En HHJ efterlysning

af Lars Rasmussen, 11/1 2024, 14:34 (317 dage siden)

Medio 1970-erne kørte DJK et særtog Århus-Hou-Odder fremført af HHJ M2. På turen nedad fremviste en ung mand et album med flotte farvefotos af HHJ 10, der blev trukket baglæns af HHJ M2 fra remisen i Århus til Odder, hvor det hensattes på kulgårdssporet mhp. ophugning. Vi skriver sommeren 1965. Er der nogle i forum. som kender fotografen ?

En HHJ efterlysning

af BigRas, Emdrup, 11/1 2024, 14:54 (317 dage siden) @ Lars Rasmussen

til Lars Rasmussen

Er Damplokomotivet eller Motorlokomotivet med nummeret 10 du spørger til?
Damplokomotivet HHJ 10 blev ophugget i 1965
Og HHJ M10 blev leveret i August 1977


med venlig hilsen,
Big Ras

En HHJ efterlysning

af BigRas, Emdrup, 11/1 2024, 14:57 (317 dage siden) @ BigRas

- Men Nej. Jeg kender desværre ikke pt. til navnet på nævnte fotograf.

med venlig hilsen,
Big Ras

En HHJ efterlysning

af Søren B A Villumsen @, Odder, 11/1 2024, 15:07 (317 dage siden) @ Lars Rasmussen

Hej

Jeg må vist lige byde ind her, for jeg ved hvorfor Lars bringer denne efterlysning.

På baggrund af den seneste opdatering af HHJ billeder her på siden, var der et nyt billede af HHJ 10 set bagfra. Nu er det svært at se farver på sort/hvid billeder, men det så ud som om at puffeplanken havde en anden farve end kulkassen.
Det har altid været den opfattelse, blandt dem jeg har snakket med gennem årene, at HHJ’s damplokomotiver var helt sorte. Skorstensbåndet var hvid-rød-hvid, hvilket skete i forbindelse med at der kom en ny værkmester på værkstedet fra Lollandsbanen.
Jeg har derfor snakket med Asger Christiansen, som sendte mig videre til Ole Linå Jørgensen, som netop stod for HHJ’s arkiv. Ole har spurgt Lars Rasmussen, og derved er vi tilbage til hvor denne tråd startede.
Via en mail har jeg fået bekræftet at HHJ 10 havde rød puffeplanke, ligesom nr. 5, 9 og 11. Alle fire lokomotiver skulle også have haft skorstensbånd. Alt dette er oplysninger fra Lars Rasmussen.

Er der nogen der har billeder af HHJ’s damplokomotiver med skortensbånd, så har det stor interesse. Og selvfølgelig helst i farver som Lars netop efterlyser.

Mvh
Søren B A Villumsen

En HHJ efterlysning

af Tovli ⌂, Valby, 12/1 2024, 09:31 (316 dage siden) @ Søren B A Villumsen

[image]Vi har lige fået leveret en samling af Jørgen Knudsen, som endnu ikke er lagt i Arkivet for Jernbaner. I samlingen er der dette billede, som angives til at være: HHJ 10 i Aarhus den 17-7-65. Billederne kommer efterhånden til at være i Arkivet

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner

En HHJ efterlysning

af Søren B A Villumsen @, Odder, 12/1 2024, 10:12 (316 dage siden) @ Tovli

Hej
Tusind tak for billedet, som er meget interessant. Det er først gang jeg ser et farvebillede af et af HHJ’s damplokomotiver. Billeder er dog spejlvendt, men det ændre ikke på muligheden for at se den røde puffeplanke, men også stafferinger.
Skulle der være flere farvebilleder i samlingen af HHJ 10 har det stor interesse.

Mvh.
Søren B. A. Villumsen

En HHJ efterlysning

af Tovli ⌂, Valby, 12/1 2024, 10:23 (316 dage siden) @ Tovli

Så er billedet blevet retvendt[image]

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner


Veterantog kalender

Jernbanebøger

På Skinnecykel i Danmark Og Sverige

På Skinnecykel i Danmark Og Sverige. Pris 90 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak