Noget om overnatninger og overnatningsbygninger
Indlægget om traktorremisen i Sønderborg, der skiftede karriere til at være overnatningsbygning, vækkede nogle minder hos mig.
Lidt søgning i herre- og børneværelset, herunder det bortadopterede børneværelse, giver ikke mange hits på emnet.
Begrebet overnatning og overnatningsbygning eksisterer åbenbart stadig. Men mon ikke kulturen har ændret sig meget siden 1980'erne, hvor jeg slog mine folder som togbetjent og togfører 1980-1986?
Overnatning er - aftalemæssigt - et tjenestefrit ophold - måske. Aftalerne herom har ændret sig i årenes løb. Jeg husker ikke reglerne fra 1980'erne og jeg aner ikke, hvad de er i dag. Et ophold på en udestation kunne være fuld tjeneste, eller det der var mindre, og det var også afgørende, hvor langt det tjenestefrie ophold var. Det vil jeg ikke kloge mig på her.
Overnatningsbygningerne tjente i hvert fald ét formål: At spare DSB for hoteludgifter. I en overnatningsbygning fik man sit eget værelse og en rigtig seng at sove i (man skulle i det fleste tilfælde selv lægge sengetøj på). Man havde også eget bad eller adgang til fælles badefaciliteter. Overnatningsbygningerne var ubemandede - man holdt sig selv med kost (og drikke).
Jeg har overnattet i mange overnatningsbygninger - ofte alene, og forstået på den måde, at jeg havde den eneste "tur", der skulle overnatte. Eksempel: Køre sidste tog København-Holbæk, overnatte, køre første tog Holbæk-København eller køre sidste tog Aarhus-Silkeborg, overnatte, køre første tog Silkeborg-Aarhus. På Sjælland overnattede jeg i 1980 en del gange i Rødby, hvor der ofte overnattede flere "ture" samtidig. Det var ikke ualmindeligt, at man tog en tur frem og tilbage med færgen, inden man krøb under dynen. En af de første gange i Rødby gik jeg om morgenen til bageren og købte rundstykker "til alle". Jeg blev straks belært om, at det var alt "for fint" - et franskbrød havde været nok.
Det sted, hvor der var mest "gang i den", var i Frederikshavn. For det første var der altid mange, der overnattede. For det andet var begge køn repræsenteret.
Overnatningsbygningen fra 1979 lå lidt for sig (den eksisterer stadig, men jeg kender ikke den funktion). I midten af 1980'erne var jeg togbetjent i Aalborg i en 6-mandstur. Vi havde én overnatning i Frederikshavn, og det betød, at jeg overnattede i Frederikshavn hver sjette nat. Tilsvarende for togbetjentene i Padborg. Så jeg overnattede med "den samme togbetjent" fra Padborg hver gang. På den måde opstod mange venskaber. Togførere og togbetjente kørte dengang i 6-mands, 12-mands, 18-mands eller 24-mands-ture. Måske eksisterede der også 30-mands-ture - jeg husker det ikke mere.
Det var togbetjente og togførere fra Padborg, Fredericia, Aarhus og Aalborg, der overnattede i Frederikshavn. En togbetjent i en 6-mands overnattede således med flere forskellige togførere, alt efter om disse kørte i 12-mands, 18-mands eller 24-mands ture. Man lærte hinanden at kende, og det var ikke ualmindeligt, at den, der ankom først, redte seng til den, der ankom sidst.
Padborg-togpersonalet havde ofte drikkevarer med - de boede jo tæt på grænsen. Manglede man øl, var der ofte købemuligheder hos stationens øvrige personale - ingen nævnt, ingen glemt. Som jeg husker det, havde en af de lokale stationsbetjente/portører, fået DSB's tilladelse til - i sin fritid - at være depotbestyrer for et bryggeri (jeg husker ikke hvilket).
Udover togpersonale overnattede der togstewardesser - i 1980'erne var der udelukkende tale om kvinder. Som jeg husker det, overnattede der også nogle få Aalborg-lokomotivførere, men dem så vi sjældent noget til. Endelig var der lyntogs-lokomotivførerne fra Helgoland. Dem var der to af hver nat. Ham der ankom om eftermiddagen, skulle køre morgenlyntoget til København. Ham der ankom ved 23-tiden, skulle først køre næste eftermiddag. Vi så mest til sidstnævnte.
Jeg røber ikke for meget ved at fortælle, at der udspandt sig et rigt socialt liv i overnatningsbygningen i Frederikshavn. Da jeg blev togfører i Aalborg og kom i fast tur i midten af 1980'erne, ankom vi til Frederikshavn med lyntoget ved 23-tiden og skulle køre tog 126 meget tidlig næste morgen. Ofte kom man slet ikke i seng.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen