Sikkert et dumt spørgsmål, men hvem tegnede 1. generation S-tog?

Kære Rolf

Med den (u)sikkerhed der nu engang er, har DSB Maskinafdelings (MAFD) konstruktionskontor fremstillet grovudkast med ca. mål, aptering og teknik. I dette tilfælde med 1G er jeg sikker på, at resten er sket i samarbejde mellem Frichs og Scandia ud fra MAFD vilkår og krav. Jeg har set billeder af ingeniører og tegnere med de næsten samme tegninger og udvikle herfra.
Som med damplokomotiverne, blev man så enige om, at sådan skulle det være og Frichs og Scandig gik så igang med "deres" andel. Men MAFD var koordinerende og alle konstruktionstegninger skulle godkendes af MAFD før emnet sat i produktion.

Nu har jeg ikke gennemset de udmærkede bøger fra Banebøger om S-tog, S-tog 1934-2009, Byens Baner m.fl., men det kan da tænkes, at du der finder flere og bedre (valide) informationer.

Bedste hilsener

Steff

NB: Hvor jeg dog savner en nylig afdød "jernbanemand", der helt sikkert kunne finde nogle svar i arkiverne omkring Århus .

Sikkert et dumt spørgsmål, men hvem tegnede 1. generation S-tog?

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/4424/viewmode=infoview

Sikkert et dumt spørgsmål, men hvem tegnede 1. generation S-tog?

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/4424/viewmode=infoview

Og beskrivelsen til billedet er helt i overenstemmelse med det Steff skrev.

Kære Steffen

Tak for godt svar og ja, det kan jo kun være sådan i hvert fald for den tekniske side.

Men var der ikke en arkitekt på, lidt ala Lunding for Lundingvognene til KS?

Nogen må have besluttet, hvordan de skulle se ud.

Hilsner fra
Rolf

Sikkert et dumt spørgsmål, men hvem tegnede 1. generation S-tog?

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/4424/viewmode=infoview

Og beskrivelsen til billedet er helt i overenstemmelse med det Steff skrev.

Yes, og da der hverken er omtale af en arkitekt datidens jernbanefagblade og aviser, eller arkitektsignatur på hovedtegningerne til materiellet, så vil det da være jernbanehistorisk interessant at få at vide, hvem arkitekten skulle være, når nu spørger har sat sig for at undersøge sagen. Så kom frit, jer der ved noget derom.

Sikkert et dumt spørgsmål, men hvem tegnede 1. generation S-tog?

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/4424/viewmode=infoview

Og beskrivelsen til billedet er helt i overenstemmelse med det Steff skrev.

Yes, og da der hverken er omtale af en arkitekt datidens jernbanefagblade og aviser, eller arkitektsignatur på hovedtegningerne til materiellet, så vil det da være jernbanehistorisk interessant at få at vide, hvem arkitekten skulle være, når nu spørger har sat sig for at undersøge sagen. Så kom frit, jer der ved noget derom.

Mon ikke der alene har været tekniske tegnere og ingeniører involveret i materiellets udseende? Som sagt ud fra statsbanernes specifikationer.

Sikkert et dumt spørgsmål, men hvem tegnede 1. generation S-tog?

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/4424/viewmode=infoview

Og beskrivelsen til billedet er helt i overenstemmelse med det Steff skrev.

Yes, og da der hverken er omtale af en arkitekt datidens jernbanefagblade og aviser, eller arkitektsignatur på hovedtegningerne til materiellet, så vil det da være jernbanehistorisk interessant at få at vide, hvem arkitekten skulle være, når nu spørger har sat sig for at undersøge sagen. Så kom frit, jer der ved noget derom.

Mon ikke der alene har været tekniske tegnere og ingeniører involveret i materiellets udseende? Som sagt ud fra statsbanernes specifikationer.

Jo, det tyder al research på, bl.a. til S-banens 75 års jubilæumsbog i 2009. Jeg prøver blot at hjælpe spørger til at få bekræftet hans idé.

Tja, hvis det gik "som vanligt", så ville DSB komme med en række specifikationer.
Derefter gik Frichs og Scandia igang med selve tegneriet.
Undervejs i processen fik DSB tilsendt tegninger til godkendelse.

Men ellers det blot at bestille de relevante arkivkasser fra maskinafdelingsarkiv - anskaffelsessagerne på 30'ernes S-tog ligger der.
Dog skal man ikke forvente at finde tegningerne i bunkerne......det vil typisk være noget med et brev "Hermed oversendes tegning xxxxxxx til godkendelse" og lidt senere kommer godkendelse med rettelser/forbehold.....men stadig ingen tegning.
Irriterende? Bestemt.

Tja, hvis det gik "som vanligt", så ville DSB komme med en række specifikationer.
Derefter gik Frichs og Scandia igang med selve tegneriet.
Undervejs i processen fik DSB tilsendt tegninger til godkendelse.

Men ellers det blot at bestille de relevante arkivkasser fra maskinafdelingsarkiv - anskaffelsessagerne på 30'ernes S-tog ligger der.
Dog skal man ikke forvente at finde tegningerne i bunkerne......det vil typisk være noget med et brev "Hermed oversendes tegning xxxxxxx til godkendelse" og lidt senere kommer godkendelse med rettelser/forbehold.....men stadig ingen tegning.
Irriterende? Bestemt.

Og de hovedtegninger af materiellet, der ligger på jernbanekilder.dk, er ikke forsynet med signaturer, så der må man nok se i de relevante arkivkasser fra Maskinafdelingens arkiv, som ligger på Rigsarkivet.

Det dér med at hive arkitekter ind over, når noget så prosaisk som f.eks. tog skal designes, er vist et fænomen, der hører "vor tid" til.

M.v.h.
Niels

Men så erstatter vi arkitekt med ingeniør.

Det som er spørgsmålet er navnet på den som tegnede pågældende S-tog.

Men nok rigtigt at den pågældende næppe var arkitekt.

Og de hovedtegninger af materiellet, der ligger på jernbanekilder.dk, er ikke forsynet med signaturer, så der må man nok se i de relevante arkivkasser fra Maskinafdelingens arkiv, som ligger på Rigsarkivet.

Leverandørens tegninger har ofte en angivelse af hvem, der har slået stregerne.
Ofte blot 2-3 bogstaver....eks. ses "E.U." på mange af Frichs tegninger til MT og 1201-1202.
Og så skal man jo vide hvem initialerne "E.U." dækker over.....men det ses ikke nødvendigvis i korrespondancen, for det er ofte en chef eller chef-chef, der skriver under på korrespondancen.
Desuden kunne konstruktøren handle "efter ordre" fra en chef....også kan man jo overveje hvem den egentlige designer er.

Samme system med Nohabs tegninger af GM loko.
Der er et felt med hvem, der har tegnet. Desuden alle rettelserne....som også har et felt til initialer....et til hver rettelse.

Det dér med at hive arkitekter ind over, når noget så prosaisk som f.eks. tog skal designes, er vist et fænomen, der hører "vor tid" til.

...og måske har man fra tegnemaskinen skævet lidt sydpå ? Se her:

https://de.wikipedia.org/wiki/DR-Baureihe_ET_85

Med venlig hilsen
Ole Gold

Der kan godt have været en løst tegnet skitse, der gav det overordnede design af toget, men det kan have været bagsiden af en brugt papirserviet i kantinen, hvor ingeniørerne hos Scandia (det er vel dem der har bygget kassen og dermed givet toget dets udseende) i frokostpausen har siddet og diskuteret hvordan det skulle se ud. Herefter er de gået tilbage til tegnemaskinerne og omsat skitsen til mere målfaste tegninger. Den serviet er nok ikke bevaret.....

Kære alle

Der er ingen tvivl om, at i ”designet” af 1. G S-tog mv. har der – som også angivet i denne tråd – været inspiration fra de tyske Rigsbaners ”Stadtbahner” type S-tog, med hensyn til indretning, oprangering og teknik.

I selve udformningen af MM-FM er der for mig dog ingen tvivl om, at her har DSB nye stålvogne litra AU/CA dannet grundlag. Den tunge ramme og de nittede sider med forstærkninger, tag og vinduer. S-tog var jo i princippet ”selvkørende passagervognsenheder til elektrisk drift”. Og da man havde udviklet en ny type personvogne der virkede, kunne man jo derfor let ”omforme” typen som sådan til S-toget. Mange tekniske udformninger var jo de samme.

I ”gamle dage” havde Maskindirektøren ofte stor indvirkning på materiellets udformning, Busses konstruktioner med en (for lille) kedel, Allan-Trick styring, førerhuset, tenderen og andre teknikaliteter. Maskindirektøren udformede og skitsetegnede, hvorefter MAFD konstruktionskontor med maskiningeniører og tegnere udformede delene. Når godkendt, Maskinchefens underskrift som ”Approbation” på tegningen. Man kan i tilfældet her sige, at Maskindirektøren (Busse) samtidig var ”designer” selvom udtrykket som sådan ikke blev anvendt. Materiellet skulle være funktionelt og med et – her – dansk udseende. Og det klarede maskiningeniørerne og tegnerne efter Maskindirektørens anvisning.
Det skal dog bemærkes, at selve konstruktionstegningerne af enkeltdele var under ansvar af den fabrik, der fik opgaven, f.eks. Borsig m. fl.

Og således også med udformningen af S-togene, dog her uden Maskinchefens underskrift. Nu ved jeg ikke, hvor meget Generaldirektøren var inde over, men ”billedmæssigt” virkede han meget (reklame) interesseret.

Her til sidst et lille ”morsomt” eksempel med ”Busses litra P”. Godt nok hans underskrift, men i det store hele konstrueret og tegnet af Maskiningeniører H. G. Dorf og Rasmus Olsen.

Steff

NB: De underskrifter på HM tegningerne er udelukkende signaturen/navnet på den maskiningeniør/tekniske tegner, der har foretaget/indført ændringen på tegningen. På mange tegninger findes navnet "Dancker" og vi ved jo, at han var teknisk tegner i Maskinafdelingen.

Ja, altså bortset fra at Lundingvognene til KS var tegnet af arkitekt Lunding i slutningen af 1920'erne. 🙂

Som du nævner Steffen, har forlægget i AU/CA-vognenes design givetvis spillet en rolle. Det var og blev tungt og robust elektrisk materiel, og ikke let u-bane lignende materiel vi fik i København.
DSB hentede meget inspiration i Tyskland, både hvad angår lyntogene og de første S-tog. For S-togenes vedkommede må det vist være fx Stuttgarter S-bahns materiel, der kunne være en tydelig inspirationskilde for de danske tog. Se billede. Beklager kvaliteten det er scannet fra et blad.
mvh PeterA

Som du nævner Steffen, har forlægget i AU/CA-vognenes design givetvis spillet en rolle. Det var og blev tungt og robust elektrisk materiel, og ikke let u-bane lignende materiel vi fik i København.
DSB hentede meget inspiration i Tyskland, både hvad angår lyntogene og de første S-tog. For S-togenes vedkommede må det vist være fx Stuttgarter S-bahns materiel, der kunne være en tydelig inspirationskilde for de danske tog. Se billede. Beklager kvaliteten det er scannet fra et blad.
mvh PeterA

De første udkast til S-togene er fra 1930, så det kan tidsmæssigt godt stemme med Stuttgarter S-bahns materiel. De nittede AU/CA-vogne blev til efter tysk personvognsforbillede og de blev udviklet hos Scandia sideløbende med de danske S-tog, så de de har næppe "inspireret" til dem; der er tale om 2x samtidig tysk inspiration for 2 materieltyper. Også tidens DSB-godsvogne (IA, TF etc.) havde tysk inspiration.

Der er en skillelinje - før og efter Busse.
Efter hans afgang skulle DSB ikke længere stå for design, men mere de overordnede retningslinjer.
Ikke at det gav fabrikkerne frie hænder, for tegningerne skulle stadig til DSB "for approbation" som det så smuk hed.
Det system kan jeg følge indtil "engang i 1970'erne" - måske har det holdt sig endnu længere?

Det var ikke blot DSB, som havde den form for godkendelsesprocedure.
SJ gjorde det samme. NSB tør jeg ikke udtale mig skråsikkert om (endnu).
Jeg har set rigeligt med breve i bunkerne fra DSB og SJ, hvor et større antal tegninger oversendes til godkendelse.
Lidt senere kom så godkendelsen (eller rettelserne).
Da tegningerne typisk IKKE ligger sammen med korrespondancen, så har jeg sjældent gidet at tage fotos af de breve.
I tilfælde af forsinket levering, så kunne langsommelig godkendelse af tegninger blive et argument fra lokmotivbygger for at undgå bøder. Det kunne så imødegås ved at stille krav om hvor hurtigt køber skulle godkende tegningerne.

Dette er SJ og ASEA måde at beskrive opgavedelingen omkring tegninger på.

Herover ses Nohabs måde at lave en tegning på. God fornøjelse at gætte hvem personen bag krusedullen er.....

Henschel kørte lidt samme stil som Nohab, men nu med læselig skrift.
Så kommer spørgsmålet om vedkommende lavede et selvstændigt design eller han blot arbejde efter ændres tanker...

DSB kunne også finde på at tegne videre på en Frichs tegning.

Helt skægt bliver det når både DSB og Frichs har en udgave af nøjagtig samme tegning.....som de 2 sidste er et eksempel på.

Denne er så forlægget for DSBs tegning. Hvorfor DSB brugte tid på at "tegne af"; det kan jeg ikke forklare.

Det er ret skægt med Mo, for på Jernbanekilder findes ofte DSBs tegninger. Som det ses oven, så er der mange gange en reference til en Frichs tegning.
Denne kan så findes hos Jernbanearkivalier......

Kære alle

Spørgsmålet om hvem der tegnede DSB 1.G S-tog er der jo selvfølgelig delte meninger om, så længe vi ikke har noget ”lovfast”. Men at DSB udstak de overordnede linjer på baggrund af ”Loven om Elektrificering af Nærtrafikken” er sikker.

I udvalgsbetænkningen stod der intet direkte anført om materiellets udformning og helt op til begyndelsen af 1930, lå kun det skitseforslag, der var fremkommet i 1929 betænkningen, med et ”Elektrisk togaggregat”. Og dette var baseret på nærtrafikvogntypen litra FF, fra 1941 litra CR (Ref. Københavns S-bane 1934-1984, BB 1984, side 9 nederst).

I samme bogudgivelse er der en bemærkning på side 12 nederst, der muligvis angiver, hvorfor 1.G S-togene blev udformet og bygget som de gjorde:

”DSB havde nemlig i 1932 modtaget sine første stålvogne, d.v.s. vogne bygget helt i stål, modsat den hidtidige praksis hvor kun undervognen var af stål, medens selve vognkassen var udført af træ forstærket med stålplader. Erfaringerne med disse vogne (min bemærkning: litra AU/CA bygget 1932), sammenholdt med ønsket om at opnå automatisk dørlukning, betød at man ændrede planerne (min bemærkning: fra vogne med træskelet og jernplade- og/eller træliste beklædning) for det fremtidige elektriske materiel til at omfatte udelukkende stålbyggede vogne af helt lukket udformning………….”

Altså groft sagt, fik udformningen af de kommende S-tog (FRICHS motorvogne, SCANDIA mellemvogne) ”foræret” nogle allerede gennemførte og afprøvede teknikaliteter, ved at lade DSB nye stålvogne litra AU/CR konstruktionsmæssigt være forbilledet. Det passer også med de første skitsetegninger fra 1932 af S-tog (SCANDIA).

Ovenstående er det nærmeste jeg kan komme uden besøg i ”Diamanten”.

Bedste hilsener

Steff

Kære alle

Spørgsmålet om hvem der tegnede DSB 1.G S-tog er der jo selvfølgelig delte meninger om, så længe vi ikke har noget ”lovfast”. Men at DSB udstak de overordnede linjer på baggrund af ”Loven om Elektrificering af Nærtrafikken” er sikker.

I udvalgsbetænkningen stod der intet direkte anført om materiellets udformning og helt op til begyndelsen af 1930, lå kun det skitseforslag, der var fremkommet i 1929 betænkningen, med et ”Elektrisk togaggregat”. Og dette var baseret på nærtrafikvogntypen litra FF, fra 1941 litra CR (Ref. Københavns S-bane 1934-1984, BB 1984, side 9 nederst).

I samme bogudgivelse er der en bemærkning på side 12 nederst, der muligvis angiver, hvorfor 1.G S-togene blev udformet og bygget som de gjorde:

”DSB havde nemlig i 1932 modtaget sine første stålvogne, d.v.s. vogne bygget helt i stål, modsat den hidtidige praksis hvor kun undervognen var af stål, medens selve vognkassen var udført af træ forstærket med stålplader. Erfaringerne med disse vogne (min bemærkning: litra AU/CA bygget 1932), sammenholdt med ønsket om at opnå automatisk dørlukning, betød at man ændrede planerne (min bemærkning: fra vogne med træskelet og jernplade- og/eller træliste beklædning) for det fremtidige elektriske materiel til at omfatte udelukkende stålbyggede vogne af helt lukket udformning………….”

Altså groft sagt, fik udformningen af de kommende S-tog (FRICHS motorvogne, SCANDIA mellemvogne) ”foræret” nogle allerede gennemførte og afprøvede teknikaliteter, ved at lade DSB nye stålvogne litra AU/CR konstruktionsmæssigt være forbilledet. Det passer også med de første skitsetegninger fra 1932 af S-tog (SCANDIA).

Ovenstående er det nærmeste jeg kan komme uden besøg i ”Diamanten”.

Bedste hilsener

Steff

Kære Steff,

I den refererede tekst står der jo netop IKKE, at AU/CR var forbilledet. Der står kun, at man benyttede samme konstruktionsmåde (som igen nok var som de tyske nittede stålvognes). Spørgsmålet i tråden går på "arkitekturen", ikke på konstruktionsmåden.

Den første skitsetegning fra Scandia, som jeg kender til, er fra 1930 eller 1931, ikke fra 1932. De første færdige S-tog blev leveret i sensommeren/efteråret 1933, og så hurtige var Scandia trods alt ikke.

Hej Morten

Jeg tror vi taler lidt forbi hinanden. Når jeg omtaler AU/CA (leverede 1932), er det jo fordi at konstruktionen med de store og tunge vanger, de pånittede lodrette spanter/støtter og hvor stålsiderne er pånittede, er den samme metode som de førtse S-tog (1933). Altså METODEN for begge typer vogne (MM-FF/AU/CR). Og hvorfor skulle konstruktørerne (maskiningeniørerne) hos SCANDIA da ikke anvende samme metoder på begge vogntyper. MM og FF er jo "bare" en AU/CA med førerrum i den ene ende (MM) og skydedøre i siden istedet for endeperronner med døre. Men som du skriver, selvfølgelig afledt af de tyske tilsvarende store og nittede personvogne.

Det er jo svært at afgøre uden byggetegninger (med dato) at kunne se, hvem "der kom først". I sidste ende nok en paralleludvikling af to typer vognmateriel, men med samme grundelementer. Hvem der så er "hønen" eller "ægget" er svær

Steff

NB: Lidt frækt skrevet m.h.t. "Arkitekturen",så er det vel ingeniørerne ved Credé, LHB, Wegman, MAN og Wismar med udviklingen af AB4ü-28, A4ü-30-ABC4ü-29. Konstruktionen ved hjælpe af de omtalte metoder = "arkitekturen", hvadenten det er i Tyskland, Randers, Aarhus eller København?

Kære alle

I er fantastisk gode! Tak for at bringe alle de ekstremt interessante oplysninger.

Jeg sidder nu tilbage med mange flere spørgsmål end svar. Det er jo helt utroligt.

Men min initiale undren, om der virkelig ikke har været en arkitekt (læs "designer") ind over, synes bekræftet. 1. generation var et ingeniørprojekt i meget højere grad, end jeg anede. Det er meget tankevækkende, når sporvejene i København som nævnt var meget mere "design"-bevidste i og med Lundings deltagelse.

Nu er jeg primært nysgerrig efter at se billeder af prototyper, mock ups osv. af S-togene. Det er for mig interessant at lære, at de tog var meget tættere på almindelige jernbanevogne, end jeg forestillede mig.

Hilsner og tak
Rolf

en del gode billeder på denne søgning.

http://jernbanekilder.dk/main/thumbnailview/fc=2%3A6266

Kære alle

I er fantastisk gode! Tak for at bringe alle de ekstremt interessante oplysninger.

Jeg sidder nu tilbage med mange flere spørgsmål end svar. Det er jo helt utroligt.

Men min initiale undren, om der virkelig ikke har været en arkitekt (læs "designer") ind over, synes bekræftet. 1. generation var et ingeniørprojekt i meget højere grad, end jeg anede. Det er meget tankevækkende, når sporvejene i København som nævnt var meget mere "design"-bevidste i og med Lundings deltagelse.

Muligvis under påvirkning af 'Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse'. Borgerne vil gerne have noget pænt at se på i gaderne (af samme årsag bor jeg i byen).

Hej Rolf,

Nu var arkitekt Ib Lunding egentlig ikke den eneste "ikke-ingeniør", der var involveret i udvikling af en sporvogn. Det var Knud V. Engelhardt, som man i dag nok ville kalde "designer", også - allerede en snes år tidligere.

Lunding tegnede i øvrigt også sporvejsbusser. Men ellers hørte det til sjældenhederne - før i tiden - at tillægge kollektive transportmidler "skabernes" navne. Eller sågar have arkitekter/designere inde over i konstruktionsfasen. I de "par år", jeg har beskæftiget mig med den kollektive trafiks historie, har jeg yderligere kun "påtruffet" arkitekterne Jørgen Stærmose og Gunnar Biilmann Pedersen, der - i slutfyrrerne - tegnede buskarosserier til Odense Sporveje hhv. Odense Omnibus.

Som tidligere i tråden antydet, så er det vist et "nutidsfænomen" at "hive arkitekter ind over", når noget så prosaisk som f.eks. tog skal designes.

M.v.h.
Niels

Vi må jo ikke glemme Raymond Loewy, som af mange anses for at være den første industrielle designer.
Jeg stødte på navnet, fordi han designede Pennsylvainia Railroads berømte GG1-ellokomotiver, men det var også Loewy, der designede Coca Colas legendariske flaske.
Men nuvel, her er vi uden for landets grænser.
Martin

Mht. sporvogne kan vi gå længere tilbage end K. V. Engelhardt, idet Heinrich Wenck var involveret i designet af de første elektriske sporvogne på Frederiksberg.
Noget er der ikke er særligt kendt, men beskrevet i bladet Ingeniøren i 1899.

Mht. sporvogne kan vi gå længere tilbage end K. V. Engelhardt, idet Heinrich Wenck var involveret i designet af de første elektriske sporvogne på Frederiksberg.
Noget er der ikke er særligt kendt, men beskrevet i bladet Ingeniøren i 1899.

Ja, det nærmer sig næsten en "fodnote": "Vognenes dekorative Udstyrelse er udført af Arkitekt Wenck" til allersidst i denne artikel "Om de elektriske anlæg på Frederiksberg": https://danmarkshistorien.ing.dk/titles/ingarkiv/6398/publications/1690/pages/12 .

M.v.h.
Niels

Ingeniørernes Danmarkshistorie har faktisk gode beskrivelser af mange af DSB's nyskabelser tilbage i tiden, men jeg har ikke lige kunnet finde noget om 1. generations S-tog, hvilket jo egentlig i bakspejlet er lidt mærkeligt, da det jo var noget helt nyt.
Men der har jo selvfølgelig skullet være en fra holdet bag, der kunne og ville skrive en artikel og/eller holde foredrag om det i Ingeniørforeningen.

Nu er jeg primært nysgerrig efter at se billeder af prototyper, mock ups osv. af S-togene. Det er for mig interessant at lære, at de tog var meget tættere på almindelige jernbanevogne, end jeg forestillede mig.

Mock-ups er en sjov størrelse, for det er ikke altid at det lige gik som præsten prædikede.
Det første tilfælde, jeg kender til kom i 1934, hvor Frichs lavede en prøveopbygning på en MP bogie.
Dette er ofte blevet udlagt som forlæg for lyntogene, meeeeen der er et twist.
Frichs foreslog DSB at ændre 2 iordreværende MP med anden front. På den led kunne DSB hurtigt få et tog a la "Fligende Hamburger".
DSB afslog forslaget.
Et billede findes på Jernbanekilder

Da My blev bygget, så lavede Nohab en model af fronten og den blev beset af DSB og Frichs i december 1952.
Frichs byggede aldrig "næser" til Nohab
Neden ses folket med maskinchef Hedegaard-Christensen, Risbjerg-Thomsen samt Nohabitter og 2 Frichs-folk.

Da 1201-1202 blev bygget, så blev der også lavet en mock-up, men den var i stål og så god at DSB godtog den på stedet.
Fronten indgik senere i 1201, som det ses neden. i juni 1955.

Jeg vil ikke sige at der blev lavet en art mock-up ved 2. generation S-tog omend jeg har set nogle foto fra Frichs med lidt forskellig udformning af taget ved fronten.
Det er også lidt sjovt at da ingeniør Hougaard går på pension i april 1969 - efter omkring 45 år på Frichs - så står de en fin lille model af en MM på gavebordet.
Måske har Hougaard været rodet ind i tegneriet omkring de tog?

I nyere tid har jeg set mock-ups af IC3, Mj og 4 gen. S-tog.
Disse fotos kan findes i diverse årbøger mm.

Nu er jeg primært nysgerrig efter at se billeder af prototyper, mock ups osv. af S-togene. Det er for mig interessant at lære, at de tog var meget tættere på almindelige jernbanevogne, end jeg forestillede mig.

Mock-ups er en sjov størrelse, for det er ikke altid at det lige gik som præsten prædikede.
Det første tilfælde, jeg kender til kom i 1934, hvor Frichs lavede en prøveopbygning på en MP bogie.
Dette er ofte blevet udlagt som forlæg for lyntogene, meeeeen der er et twist.
Frichs foreslog DSB at ændre 2 iordreværende MP med anden front. På den led kunne DSB hurtigt få et tog a la "Fligende Hamburger".
DSB afslog forslaget.
Et billede findes på Jernbanekilder

Lidt derhenad: http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/195730/viewmode=infoview/qsr=model/fc=2%...

Vi er i øvrigt nogle, der betragter IC4 som kørende mock-ups.

Vi er i øvrigt nogle, der betragter IC4 som kørende mock-ups.

Jeg har hørt dem omtalt som kørende fuck-ups...

Mvh

Carsten

Vi er i øvrigt nogle, der betragter IC4 som kørende mock-ups.

Jeg har hørt dem omtalt som kørende fuck-ups...

Mvh

Carsten

Vi er i øvrigt nogle, der betragter IC4 som kørende mock-ups.

Jeg har hørt dem omtalt som kørende fuck-ups...

Mvh

Carsten

Some projects have milestoens, other have millstoens