Avatar

Hvilken station?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/1 2024, 09:35 (323 dage siden)

Hejsa,

Kan nogen af eksperterne på området fortælle, hvilken station nedenstående foto er taget på og hvad sagen i øvrigt gik ud på?

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvilken station?

af Martin Wilde, 5/1 2024, 09:58 (323 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det ligner mistænkeligt Lunderskov, og jeg mener at kunne huske, at et billede af personen iklædt denne maske en gang i 1980'erne blev bragt som et gættebillede i DSB-bladet. Man skulle gætte, i forbindelse denne var brugt, og det var i forbindelse med snerydning - vist nok af plovførere.
Alt efter hukommelsen, som jo kan være noget hullet så mange år efter ...
Martin

Avatar

Hvilken station?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/1 2024, 10:02 (323 dage siden) @ Martin Wilde

Det ligner mistænkeligt Lunderskov, og jeg mener at kunne huske, at et billede af personen iklædt denne maske en gang i 1980'erne blev bragt som et gættebillede i DSB-bladet. Man skulle gætte, i forbindelse denne var brugt, og det var i forbindelse med snerydning - vist nok af plovførere.
Alt efter hukommelsen, som jo kan være noget hullet så mange år efter ...
Martin

Hej Martin

Aha! Tak! Jeg sad netop og overvejede, om billedet skal registreres under: Personale i funktion og personalia, eller om det skal under: Familie og fritid..

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

Hvilken station?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 5/1 2024, 10:07 (323 dage siden) @ Martin Wilde

Man skulle gætte, i forbindelse denne var brugt, og det var i forbindelse med snerydning - vist nok af plovførere.

Det åbner jo så et væld af tillægsspøgsmål - hvad var det i forbindelse med jobbet som plovfører der fordrer den udrustning? Når jeg formulerer spørgsmålet, så går det op for mig at en plovfører ikke behøver at være en lokomotivfører på et snerydningstog, men måske en anden person på dette.....

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Hvilken station?

af FS1954, 8/1 2024, 16:28 (320 dage siden) @ Martin Wilde

Plovfører eller ej, ved Københavns Sporveje tog man det ikke så tungt ved snerydning: På med kasketten, husk et par gode vanter og så af sted med sneploven, skubbet af linie 18.
Billedet stammer fra Svanemøllen Remise cirka 1938-40 og er taget af William Oscar Mølhof(f). Godt nytår!

Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg

[image]

--
FS1954

Hvilken station?

af Steffen Dresler, 5/1 2024, 11:05 (323 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Som Martin også er inde på, var "Plovføreren" ikke fra Maskintjenesten, men fra Banetjenesten, normalt Baneformanden eller en af ham udpeget. Og det i samarbejde med den tildelte Lokomotivfører. Altså Banetjenesten ansvarlig for rydningen ved hjælp af Maskintjenesten.

Nu kørte jeg godt med på et plovtog under snekatastrofen i 1978/79 (eller 1979/80) fra Næstved og syd på Vordingborg, men alle opholdt sig i forreste førerrum under plovning. Det var nogle gevaldige kræfter og sneen blev kastet op til 70 meter væk, hvorfor vinduer og døre i huse kunne blev trykket ud (og indesneede passagervogne på sporet ved siden af).

Plovføreren og Lokomotivføreren sad af og inspicerede snedynger man ikke kune se over (her en MY) og vurderede i hvert enkelt tilfælde, om muligheden for plovning eller rydning manuelt. Mandskabet herfor opholdt sig i bageste førerrum, mener der var omkring 20 mand, "lettere stuvet sammen".

Men jeg har på INTET tidspunkt set dette "SM kostyme"! Muligvis ved anvendelse af "Klima-plov"?? Der stod man jo aldeles forrest på ploven lige efter plovbladet!

Besdste hilsener

Steff

NB: Der er først rigtigt med sne, når man sidder af sin kampvogn (læsset med minkfoder og insulin) med kompas for at få en retning og der så pludselig mellem end ben dukker en fronthjelm fra en bil op af sneen. Den man har parkeret ovenpå!!

Hvilken station?

af Svend, Storkøbenhavn, 5/1 2024, 13:48 (323 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hejsa,

Kan nogen af eksperterne på området fortælle, hvilken station nedenstående foto er taget på og hvad sagen i øvrigt gik ud på?

[image]

Mon ikke billedet er taget i forbindelse med en en lokal bedriftsværns øvelse? Eller én der har iført sig noget ældre udstyr (røgdykker?) fra det lokale bedriftsværn?

Bedriftsværnene ved DSB er bl a omtalt i denne bog:
JERNBANEHISTORIE
JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE 2018
udgivet af Danmarks Jernbanemuseum

--
Svend

[image]

Hvilken station?

af Jens Vesterdahl ⌂, 5/1 2024, 18:22 (323 dage siden) @ Svend

Mon ikke billedet er taget i forbindelse med en en lokal bedriftsværns øvelse? Eller én der har iført sig noget ældre udstyr (røgdykker?) fra det lokale bedriftsværn?

Røgdykker er det ikke, men måske en ældre model ABC-dragt? (Atomic/Biohazard/Chemical)

Mvh
Jens

Hvilken station?

af Steffen Dresler, 5/1 2024, 19:42 (323 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Hej Jens

Som jeg - ikke husker det, men set - var ABC dragter for særligt personel i hel gummi med gasmasker.

Jeg kan ikke greje hvad manden har på, garanteret overraskende, når vi får det opklaret!

Steff

Avatar

Hvilken station?

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/1 2024, 20:02 (323 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Jens

Som jeg - ikke husker det, men set - var ABC dragter for særligt personel i hel gummi med gasmasker.

Jeg kan ikke greje hvad manden har på, garanteret overraskende, når vi får det opklaret!

Steff

For mig ligner det mere en DJK-dragt (duk)....

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvilken station?

af Krabsen, 5/1 2024, 20:28 (323 dage siden) @ Steffen Dresler

Som jeg - ikke husker det, men set - var ABC dragter for særligt personel i hel gummi med gasmasker.

Hvis jeg husker rigtigt - trods alt 50 år siden - var filteret til luftindsugning lige så synligt på gasmasken som 'øjnene' er på billedets. I al fald på model Bornholms Værn.

Hvilken station?

af Jens H. Bondesen, 7/1 2024, 02:37 (321 dage siden) @ Svend

Hejsa,

Kan nogen af eksperterne på området fortælle, hvilken station nedenstående foto er taget på og hvad sagen i øvrigt gik ud på?

[image]


Mon ikke billedet er taget i forbindelse med en en lokal bedriftsværns øvelse? Eller én der har iført sig noget ældre udstyr (røgdykker?) fra det lokale bedriftsværn?

Jeg forbinder (efter hukommelsen) billedet med en artikel (måske DSBbladet i 1980’erne?) om beredskab ved uheld med farligt gods, f.eks. en lækkende tankvogn. Det var lokomotivmesteren, der skulle tilkaldes, og han havde kun den viste beskyttelsesdragt. Dertil stort set ingen intet kendskab til de stoffer, der kunne være i vognene. Det kan bestemt ikke udelukkes, at artiklen fortalte om tidligere tider.
Det er som sagt efter hukommelsen, så alle forbehold tages.

--
Venlig hilsen
Jens H B

Avatar

Hvilken station?

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/1 2024, 07:49 (321 dage siden) @ Jens H. Bondesen

Hejsa,

Kan nogen af eksperterne på området fortælle, hvilken station nedenstående foto er taget på og hvad sagen i øvrigt gik ud på?

[image]


Mon ikke billedet er taget i forbindelse med en en lokal bedriftsværns øvelse? Eller én der har iført sig noget ældre udstyr (røgdykker?) fra det lokale bedriftsværn?


Jeg forbinder (efter hukommelsen) billedet med en artikel (måske DSBbladet i 1980’erne?) om beredskab ved uheld med farligt gods, f.eks. en lækkende tankvogn. Det var lokomotivmesteren, der skulle tilkaldes, og han havde kun den viste beskyttelsesdragt. Dertil stort set ingen intet kendskab til de stoffer, der kunne være i vognene. Det kan bestemt ikke udelukkes, at artiklen fortalte om tidligere tider.
Det er som sagt efter hukommelsen, så alle forbehold tages.

Tak til alle. :-) Sporene leder jo til DSB bladet, så måske/forhåbentlig kommer løsningen dér, når jeg når så langt. Men det er altså ikke en eller andet fetich ligesom hang til damplokomotiver, kan jeg konkludere.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvilken station? svar fra fotografen

af TKVJ M 4, 7/1 2024, 12:57 (321 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Billedet er optaget af undertegnede Olaf Skov og blev anvendt i en gætte konkurrence i DSB Bladet om hvad det forestillede. For ikke at gøre det for nemt er der ingen sne. Det er nemlig en plovfører for snerydningstog og ikke noget med gasmasker, bedriftsværn og uheld. Da billedet var i DSB bladet, indkom der et overvældende stort antal rigtige besvarelser fra personer som selv havde oplevet udstyret, men de pågældende må jo være døde i dag. Jeg har selv kun oplevet træsneplovene i brug enkelte gange.

Udstyret/påklædningen stammer fra maskindepotet i Lunderskov, hvor de stationerede D maskiner kørte sneplovtog med de sneplove som fandtes i Lunderskov. Som det også fremgår af de dengang gældende reglementer og bestemmelser, stod plovføreren i tenderen på lokomotivet for at have udsyn over strækningen og kunne give ordrer til lokomotivføreren. De gamle træsneplove havde en højde på 3500 mm, hvortil kom det sne som lå ovenpå sneploven. Det vil sige at lokomotivføreren kunne intet se fra hans plads. Det var plovføreren som dirigerede. De sneplove som Banedanmark anvender i dag har kun en højde på 1880 mm og fra førerrummet på en MY kan man se over ploven, så plovførerens plads er i dag i førerrumet.

Fotomodellen er banebetjent Henrik Bjerregård fra banemesterstrækningen i Kolding, fotograferet i Lunderskov. At perronkanten dækker fodtøjet skyldes at støvlerne ikke passede!

Plovførerudstyret blev overladt Kolding Lokomotiv Klub. Om det stadig findes ved jeg ikke, men det meste arkiv og historisk materiale har man desværre skrottet i dag.

Billedet findes også i farve, men farvebilleder kunne ikke bruges i DSB bladet, så der måtte laves et nyt i sort/hvid.

Avatar

Hvilken station? svar fra fotografen

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/1 2024, 13:06 (321 dage siden) @ TKVJ M 4

Hej Olaf,

Det er bare formidabelt! Med den beskrivelser kan billedet blive behørigt registreret og komme på jernbanekilder.dk under "Personale i funktion" (også selv om der ikke er sne). Jeg takker mange gange på egne og museets vegne for dit udførlige input. :-) :-) :-)

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


DSB MK611Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak