Hvilket lokomotiv købte DSB af Vandbygningsvæsenet i 1916?

af Steffen Dresler, 3/2 2024, 16:22 (381 dage siden)

Kære alle

Jeg, eller rettere en af mine ”skrive om lokomotiver kollegaer” er rendt ind i et spørgsmål, ingen rigtigt kan få hul på. Og trods utallige søgninger i arkiver mv., ses ikke noget fornuftigt svar. Yderligere er diverse internet sider gennemset, bl.a. Bent Hansens om industribanelokomotiver, men intet resultat.

Og så tænkte jeg, at den sidste mulighed jo er læserne på denne side, der forhåbentlig kan være behjælpelig med eller muligvis guide en mulig retning, hvor der skal søges?

Det drejer sig i sin enkelthed om, hvilket lokomotiv var det DSB tilsyneladende købte/overtog for 8.500,- kr.???
Jeg henviser til afskrift af brev fra Chefen for Baneafdelingen af 12. April 1916 til Direktøren for Vandbygningsvæsenet:

"Under dags dato har Generaldirektøren for Statsbanerne tilskrevet Finansministeriet således: ”Herved tillader man sig at anmode Finansministeriet om, at der mangler blive anvist til udbetaling ved Amtstuefilialen i Ringkjøbing til Ingeniør A. Poulsen, gennem Ringkjøbing Landbobank, Ringkjøbing, af et beløb af 8.500 kr, skriver Otte tusinde fem hundrede kroner.
Hvilket herved meddeles hr. Direktøren under henvisning til Deres skrivelse af 6. Ds J.nr 694, vedrørende overdragelse til Statsbanerne af DET til arbejdet ved lukningen af Hvide Sande Kanalen anskaffede Lokomotiv”.

Det tilføjes, at beløbet vil komme til udbetaling i løbet af den nærmeste tid" (citat slut).

Det er det der er af skriftlige noter på, ikke mere. Og så kan man jo begynde og gætte på, hvilket litra og alt muligt andet det drejer sig om. Men jeg er helt sikker på, at spørgeren ønsker noget mere håndfast

Er der noget af læserne her på siden der kan hjælpe??

Bedste hilsener

Steff

Hvilket lokomotiv købte DSB af Vandbygningsvæsenet i 1916?

af Bent Hansen, 3/2 2024, 17:26 (381 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej.

Ja, det er som Peter og Niels skriver. Grunden til at Statsbanerne købte smalspor var, at en af entreprenøren ved andetsporet Fa - Ar ikke havde materiel nok, og åbenbart ikke havde råd til at købe selv. Statsbanerne lejede så lokomotivet ud til den antagne "fattige" entreprenør. Det skete i et par tilfælde mere.

Der er vist billeder og levnedsløb at finde rundt om på jernbanen.dk

Mvh BH.

Hvilket lokomotiv købte DSB af Vandbygningsvæsenet i 1916?

af Steffen Dresler, 3/2 2024, 18:24 (381 dage siden) @ Niels Munch

Kære Bent og NM

Tusind tak for svar, er helt sikker på, at spørger kan få lukket et hul eller fem! Hvor ER I altså bare gode her på forum!!

Morsomt at også andre har set brevet med "opfordringen" til at betale ved kasse et!

Tak endnu engang og fortsat god aften.

Bedste hilsener

Steff

Hvilket lokomotiv købte DSB af Vandbygningsvæsenet i 1916?

af Bent Hansen, 3/2 2024, 21:14 (381 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej.

Svaret stod faktisk på min hjemmeside. Under Industribaner -> vandbygning -> Hvide Sande!

Også jernbanen har noget og Vandbygningsvæsenet. Måske der også her var svar?

Mvh. BH.

Hvilket lokomotiv købte DSB af Vandbygningsvæsenet i 1916?

af Steffen Dresler, 3/2 2024, 21:37 (381 dage siden) @ Bent Hansen

Kære Bent

Tak for info, skal lade det gå videre!

Bedste hilsener

Steff (budbringer)

DSB C701 1

Jernbanebøger

Oplev Europa med tog

Oplev Europa med tog. Pris 210 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak