Sønderjyske Billeder - atter en tidsrøver

af Niels Munch, 25/4 2013, 11:47 (4260 dage siden)

Go' middag i forum,

Museum Sønderjylland har digitaliseret et stort antal fotos og gjort dem tilgængelige her: http://billeder.museum-sonderjylland.dk/Cumulus .

Søgning og evt. download sker som på www.danskebilleder.dk . Et eksempel:

[image]
Museum Sønderjylland - Filnavn: 00020X03450.tif .

Billedteksten lyder: "Fotografi optaget 15. juni 1933 i anledning af Statsbanernes indvielse af strækningen fra Sønderborg til Mommark. Det første tog holder klar på statsbanegården." Fotograf ikke angivet.

Alle dignitarerne ved indvielsen af Mommarkbanens ombygning til normalspor fotograferet foran indvielsestoget oprangeret med MQ (nr. 209?) og FE.

Der findes i samlingen bl.a. nogle herlige fotos fra Mommark Færge samt selvfølgelig fra de sønderjyske amtsbaner etc. osv.

God jagt!

M.v.h.
Niels

Avatar

Sønderjyske Billeder - atter en tidsrøver

af Ove Nygaard, 25/4 2013, 13:51 (4260 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Forrest i billedet ses den daværende unge generaldirektør, Peter Knutzen, der ligesom "tager et skridt frem mod fotografen". Den "bløde hat" var mode blandt rigets fremmeste mænd den gang - så gør det ikke noget, at der er "ål i bukserne". :-D

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Niels Munch, 29/4 2013, 13:22 (4256 dage siden) @ Niels Munch

Blandt mange interessante billeder dukkede dette op:

[image]
Sønderjyske Billeder - Lokomotiv DSB O 318 kørt af sporet. Kran er ved at løfte det op på sporet. Ukendt sted. Fotograf: Ukendt. Datering: u.år. Filnavn: 193-141.tif .

Kranen har jeg identificeret som Kørekran nr. 4 fra 1937. Lokomotivet fik forhøjet kulkasse senest 1937; det har stadig vacuumbremse og lille dome, så billedet er formentlig tidligere end 1945. Den hvide ring på bagerste venstre puffer indikerer krigstid.

Jeg har ikke kunnet finde billedet i den litteratur, der står på min reol.

Kan andre evt. komme tid/sted/årsag nærmere?

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 29/4 2013, 14:45 (4256 dage siden) @ Niels Munch

Kranen har jeg identificeret som Kørekran nr. 4 fra 1937. Lokomotivet fik forhøjet kulkasse senest 1937; det har stadig vacuumbremse og lille dome, så billedet er formentlig tidligere end 1945. Den hvide ring på bagerste venstre puffer indikerer krigstid.

Skal ikke kunne sige noget nærmere om tiden, men det kunne jo være resultat af en sabotage aktion....

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Steffen Dresler, 29/4 2013, 15:50 (4256 dage siden) @ Niels Munch

God eftermiddag.

Jeg har ikke optegnelser over hændelsen på billedet, men jeg kan dog supplere med lidt historieskrivning om lokomotivet. Men at billedet er optaget under den 2. verdenskrig er der jo ikke tvivl om, som også Niels skriver.
Lokomotivet kom idrift den 06-07-1898 og kørte i på Kyst-, Nord og Klampenborgbanerne. I 1920 i fast tur på Godsbanegårdens Maskindepot. Efter den 1. verdenskrig, blev Lokomotivet overført i januar 1921 til Sønderjylland i forbindelse med Genforeningen. Og her tilbragte den faktisk så resten af sin tjenestetid, indtil det blev solgt til ophugning.
I 1921 havde det hjemsted i Tønder, 1922 i Tinglev, hvor det er i mange år. Under krigen er det i Åbenrå og det er da muligt, at det er herfra det er gået på gulvet.
Lokomotivet får Trykluftledning i 1945 og Trykluftbremse i 1947. Efter krigen kommer det til Esbjerg, hvor det er reserve i 1949 og kommer senere til Haderslev. I driftsåret 1957/58 køre det 4600 km. og bliver hensat i september 1957 i Padborg. Det bliver udrangeret ved skrivelse M5997/58 af 30-06-1958.
Det blev herefter solgt til ophugning hos firmaet H. I. Hansen i Odense. Det blev overført fra Padborg til Odense den 18-01-1959 i tog 4987. Kort tid efter var nr. 318 pludseligt blevet det sidste O lokomotiv tilbage og det ventede på at blive skåret op. To opmærksomme DSB ansatte, Erik Hellesen og P. C. Johansen, opdagede heldigvis dette. Efter en del skriverier og telefonsamtaler, tilbagekøbte DSB – bekræftet den 24-02-1959 - herefter lokomotivet af H. I. Hansen for 10.500,- kr. og fik det derved reddet fra skærebrænderen. Lokomotivet blev herefter overført det til det kommende jernbanemuseum.
Her kan det nu beses efter det var blevet ”genopbygget” ved hjælp af reservedele fra bl.a. udrangerede K lokomotiver.

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Egon Schmidt, 29/4 2013, 15:56 (4256 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej her på forum.
I bogen jernbaneminder fra Sønderjylland på side 17 er det et foto af en O maskine fra 1941 fra Padborg Tørsbøl der er afsporet.Efter hvad jeg kan se er det denne maskine og det skulle være et af de sidste billede der er taget fra Padborg Tørsbølbanen.
Egon

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Niels Munch, 29/4 2013, 16:51 (4256 dage siden) @ Egon Schmidt

I bogen jernbaneminder fra Sønderjylland på side 17 er det et foto af en O maskine fra 1941 fra Padborg Tørsbøl der er afsporet. Efter hvad jeg kan se er det denne maskine og det skulle være et af de sidste billede der er taget fra Padborg Tørsbølbanen.

Bogen mangler desværre i min reol; men blev Torsbøl-Padborg ikke nedlagt allerede 1932, idet det sidste tog jo kørte fra Tørsbøl den 21. maj 1932 i retning Padborg kl. 22.20?

Som Steff skriver, kom der O-maskiner til Sønderjylland efter genforeningen, og dette gjaldt også strækningen Tørsbøl-Padborg, hvor der fra 1925 blev stationeret O-maskiner.

M.v.h.
Niels

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Aabenraabanen, Kgs. Lyngby, 29/4 2013, 16:56 (4256 dage siden) @ Niels Munch

Fra pålidelig stedkendt kilde oplyses:

Kender ikke umiddelbart landskabet. Så vi må gå efter udelukkelsesprincippet:
1) O-maskinerne kørte altid forlæns mod Rødekro hhv. Vojens.
2) Altså ser vi mod sydvest eller vest, og det er således ikke skovene omkring
Aabenraa , man ser i baggrunden, heller ikke skoven nord for Haderslev.
3) Strækningen og terrænet forekommer lidt for "fladt" til, at det kan være
i retning Rødekro.
4) Det eneste sted, man skulle ane højdedrag og skove i baggrunden, må være
en ca 5 km vest for Haderslev (Pamhule-skovene), lidt øst for, hvor motorvejen
idag går hen over banen.

Håber at ovennævnte kan bidrage til opklaringen.

--
Mvh

Erik

[image]

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Thyge, Rønnede, 29/4 2013, 17:32 (4256 dage siden) @ Niels Munch

Hej!
Glem ikke at sporet til Nr. Smedeby grusgrav,anvendtes indtil
1943! som godsbane! jeg er ret sikker på, at jeg et sted har læst,;-)
om afsporing med netop en O maskine på denne banestump!
tror umiddelbart at det har været i det røde Jernbaneblad, kommer måske
tilbage!
Mvh
Thyge

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Egon Schmidt, 29/4 2013, 17:37 (4256 dage siden) @ Aabenraabanen

Hej igen.
jeg vil prøve at foto kopire det foto fra i aften så må af gøre det jeg syntes bare at det er den samme O nmaskine det er på det foto.
Egon

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Egon Schmidt, 29/4 2013, 17:56 (4256 dage siden) @ Egon Schmidt

[image]
Her er så det foto fra bogen jernbaneminder fra Sønderjylland så kani så se ud fra det om der den samme o maskine fotogtafen er ukendt.
Egon

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Niels Munch, 29/4 2013, 21:23 (4255 dage siden) @ Egon Schmidt

Tak for scanningen; det ser meget overbevisende ud, Egon. Mon den videre tekst i din bog ikke kan kaste mere lys over sagen?

M.v.h.
Niels

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Egon Schmidt, 29/4 2013, 21:30 (4255 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.
Jeg vil læse lidt mere i bogen i aften nå jeg kommer i seng og hvis der står noget merer skal jeg scanne det ind i morgen.
Egon

Sønderjyske Billeder - Nr. Smedeby Station

af Niels Munch, 30/4 2013, 12:37 (4255 dage siden) @ Thyge

..... findes også her:

[image]
Sønderjyske Billeder - Nr. Smedeby Station med holdende godstog. Datering: u.år. Fotograf ukendt. Filnavn: 193-009.tif .

Billedet er fra efter genforeningen, idet stationsskiltet er på dansk.

Billedet kan evt. være taget samtidig med dette udaterede postkort:

[image]
Nr. Smedeby Station (udateret foto på postkortpapir, arkiv: nm).


M.v.h.
Niels

Sønderjyske Billeder - Nr. Smedeby Station

af Egon Schmidt, 30/4 2013, 13:32 (4255 dage siden) @ Niels Munch

Hej
.
Jeg sidder er med bogen Tørsbøl Padborg banen af P.Thomassen.
Det foto af station med godsvogn er her i bogen dateret 1921
Egon.

Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)

af Egon Schmidt, 30/4 2013, 20:19 (4255 dage siden) @ Niels Munch

[image][image]
[image]
Hej Niels Munch.
Her har jeg fundet lidt mere om Tørsbøl banen i P Thomassen bog fra 1977 om Tørsbøl Padborgbanen hvor jeg har scannet lidt fra bogen.Jeg håber at i kan bruge noget af det.
Egon.

Sønderjyske Billeder - O 318 og Nr. Smedeby (3 fotos)

af Niels Munch, 1/5 2013, 15:24 (4254 dage siden) @ Egon Schmidt
redigeret af Niels Munch, 1/5 2013, 15:43

Mange tak, Egon!

Ingen tvivl i mit sind om, at "din" og "min" O-maskineafsporing må være den samme, og at litra O anvendtes som togmaskine for sten- og grustogene Smedeby-Padborg.

Nr. Smedeby med sin skærvefabrik var vist en hel historie for sig. En hastig søgning viser, at skærvefabrikken har haft fingre i DSB KJ 73 og 75. Desuden GDS IV samt LNJ 3.

Derudover et antal smalsporede lokomotiver:

[image]
Kilde: Arbejdermuseet ABA - "Skærvefabrikken i Nr. Smedeby ved Krusaa havde hele 5 lokomotiver til at slæbe de tunge læs: Her er maskiner og førere kørt op på spor 2 til ære for fotografen. 1919."

Vor industribaneekspert Bent Hansen har venligst identificeret dem således:

"Fra venstre bortset fra Deutz'en, Henschel 17497, Zobel med gnistfanger 623, Freudenstein 163, O&K 1756 og Hanomag 9235. En broget samling tyskerne efterlod os."

Dette billede viser iflg. Bent Hansen Henschel 17497/1920:

[image]
Kilde: Arbejdermuseet ABA - "Arbejdere og maskinfolk samt lokomotiv og kampesten fra skærvefabrikken i Nørre Smedeby. 1931".

Dette foto er angiveligt også fra Nr. Smedeby:

[image]
Kilde: Arbejdermuseet ABA - "Fra skærvefabrikken i Nørre Smedeby ved Krusaa. 1920."

I baggrunden ses normalsporede skærvevogne, der giver mindelser om gasværkernes kulvogne samt DSB PV (hvad de ikke kan være). Noget bud?

M.v.h.
Niels

Sønderjyske Billeder - O 318 og Nr. Smedeby (3 fotos)

af Egon Schmidt, 2/5 2013, 11:54 (4253 dage siden) @ Niels Munch

[image]
Hej Niels Munch.
Jeg fandt lige 3 fotos af de tre maskiner der kørte i stenbrudet far samme bog.
Egon

Sønderjyske Billeder - O 318 og Nr. Smedeby (3 fotos)

af Niels Munch, 2/5 2013, 13:24 (4253 dage siden) @ Egon Schmidt

Atter tak, Egon!

Så fik vi også HFJ 1 med, der 1922 var udlejet til Nr. Smedeby.

M.v.h.
Niels

Sønderjyske Billeder - O 318 og Nr. Smedeby (3 fotos)

af Peter Andersen, Hedehusene, 2/5 2013, 15:25 (4253 dage siden) @ Niels Munch

Det må være Østre Gasværk. Det passer både med vognene og krangrabben.
Kul kan man læsse i den højde, men skærver vil ret hurtigt "flyde" ud i vognene, og desuden er det svært at se hvad man skulle bruge vognene til i Nr. Smedeby, da der ikke var interne transporter på normalsporet.
Men det er ikke den eneste fejl i ABA's billedsamling.

Sønderjyske Billeder - O 318 og Nr. Smedeby (3 fotos)

af Niels Munch, 2/5 2013, 17:13 (4253 dage siden) @ Peter Andersen

Jeg kan ikke være uenig i dine udsagn, Peter!

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Sønderjyske Billeder - O 318 og Nr. Smedeby (3 fotos)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/7 2022, 05:10 (906 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Fornemt!

Bedste hilsner

Thomas

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak