Lidt Frederikshavn nostalgi-II

af Niels Munch, 17/2 2024, 14:49 (284 dage siden)

Under emnet Lidt Frederikshavn nostalgi var vi nogle, der fra Herreværelsets bløde Chesterfield-skriftestole støvede frederikshavner-minder af, og der kommer lidt flere her - foranlediget af dette udaterede postkort:

[image]
Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: DPK009-0312_0145.tif.

Sommerferien 1951 eller '52 gik til Frederikshavn: Med blå NESA-trolleybus fra Vangede til Hellerup, S-tog til Hovedbanen og derfra lyntog (storrum med øreklapsæder). For ved Bangsbo Strand boede faster Olivia og onkel Carlo, og under dette sommerbesøg, hvor solen altid skinnede, brændte et motiv som det fra postkortet sig fast på min nethinde.

Krydsmærkerne t.h. er for markvejens skæring med Sæbybanen, som var anlagt på den hævede havbund øst for Bangsbobakkernes fod. Og ad den vej kørte vi en dag - på onkel Carlo's cykel med min Far på sadel og pedaler og mig "på stangen". Vi skulle ase os op til den flotte udsigt over by og havn.

Overkørslen har jeg søgt at genfinde, den er markeret med gul cirkel på dette luftfoto fra området:

[image]
Bangsbo - 1926. Ophav: Geodætisk Instituts Luftfotosamling. KB luftfoto - Id: GI_D017G_011.tif (p.t. "klikbart").

Bane, hus og markvej er væk; nu fræser bilerne afsted på "Europavejen".

Da vi susede ned fra bakkerne igen, kom vi forbi traktørstedet "Møllehuset" (som om aftenen havde farvet belysning under det lille vandfald) og må have krydset banen lige ved Bangsbo billetsalgssted:

[image]
Bangsbo station på Sæbybanen, først i 1900-tallet. Udateret postkort. Gærum Lokalhistoriske Forening og Arkiv - Nummer: B56.

Stationen er markeret med rød pil ovenfor, og i dag ender "Sæbybanestien", der kommer inde fra byen, her ved "Skovalléen".

På det stykke, hvor banen løb parallelt med "Sæbyvej", mener jeg at have observeret en Triangel-vogn. Der omkring har andre engang fotograferet en "Kielervogn" (fra 1922):

[image]
Udateret postkort. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: DPK009-0312_0107.tif.

Det er enten FFJ M 1201 (brændt 1928) eller M 1202 (solgt til HH 1924).

På traveturen gennem Frederikshavn til farbror Niels på Kløvervej kom vi forbi stationen, hvor jeg ved en senere lejlighed erhvervede dette:

[image]
Frederikshavn. Stender-postkort erhvervet o. 1957.

Bedste weekendhilsener
Niels

Lidt Frederikshavn nostalgi-II - OT - blå NESA-trolleybus

af esni, Frederikssund, 17/2 2024, 14:58 (284 dage siden) @ Niels Munch

Under emnet Lidt Frederikshavn nostalgi var vi nogle, der fra Herreværelsets bløde Chesterfield-skriftestole støvede frederikshavner-minder af, og der kommer lidt flere her - foranlediget af dette udaterede postkort:

[image]
Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: DPK009-0312_0145.tif.

Sommerferien 1951 eller '52 gik til Frederikshavn: Med blå NESA-trolleybus fra Vangede til Hellerup, S-tog til Hovedbanen og derfra lyntog (storrum med øreklapsæder). For ved Bangsbo Strand boede faster Olivia og onkel Carlo, og under dette sommerbesøg, hvor solen altid skinnede, brændte et motiv som det fra postkortet sig fast på min nethinde.

snip


Bedste weekendhilsener
Niels

hvornår belv 'blå NESA-trolleybus' til rød do. ?

--
Eskild

Lidt Frederikshavn nostalgi-II - OT - blå NESA-trolleybus

af Niels Munch, 17/2 2024, 15:31 (284 dage siden) @ esni

hvornår belv 'blå NESA-trolleybus' til rød do. ?

De gamle blå vogne fra 1927 blev ombygget til énmandsbetjening og malet røde i forbindelse med gennemførelsen af NESAs trafikplan 1953, hvor sporvognsdriften ophørte i NESAs område, og hvortil NESA også anskaffede nye røde trolleyvogne fra SMH i Svendborg.

M.v.h.
Niels

Lidt Frederikshavn nostalgi-II - OT - blå NESA-trolleybus

af esni, Frederikssund, 18/2 2024, 08:37 (283 dage siden) @ Niels Munch

hvornår belv 'blå NESA-trolleybus' til rød do. ?


De gamle blå vogne fra 1927 blev ombygget til énmandsbetjening og malet røde i forbindelse med gennemførelsen af NESAs trafikplan 1953, hvor sporvognsdriften ophørte i NESAs område, og hvortil NESA også anskaffede nye røde trolleyvogne fra SMH i Svendborg.

M.v.h.
Niels

Mange tak - så giver det god mening at jeg (født 1956 i Skovshoved) )kun husker dem som røde

--
Eskild

Lidt Frederikshavn nostalgi-II

af ivar, 17/2 2024, 16:13 (283 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af ivar, 17/2 2024, 16:42

"Da vi susede ned fra bakkerne igen, kom vi forbi traktørstedet "Møllehuset" (som om aftenen havde farvet belysning under det lille vandfald) og må have krydset banen lige ved Bangsbo billetsalgssted".

Ja, næsten, åen løb på nordsiden af Skovalleen - i hine tider Stationsvej - billetsalget på sydsiden, lidt gemt væk inde ad en grusvej.

mvh
-ivar

Avatar

Lidt Frederikshavn nostalgi-II

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 2/3 2024, 09:07 (270 dage siden) @ Niels Munch

Tak for de nostalgiske barndomsminder og de fine billeder, Niels.

Fra samme område i Bangsbostrand ved foden af Pikkerbakken søger jeg nærmere oplysninger om de minkfarme, der lå langs med Sæbybanen.
Det var måske ikke det bedste sted at placere minkfarme, men mon ikke at den beherskede trafikmængde på Sæbybanen til Frederikshavn kun i begrænset omfang stressede minkene.
Under alle omstændigheder er det til brug for en FREMO Privatbane H0 udgave af svinget med minkfarmene på, og det er lykkes at finde et par billeder af forbilledet.
Findes der mon nogle lidt mere detaljerede billeder i fotosamlinger derude?.

På forhånd tak for hjælpen.

[image]
Det er de to minkhaller nord for gården Ledet, der ses nedenfor midten af billedet.
Som det ses, så står der ved Ledet en enkelt minkhal af samme type.

[image]
1954-luftfoto på bl.a. krak.dk

[image]
Holger B. D. Sørensen var forbi kort efter nedlæggelsen af strækningen til Frederikshavn i 1962.
(Håber at Holger tilgiver, at jeg viser et udsnit her?).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964
Skive - Vestsalling Jernbane 1924 - 1964

Dette hæfte på 32 sider om Vestsallingbanen blev udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1964 i anledning af banens 40 års jubilæum. I hæftet fortælles om banens forhistorie, anlæg, drift, stationer rullende materiel, nedlæggelsen osv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak