DSB P 919

af Ole M. Nielsen ⌂, 17/2 2024, 09:16 (280 dage siden) @ Tommy Nilsson

Fra "Dansk Lokomotiv Tidende" 5/10-1944 ;

Tog 2063, som under Tog 50's Passage af
Ringsted holdt paa denne Station, hvor de to
Togs Lokomotivpersonale hilste paa hinanden,
satte i Gang kort efter og var naaet et Stykke
Vest for Ringsted ud i Nærheden af Bringstrup,
da Flyveren dukkede op og beskød Toget. Lokomotivfører
J. K. Olsen, Korsør, blev ramt af
henved en Snes Projektiler, han blev truffet
baade i Panden og i Brystet og dræbt paa Stedet,
sandsynligvis af et Projektil, som er kommet
ind ad højre Frontvindue, er gaaet gennem
Olsen og ud i Polstringen paa Bagskottet. Derimod
blev Lokomotivfyrbøderen, J. B. Jensen,
kun lettere saaret og kunde rejse hjem som Passager.
Lokomotivet, P 919, blev beskudt forfra
og fra højre Side og ramt af en Del Projektiler i
Førerhuset samt i Tenderen. Der er flere Huller
i Taget, venstre Beskyttelsesglas er knust, og
man kan baade paa Skovlskaft og Kosteskaft
se Strejfmærker af Projektiler. Et saadant er
trængt ind i højre Slingrepuf mellem Tender
og Maskine, desuden er Donkraften ødelagt
og højre forreste Tenderlager skudt itu; dog
har Maskinens ædlere Dele ingen Skade taget.
Lokomotivfører Olsen blev Søndag den 1.
Oktober bisat fra Korsør Kirke under meget
stor Deltagelse.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak