Endnu eksisterende smalsporede danske industribaner??

af Bent Hansen, 13/1 2024, 09:47 (315 dage siden)

Hej.

I en af mine udenlandske julehilsener var der et spørgsmål om hvor mange smalsporede industribaner, der endnu er i drift i Danmark. Spørgsmålet ledsagedes en en rapport på 40 A4-sider over industribaner i drift i hans land!

Jeg har måttet svare, at det var to til otte år siden, jeg sidst havde været været på besigtigelse på de aktuelle baner, men at jeg ikke havde hørt om lukninger, og at jeg ville forhøre mig bredere.

Kun én smalsporet industibane har jeg fulgt regelmæssigt med stort set årlige besøg, siden jeg var færdig med uddannelse og militær i 1961. Det er banen Dagebüll - Oland - Langeness. Muligvis er banen ved Østerbygård lidt nærmere, men Dagebüll har noget mere at byde på end Østerbygård. Blandt andet har der i Dagebüll hvert år været nyt materiel eller ældre materiel, jeg ikke tidligere havde set.

Ved min sidste rundtur for mellem tre og otte år siden var der følgende smalsporede industribaner i Danmark i drift:
Østerbygård Dambrug,
Pindstrup Mosebrug, Fuglsø Mose,
Pindstrup Mosebrug, Store Vildmose.
Ved du, om de stadig kører?

Har du nyere oplysninger eller oplysninger om andre danske smalsporede industribaner?

Foreløbig ser vi bort fra museumsbaner.

Du får lige et par billeder fra 2023-besøget i Dagebüll samt et enkelt foto fra Østerbygård.

I remisen holdt Schöma 7200/2021, som jeg så for første gang efter godt et års drift. Den er af rustfrit stål og med akkumulatorer og eldrift. 2023.

[image]

I 2023 sås for første gang trolje 69. Det hidtil højstnummererede besigtigede trolje var nummer 63, så jeg har endnu til gode at se numrene 64 – 68. Jeg har dog set et par stykker uden nummer, så måske mangler jeg ikke fulde fem styk?

[image]

Se eventuelt: https://bentsbane.dk/tyske-baner-til-landvinding-og-kystbeskyttelse-i/

Elektroniske fotos fra Østerbygård Dambrug ved Holme Å øst for Hovborg fandtes desværre ikke i mit arkiv. De er alle papirbilleder, og de er ikke i øjeblikket tilgængelige, men der var et elektronisk billede taget af Ulrich Völz i 2009. Ud over den ombyggede beholdervogn fandtes også en Grimstrup fladvogn. Banen er offentlig tilgængelig, idet den passerer offentlig vej. Adressen er Østerbygårdsvej ved Holme Å mellem den romantiske bebyggelse Okslund og Hovborg - Vorbassevejen. Billedet er taget fra Østerbygårdvejen.

[image]

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak