Forbedringer i ballast over tiden?

Hejsa

Et lidt teknisk spørgsmål.

Igennem tiden er der jo sket en betydelig udvikling for ballasten.
Fx startede man med grusballast i hovedspor, hvorefter man gik over til rigtig stenballast.
Men selv for stenballasten alene er der jo sket store udviklinger, fra en gang, hvor bakkemateriale var okay at benytte som ballast, til i dag, hvor Banedanmark kun tillader knust klippe, med ret høje krav, som kun få stenbrud kan opfylde = større transportafstande = dyrere ballast.

Spørgsmålet er, ved nogen om der findes dokumenter, som dokumenterer hvilke standarder der blev benyttet tidligere, og hvilke tekniske årsager der har været for den udvikling der nu en gang er sket? Fx beregninger på ballasttyper og egenskaber i 50'erne, osv.

Det er jo interessant, for Banedanmark benytter jo den samme standard, til 250 km/t bane og sidespor til maks 40 km/t.
Så jeg går ud fra at de nuværende krav er kraftigt overdimensioneret til en del sportyper.

Jeg kan ikke give dig en historisk gnnemgang, men oprindeligt var sporet en del af dæmpningen/affjedringen af toget. Særligt dampmaskinernes dynamiske kræfter forplantede sig ned i sporet og ballasten. Det er man gradvist gået bort fra og søger i nutiden en så hård sporopbygning som muligt. Bemærk iøvrigt at man skelner mellem grus-, sten- og skærveballast. At Banedanmark har høje standarder skyldes til dels at man kan stille høje krav, bl.a. ikke har egentlig økonomiske begrænsninger (begrænsningen ligger i stedet på hvor meget man kan få ud fra en besluttet standard). Du kan læse en hel del om skærvesagen i Jubilæumsbogen fra 1997, bind 2, side 36.

--
ئۇلغىك

Jeg kan ikke give dig en historisk gnnemgang, men oprindeligt var sporet en del af dæmpningen/affjedringen af toget. Særligt dampmaskinernes dynamiske kræfter forplantede sig ned i sporet og ballasten. Det er man gradvist gået bort fra og søger i nutiden en så hård sporopbygning som muligt. Bemærk iøvrigt at man skelner mellem grus-, sten- og skærveballast. At Banedanmark har høje standarder skyldes til dels at man kan stille høje krav, bl.a. ikke har egentlig økonomiske begrænsninger (begrænsningen ligger i stedet på hvor meget man kan få ud fra en besluttet standard). Du kan læse en hel del om skærvesagen i Jubilæumsbogen fra 1997, bind 2, side 36.

Korrekt. Både før og nu lægges skærver, grus el. lign. under og omkring svellerne, så trykket fra skinnerne udjævnes. Den nederste del af jernbanesporets underbygning (palnum) kaldes dæklaget og består af lokale materialer såsom muldlag, lagt så sporets stigningsforhold er jævne og ensartede. Ballasten lægges oven på dette dæklag.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Korrekt. Både før og nu lægges skærver, grus el. lign. under og omkring svellerne, så trykket fra skinnerne udjævnes. Den nederste del af jernbanesporets underbygning (palnum) kaldes dæklaget og består af lokale materialer såsom muldlag, lagt så sporets stigningsforhold er jævne og ensartede. Ballasten lægges oven på dette dæklag.

Dog kaldes det vidst ikke længere dæklag, har ikke hørt den betegnelse før.
Afgrænsningen mellem underballast og råjord hedder råjordsplanum
Desuden er muld ikke længere tilladt under dæmninger, da jordarten er dårlig.

En ting er at optage trykket fra skinnerne, en anden ting er de dynamiske påvirkninger fra toget.
Fx de de dynamiske påvirkninger meget større ved 250 km/t end for 40 km/t, alligevel stiller Banedanmark præcis de samme krav til skærveballastens egenskaber.
BDK stiller fx krav om max. LA =< 14 og M_DE =< 7 (BN 2-19-4), mens lokale stenbrud i Blekinge kun kan opfylde LA 35 og M_DE 20, så der skal hentes materialer meget længere væk.
LA = Los Angeles koefficient = modstand mod knusning
M_DE = Micro Deval = modstand mod slid

"en skærv er en sten med alle sider knuste"

Jernbaners spor på fri bane 1947...
s. 160 ballasten
s. 182 sporlægningsarbejder
s. 210 ballasttallet

Jernbanespor 1953 (P. H. Bendtsen s. 65 omtaler lejer i Danmark og har lidt om kvaliteter

DSB Sporregler 1959 er særdeles interessant...

DSB Vej- og Jernbanebygning 1921 s. 134ff kvalitetssikring

Ovenstående kan alle (naturligvis!) findes på https://www.jernbanearkivalier.dk/

For moderne beskrivelse og kvalitetssikring, se banedanmark norm BN 2-19-4 Ballast... https://www.bane.dk/da/Leverandoer/Krav/Tekniske-normer-og-regler/Banenormer

Havde tilfældigvis linksene liggende, da der pt. også arbejdes på lidt om ballast... :-D

Glemte at tilføje, at hvad du kalder bakkesten faktisk er "bjergsten"... endda fra så langt væk som Letland.
Ellers er det mest afskrabet fjeld og bjerg fra Finland, Sverige og Norge...

Danmark er udelukkende aflejringer efterladt, da gletcheren smeltede tilbage... :-|

"Danmark er udelukkende aflejringer efterladt, da gletcheren smeltede tilbage... :-| "

"Där ligger stolte Sverige, hugget i granit! Och här Danmark, skiten ur kalk!"
( Citat Stig Helmer, overlæge)

Glemte at tilføje, at hvad du kalder bakkesten faktisk er "bjergsten"... endda fra så langt væk som Letland.
Ellers er det mest afskrabet fjeld og bjerg fra Finland, Sverige og Norge...

Danmark er udelukkende aflejringer efterladt, da gletcheren smeltede tilbage...

Så glemmer vi lige Bornholm.

Om vi også skal udelukke Grønland og Færøerne kan så diskuteres - men borgerne der er stadig danske og landområderne en del af rigsfællesskabet.

Lyder interessant

Kan du huske hvor "Jernbanespor 1953" ligger på jernbanearkivalier?

Jeg synes ikke lige jeg kan finde den derinde.

Spøjst at se udviklingen.
De metoder de beskriver i Jernbanens spor på fri bane 1947, bruges ikke længere i dag.
Så hvordan mon de data de viser, kan "omregnes" til nutidigt standarder?

Bakkematerialer som ballast...?
Hvor har Du læst det?
Stenene i (danske) bakkematerialer er mest flint og flint tror jeg vil knuses til splinter
under den påvirkning svellerne giver. Allerede under sorteringen i grusgraven vaskes de dannede
splinter ud og sælges (solgtes...?) som emulsionsgrus, glimrende til at lægge fortovsfliser i og som
kuglefang på en skydebane.
Mon ikke der var tale om stabilgrus (0-32 mm bakkegrus)? Stabilgrus lægger man stadig under sporet,
godt stampet med en DPU eller vibrator på en gravemaskine/tromle.
-S