Skagen station med (marine)soldater
Jeg har haft dette billede liggende i mange år, og forsøgt at finde en forklaring på hvad det er der foregår.
Det er Skagen station i perioden 1924 til 1939.
Vognen til venstre er SB I111 der blev solgt til DSB i 1939 og forreste vogn i toget på den anden side er SB D51. Det er mig bekendt det eneste billede der findes af denne vogn. Det må også være fra senest 1939, da den er blevet ombygget det år.
Samtidig er der tilsyneladende ankommet en stor del (marine)soldater.
Jeg aner intet om hvad det er der foregår. Er der nogle her i herreværelset der har et bud på hvad det er, årstal mv.
Mvh Erik Andersen