"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Steffen Dresler, 9/2 2024, 13:49 (295 dage siden)

Roses den som roses bør!

Det kunne være overskriften på den nyligt udlagte Driftsmaterielfortegnelse (DRM 1913) på ”Jernbanearkivalier” https://jernbanearkivalier.dk/dsb-materiellister/DSB-Fortegnelse-over-Driftmatriellet-1...

Hvorfor jeg skriver dette som jeg gør er, at – her Jernbanearkivalier – hjælper dels med at bevare, men så sandelig også give mulighed selv at ”forske/formidle” (flotte ord, foretrækker ”at finde kilder og baggrundsviden”) for den danske jernbanehistorie.

Denne DRM indeholder jo alt pr. 1913, hvad kan ønskes af informationer til videre behandling, lokomotiver og deres teknik, vogne, DSB og udenlandske person-, post-, bagage- og sovevogne kørt i Danmark, jernbanefærger, færgeforbindelser samt alle de private vogne, de sidste ikke mindst med deres hjemsted. Altså bl.a. en hjælp til muligvis at kunne stedbestemme billeder, da man på nummeret kan gå ind og se hvor hjemmehørende.

Specialvognene har også noteret et hjemsted (IKKE at forveksle med ”Værkstedsområde”!!!) som kan hjælpe med til på årstallet, at kunne stedbestemme sted. Det hjælper i den ret omfattende ”Babylonske” forvirring DSB havde, ved anvendelse af samme individ numre uanset kategori på samme station, bl.a. i forbindelse med Hjælpe-, Ambulance-, Rednings- og Ambulancepersonvogne. Samme station samme nummer, f.eks. ”5” for Struer, ”11” for Korsør etc. Det kræver jo rettelsesmeddelelser hele tiden, for at kunne følge med.

Mit mål med denne skriv er nok mest, at fortælle nyere læserne, at de her har mulighed for selv – ved brug af arkiverne – at finde svar på sikkert langt de fleste spørgsmål de måtte have. OK, ved godt at spørgsmål vedr. billeder af overkørsler og entreprenør traktorer kræver specialist hjælp, men så skal man lede på sider om disse emner.

Altså, jeg er glad for alle de arkiver vi har mulighed for at kunne benytte i vores søgning efter svar på det jernbanehistoriske område, ingen nævnt, ingen glemt.

Og så har jeg prøvet ”kunstig intelligens” søgemaskiner. OK, med de begrænsninger der nu ER samt en sund tilgang til svarene. De kan give et her og nu svar, man kan gå videre med i deres kildehenvisninger. Men p.t. ER det jo stærkt begrænset, hvad de kan hjælpe med og lidt mere dybere historiske spørgsmål.

Meeeeen, det efterlader jo spørgsmålet med ”for eftertiden”. Når ejeren af arkiverne, private som klubber og også siderne her, taber interessen og ”pusten”, er så alt tabt??
God kommende weekend og for dem med ferie, god ferie!

Steff

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Peter Roland Hansen @, 9/2 2024, 22:04 (294 dage siden) @ Steffen Dresler

Tak for de pæne ord. Det er en stærk motiverende faktor at hjemmesiden får de rosende ord med på vejen, og så er den næste udgave af DRM i øvrigt på vej gennem scanneren. :-)
De er doneret af en privatperson, som støtter op om hjemmeside.

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af UTJ, 9/2 2024, 22:06 (294 dage siden) @ Steffen Dresler

Meeeeen, det efterlader jo spørgsmålet med ”for eftertiden”. Når ejeren af arkiverne, private som klubber og også siderne her, taber interessen og ”pusten”, er så alt tabt??

Ikke mere end på etablerede statsinstitutioner. Som alt andet arkiv, kan det gå tabt hvis "skyen" fordamper i et cyberangreb, brand osv. Eller simpel manglende fornyelse af betaling for opbevaring. Det har vi endnu tilgode.
Men 1893-fortegnelsen ligger også ligefor, jeg ved at den er scannet. Og mon ikke alle efterhånden kommer på.

--
ئۇلغىك

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Søren fra KM ⌂, 11/2 2024, 20:26 (292 dage siden) @ UTJ

Det er nu almindeligt kendt at fortegnelserne aldrig er aktuelle og slet ikke når de udkommer... Det rigtigt interessante kommer når alle tillæggende er scannet (er der mon lavet fortegnelser over tillæggene...?).
Er selv den lykkelige indehaver af en 1933 fortegnelse med alle(?) tillæg lagt ind (ikke klistret ind!) så bindet nu er næsten tre gange så tykt som originalen.
Apropos scannede ting: Er der en chance for at G. Thages negativer bliver scannet en dag?
-S

Avatar

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Morten Flindt Larsen, København K, 11/2 2024, 20:41 (292 dage siden) @ Søren fra KM

Apropos scannede ting: Er der en chance for at G. Thages negativer bliver scannet en dag?
-S

På jernbanekilder.dk ligger der pt. 27 stk. af Thages negativer, og det kan ikke udelukkes, at flere dukker op. Hvor resten gemmer sig, ved jeg ikke. Der synes ikke at være noget hos NSJK/Banebassen.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 11/2 2024, 23:45 (292 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

På jernbanekilder.dk ligger der pt. 27 stk. af Thages negativer, og det kan ikke udelukkes, at flere dukker op. Hvor resten gemmer sig, ved jeg ikke. Der synes ikke at være noget hos NSJK/Banebassen.

Er det Peter Roland du kalder "Banebassen"?
(jeg finder selv ud...fnis)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Søren fra KM ⌂, 12/2 2024, 20:53 (291 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg har selv et fotoalbum, muligvis med kontaktaftryk, af bygningen af den nuværende hovedbanegård og andre ting omkring København. Snakkede med en kunde i min taxa for 30 år siden om netop Thages billeder og hun tilbød at man kunne se dem for hun vidste hvor de lå. Kom aldrig videre med sagen da jeg ikke fik nogen brugbare kontaktoplysninger.
Surt.
-S

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Peter Roland Hansen @, 15/2 2024, 17:06 (289 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

NSJK har 4 af Thages billeder, som er aftryk.

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Steffen Dresler, 11/2 2024, 21:50 (292 dage siden) @ Søren fra KM

Go´aften Søren

Det er nemlig helt korrekt hvad du skriver om DRM med hensyn til rettelsesmeddelelserne, tillæggene og, og, og. Men du kan bruge, synes jeg, "1. udgaven" til status pr. udgivelsestidspunktet og så ved man jo, at der hurtigt kommer/er rettelser. Men du kan jo så at sige gå på NÆSTEN 0 (nul).

Det er ligesom, når der bliver skrevet jernbanehistorie - f.esk. om baner eller materiel - og vedkommende forfatter/skriverdreng siger "at sådan er det, for jeg sidder med en kopi/original fra XXX hvori det står at.........". Det er såkalte "normaskrivelser". Men, man skal nemlig ALTID se de efterfølgende skrivelser eller rettelser/tillæg, om det så OGSÅ holder vand. Nogen gange ja, det blev gennemført og andre gange nej, det blev ændret/udskudt eller stoppet. Hvilket jo så også betyder, at selvom en udgivelse er pladret til med noter, anvendt kildemateriale mv. og "fagFÆLT bedømt", betyder det ofte ikke, at det er det korrekte bogen/studiet indeholder. Det har jeg selv lært ved bl.a. egne ting.

Man skal holde tungen lige i munden. Er p.t. for egen skyld og lyst, ved at fremstille skemaer over Hjælpe-, Ambulance-, Rednings- og Ambulancepersonvogne. Hold da op, de samme vogne optræder under flere kategorier (f.eks. Hjælpevogne A, B, C, A & B) og med samme numre (hvilken station hjemmehørende). F.eks. en hjælpevogn opført under litra P, V, R og hjælpevogn type B 1 og 3 forskellige nummerbetegnelser og 2 til 3 "Hjemsted", afhængig af hvilken DRM man sidder med. Men hvem siger også det skal være let;-) ?

Så med så meget andet kildemateriale, skal man være kritisk, kan det nu også passe, er det konfirmeret ved anden uafhængig kilde, kildekritisk (hvem udgiver/påstrår/skriver) etc.

MEN, uden DRM I, II og III + tillæg, er det svært at finde informationer om det JEG interesserer mig for. Så jeg glæder mig, nu efterhånden nok mest til tillæggene.

Bedste hilsener

Steff

"Ny DRM 1913" på jernbanearkivalier mv.

af Peter Roland Hansen @, 15/2 2024, 16:56 (289 dage siden) @ Steffen Dresler

Hvis nogen finder tillæg til DRM 1913, scanner vi dem gerne. Vi vil gerne have den så komplet som muligt,

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak