Genkender nogen lysmasten til højre?
... eller andet på fotoet, som kan identificere, hvor det er taget? Det må være fra 1964.
Kære Morten
Det kunne jo godt være Fredericia, tænkte jeg. I Fredericia var der en del af de høje lysmaster - men det var der jo også på en del andre stationer.
Hvis vi er i Fredericia, kunne bygningen til venstre være togpersonalets overnatningsbygning på Egumvej 53. Bygningen blev lokalt kaldt "Højen". I forbindelse med et udlån fra Svendborg til Fredericia havde jeg "fornøjelsen" at bo på "Højen" 1. marts 1992 - 30. november 1992.
Jeg tror imidlertid ikke, at det er "Højen" - den er åbenbart kun født med én skorsten (og den sad ikke i tagrygningen), og jeg kan ikke finde billeder af "Højen" med mere end én skorsten.
Bedste hilsner
Thomas