Ulykke ved Eriknauer 9. november 1935 - diesellokomotv?

Lørdag den 9. november 1935 ca. kl. 7:03 omkom 2 ekstraarbejdere ved Eriknauer, da de blev ramt af diesellokomotivet på det hurtigtkørende (100 km/t) avistog fra København.
De to, var cyklet fra Løsning mod Eriknauer, havde stillet deres cykler ved nogle grantræer ca. 300 meter før Eriknauer og var fortsat det sidste stykke til fods ad sporet i regntykning og tåge.
Ved skuret der var opsat ved Erikanuer til brug for sjakket der udskiftede sveller mellem Løsning o Hatting, var de øvrige arbejdere og baneformanden mødt. De blev opmærksomme på ulykken, da der faldt noget, en stærkt lemlæstet krop, af avistogets diesellokomotiv.
Avistoget var forsinket, angiveligt på grund af ulykken ved Gøderup natten før (7. november); det skulle have passeret Løsning kl. 6:22 og Eriknauer et par minutter senere.
Politi og Statsbanemyndighed mente, at de to havde hørt anden del af den dublerede ”morgenekspres” passere strækningen kl. 6:35 (Horsens 6:42), at de havde antaget at det var avistoget og at de derfor trygt kunne gå i sporet.
De to mænd efterlod sig hustruer og samlet 20 børn.
Jeg kender kun ulykken fra pressen og den fremstilling et barnebarn til den ene af mændene har skrevet, ikke mindst om følgerne for hans enke og 13 børn.
Diesellokomotiv? – altså motorlokomotiv eller motorvogn, der kunne køre de angivne 100 km/t. Men hvilket/ hvilken?

Ikke noget om lokomotivet:

[image]
Dansk Jernbaneblad 13. november 1935.

Interessant at ulykken her skete den 8; måske fordi man hæfter den op på Gøderup den 7., "aftenen før". Men i begge dødsannoncer skrives den 9. og Horsens Folkeblad fastslår også i sin udgave den 9. november, at det var samme morgen.

Diesellokomotiv? – altså motorlokomotiv eller motorvogn, der kunne køre de angivne 100 km/t. Men hvilket/ hvilken?

Må være MP eller MO, overført med færgen. Avistoget København - Korsør blev i en periode kørt med solokørende Triangel-motorvogn, men sådan en havde vist ikke godt af at køre så langt så hurtigt

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Der kunne vel også være tale MX 131 eller 132. De havde en maksimal hastighed på 110 km/t.
Martin

Der kunne vel også være tale MX 131 eller 132. De havde en maksimal hastighed på 110 km/t.
Martin

Den var der ikke plads til aviser i. Og den har kun været på Sjælland én enkelt gang til en udstilling. Man brugte motorvogne til avistogene, så der ikke var tidkrævende rangering ved færgen. Ellers kunne man lige så godt køre dem med damp.

Her er der omtale af avisposttogene før motoriseringen. Morgenaviserne afsendtes fra København ved midnatstid straks efter trykningen, og så var det bare om at få dem til Jylland i en fart. Jeg vil tro, at de har haft personale med til udlæsningen på stationerne undervejs. En MO eller MP, eventuelt med en pakvogn hægtet på, har været den hurtigste befordring. Aviserne skulle jo også kunne nå at blive omdelt i købstæderne efter ankomsten. Så det har gået rapt for sig.

Blot et år efter ulykken ved Eriknauer var avisposttoget atter involveret i en ulykke, denne gang på Sjælland.
Toget blev fremført af P 904, der i krydsningen med hovedvej A 1 lige vest for Fjenneslev, den 16. november 1936 kl 2:23 ramte en personbil med fem personer, der var på vej mod København fra bryllupsfest i Broby ved Sorø. Alle fem døde på stedet.
Ulykken skyldtes misforståelser mellem ledvogteren – en afløser – og Fjenneslev station, så bommene var ikke lukket ned.
De fem personer var alle så frygteligt lemlæstet af den voldsomme kollision, at man ved oprydningen ikke havde overblik over om alle ligdele var samlet op. P 904 kunne efter nogle timer køre videre og først ved ankomsten til Korsør opdagede man et mandshoved på barrierepladen under røgkammeret. Mange kender sikkert det noget makabre billede af fronten på P 904 (hvor man også kan ane nogle af skaderne på lokomotivet efter kollisionen).
Forklaringen på at bommene ikke var lukket ned, var at ledvogteren var gået ud af sin hytte for at tænde bomlygterne. Derefter ville han lukke bommene, men da man fra Fjenneslev station ikke kunne se lys fra overkørslen, ringede man til ledvogteren for at sikre sig at han var vågen (angiveligt en helt normal opringning). Herved blev ledvogteren, der forsikrede at alt var i orden, afbrudt i udførelsen af sine pligter, og da han gik ud af hytten, kom toget med 100 km/t.
Toget omtaltes som avisposttoget i pressen, men omtalen korrigeres til at det ikke var ”avistoget” men et hurtigtkørende eksprestog med passagerer, post og aviser. Afgang fra København kl 1:30 og uden standsning over Sjælland med ankomst til Korsør kl 2:47.
P 904 var involveret i Vigerslevulykken i 1919 og senere som PR 904 i kollisionen ved Brørup 2. november 1951.
Overkørslen blev erstattet af viadukt i 1939.