I DR's juleserie Tullefyllebølleby som bl.a er optaget på Hareskov station, men hvor de indendørs scener formodentlig er optaget i et studie, som er godt fyldt op med skilte og rariteter fra Jernbanemuseet, ses omkring minuttal 10:50 et underligt skilt med teksten 'Næstved via Køge og Borup'. Hvor kører man fra hvis man skal følge ruten på det skilt? Det er da en underlig rundtur.
https://www.dr.dk/bonanza/serie/652/tyllefylleboelleby/70728/tyllefylleboelleby
En venlig sjæl, hvorom jeg ikke kan huske, om han ønsker at være anonym eller ej, har sendt mig følgende:
"Angående et skilt, omtalt på ”Jernbanehistorisk forum”, med destination Næstved via Køge og Borup, så slå lige op i motorvognsløb m.v., idet jeg synes at erindre at tog 189 nogle dage havde en MO (vist forreste), der afkobledes i Roskilde og kørte til Borup, mens resten af MO-toget fortsatte til Næstved via Køge".
Jeg har fra samme kilde modtaget følgende:
"Ifølge DSB kendes disse oprangeringer efter respektive forstærkningsordrer:
4.6.-22.6. og 12.8.-24.9.1966:
Lørdag: Tog 189 = MO-2 C, tog 93-94 = MO.
D. 28.5.1966:
Tog 189 = MO-2 CL, tog 93-94 = MO.
Fra 25.9.1966:
Mandag-fredag: Tog 189 København H-Roskilde = 3 MO-CL, Roskilde-Næstved = MO-CL. Tog 93-94 = 2 MO (fra forspand tog 189).
Lørdag: Tog 189 = MO-2 CL, tog 93-94 = MO.
28.5.-23.9.1967:
Tirsdag-torsdag: Tog 189 København-Roskilde = 3 MO-2 CL, Roskilde-Næstved = MO-2 CL. Tog 93-94 = 2 MO (fra forspand tog 189, beskiltes Borup).
Fra 23.6.1967:
Mandag-fredag: Tog 189 København-Roskilde = 3 MO-2 CL, Roskilde-Næstved = MO-2 CL. Tog 93-94 = 2 MO (fra forspand tog 189, beskiltes Borup).
Lørdag: Tog 189 = MO-CLL-CLS, tog 93-94 = MO.
Fra 14.8.1967:
Mandag-fredag: Tog 189 København-Roskilde = 3 MO-2 CL, Roskilde-Næstved = MO-2 CL. Tog 93-94 = 2 MO (fra forspand tog 189, beskiltes Borup).
Lørdag: Tog 189 = MO-CLL-CLS, tog 93-94 = MO.
Fra 24.9.1967:
Mandag-fredag: Tog 189 København-Roskilde = 2 MO-2 CL, Roskilde-Næstved = MO-2 CL. Tog 93-94 = MO (fra forspand tog 189, beskiltes Borup).
Lørdag: Tog 189 = MO-CLL-CLS, tog 93-94 = MO.
Mon ikke der er en køreplans- og materielkyndig, der kan gå mere i dybden. I alt fald kunne DSB oplyse ovenstående".
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen