Ved Georg Schmidts alt for tidlige og ulykkelige død, har dansk jernbanehistorie, især viden om Statsbanernes nyere efterkrigstidshistorie, mistet en hædersmand.
Altid hjælpsom og kastede sig over spørgsmål med ildhu og kom med besvarelser med referencer og eventuelle rettelser, direkte fra ”hestens mund”.
Georg Schmidt havde samlet viden om banerne, dels fra egen tid som ”DSB trafikmand” og en fader som lokomotivfører, samt ikke mindst, anvendt utallige uger ialt, på tilgængelige arkiver, de lokale, Rigsarkivets afdelinger og Danmarks Jernbanemuseum. Sidst og nok ikke mindst, ihærdigt samlet og kopieret arkivalier (reddet) fra de forskellige afdelinger og tjenester af DSB i Århusområdet, der stod for kassation eller var blevet kasseret.
Georg Schmidt havde også skrevet nogle artikler om Statsbanernes anvendelser af materiel, eller påtænkte anvendelser, som ikke har været beskrevet før. Beskedenhed holdt ham tilbage for ikke at sende dem til veteranjernbaneklubberne. Men vidste han, at man var igang med at skrive om et emne, sendte han ofte uopfordret kildematerialer for hjælp!!
Gennem sin fader – der endte som Lokomotivmester - kendte Georg Schmidt til forsøg og afprøvninger, der i samtidens jernbanehistorie, ikke fik den store omtale, men havde en senere indvirkning på anvendelsen af materiellet, bl.a. om 100 km/t damptog i 2. Distrikt.
Som person var Georg Schmidt ”en hyggelig fætter”, havde humor, var videbegærlig, men delte samtidig ud af sin egen viden og med referencer til kildematerialer ikke hidtil kendt.
Georg Schmidt interesserede sig også for modeljernbanen og var at se ved de store MJ-arrangementer rundt om i landet.
Herover et billede af en yngre Georg Schmidt med sit ynglings lokomotiv, DSB litra P II nr. 925 på ”Lokomotivkirkegården” i Skanderborg i 1968. Foto Georg Schmidt.
Georg Schmidt vil blive savnet! Æret være hans minde.
Steffen Dresler