tidlig næste morgen. Ofte kom man slet ikke i seng.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Du prikker til min hukommelse, og der er perifert indhold, jeg kan genkende, selv om jeg er fra Sjælland.

Mit første besøg i en DSB-overnatningsbygning var i 1971, hvor jeg var ansat som kontorassistent af anden grad på prøve på billetkontoret i Roskilde.

Dengang kom der tog til Roskilde, der ”overnattede” til næste morgen. Der var ikke stationeret togpersonale på stationen. Til deres brug fandtes en opholdsbygning langs Ny Østergade. I dag er der parkeringsplads. Behovet kender jeg ikke, men jeg havde nogle gange behov for overnatning, når jeg skulle åbne billetkontoret næste morgen, da jeg ikke boede i byen, altså var opholdet ikke tjenesteligt betinget. Der var der ingen problemer i, for jeg var på god fod med rangermestrene, der administrerede opholdsbygningen, der bar navnet ”Kommoden”! Jeg fik udleveret det nødvendige sengelinned og gik til køjs. Bygningens indre var tiltalende.

Da jeg få år efter, som led i min uddannelse til S-assistent, det hed det dengang, var i Esbjerg i en periode, kunne jeg, ved at henvende mig til listevagten på stationen, få lov til at låne et værelse i opholdsbygningen efter mit behov.

Andre gange har overnatningsfaciliteterne været noget mere spartanske. Det var lige efter, at S-toget til Vallensbæk var taget i brug, hvor trafikekspedienten på Svanemøllen station skulle passe en af de nye stationer på ”Lakridsbanen”, som strækningen blev kaldt. Jeg skulle afløse i hans tur en månedstid, og han mødte ofte til det første morgentog. Det betød, at jeg måtte overnatte på stationen, og det skete på en briks i et kælderrum, hvor der i den grad lugtede af løbesod fra skorstenen. Det blev dog opvejet af, at ekstraarbejderen, den medarbejder, der også mødte tidligt blandt andet for at feje perroner og sørge for orden på stationen, altid havde et friskbrakt franskbrød under armen. Det og min friskbryggede kaffe hyggede vi os over ….. - At møde på en morgentur på Svanemøllen Station var en svir, der var rigtig mange billetkøbere. Man kedede sig slet ikke. Det var mest bybanebilletter eller fællesbilletter, jeg solgte.

Jeg ved ikke, hvor mange stationer jeg har overnattet på for at møde inden første tog, og det ved at jeg havde min drømmeseng og sovepose i den ene hånd og en stor taske med de nødvendige fornødenheder i den anden hånd, heriblandt en radio. Jeg nåede mange stationer i Københavnsområdet, og flere stationer i Roskildeområdet. Jeg gjorde det, fordi jeg var ung, uforpligtet, og fordi der var penge i at være udstationeret.

Jo, minderne har man da lov at ha’ ….. - Jeg har nydt og nyder stadig mit arbejdsliv.

Tak for beretningerne, Thomas & Niels-Erik.

Tjenstlige overnatninger er måske ikke et emne, som ret mange spekulerer over, men selvfølgelig ender dagens sidste tog ikke altid i personalets hjemby. Jeg forestiller mig, at det stadig må være nødvendigt med tjenstlige overnatninger hos DSB, selvom antallet nok er gået ned.

Tråden gav mig en association - jeg kom tanke om, at jeg også engang havde overnattet i en overnatningsbygning.

I august 1992 var jeg et smut i Sachsen for at se på smalspor. Det var en ultra-lav-budget-tur, og i Radebeul ved Dresden snakkede jeg med en flink jernbanemand, som gav mig lov til at bo på det stedlige ”Wohnheim der Deutsche Reichbahn”.

Bygningen var beregnet til tjenstlige overnatninger, men jeg fik et udmærket to-sengs værelse til 20 DM for en nat. Der hang en boghylde over min seng, blandt andet med flere bind i serien om den blonde pige ”Goldköpfchen”. Mellem 1928 og ´43 skrev forfatterinden Magda Trott tretten bøger om hendes opvækst og voksenliv - og målgruppen var unge piger. Jeg smilede lidt ved tanken om, at trætte jernbanefolk efter en anstrengende tjeneste kunne gå til ro i selskab med ”Goldköpfchen”...

Inden jeg gjorde det samme, havde jeg kørt en tur på Radebeul-Radeburg-banen og besøgt selve Dresden, hvor jeg tog en tur op og ned med den stedlige ”Bergbahn” (funicular).

Billedet her stammer ikke fra '92, men fra en senere Interrailtur. Toget fra Radebeul er ankommet til Moritzburg den 28. juli. 2009.

Bedste hilsner

Det ser ud til at bygningen i Frederikshavn er aktiv som overnatningssted igen, dog ikke med jernbanefolk - https://www.tv2nord.dk/frederikshavn/udenlandske-medarbejdere-indkvarteret-i-erhvervsby...