Kære Hans,

Tak for en hyggelig gætter, som jeg selv for en gangs skyld fik løst med Google Lens, der bragte mig hertil: https://www.vlaky.net/zeleznice/spravy/5513-Z-mych-zapisku-Vylet-na-Osoblazku/ - hvilket får mig til at spørge: Stod du ved siden af Martin Skopal, da du tog "kalenderbilledet"?

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels

Nej, jeg var på interrailtur alene. Min beretning i Jysk Modeljernbane Klubs blad: TOG 60 starter således:

Her i 2009 går turen igen til Sydøsteuropa, men denne gang med hovedvægten på det tidligere Jugoslavien. Forsynet med et 22-dages ”Interrail GLOBAL PASS” til 1. klasse vandrer jeg om morgenen den 27. juli ned til Århus H, og sætter mig til rette i ICE 381 til Berlin. Herfra videre med EC 379 til Dresden, hvor jeg overnatter og lige snupper en tur med Radebeul-Radeburgbanen. Denne dampdrevne smalsporsbane trives i bedste velgående. Så fortsætter jeg til Třemešná ve Sleszku i det nordøstlige Tjekkiet for at se smalsporsbanen til Osoblaha, men på grund af sporarbejde er togene erstattet af busser! Jeg overnatter dog på hostellet i Osoblaha til en pris af 5 Euro og 15 Cents. Euro er den eneste valuta jeg har med hjemmefra, og hér accepteres den uden problemer.

Jeg vil nu alligevel råde til at medbringe tjekkiske kroner, hvis man besøger Osoblaha. Værtsparret i den lokale bodega stirrer rædselsslagne på den 5-Euro-seddel jeg holder op for dem, inden jeg vil afgive min bestilling. Slukøret må jeg gå til køjs uden at have nydt en dråbe tjekkisk øl.

Jeg beslutter at besøge smalsporsbanen igen på hjemvejen og kører næste morgen mod Praha ad den hyggelige normalsporede strækning til Zábreh. Toget er lige et smut inde i Polen og rebroussere på grænsestationen Glucholazy! Den er ret stor og fuldstændig forladt. Længere ude ad strækningen er der igen sporarbejder, så i Ruda nad Moravou må alle stige om til busser.

Det er i øvrigt nemt at komme omkring med tog i Tjekkiet. Togpersonalet er udstyret med en håndterminal, der kan udskrive billetter. Spørger man dem nu om forbindelser og tider, taster de ens bestemmelsessted ind på terminalen, og straks spyr apparatet en komplet rejseplan ud.

Fra Zábreh fortsætter jeg til Praha, og her går jeg ombord i D 207 ”Matthias Braun” mod Zürich. I Salzburg skifter jeg til D 499 ”Lisinski”, som efter planen kører til Kroatiens hovedstad Zagreb. Men vi stopper midt om natten i Schwartzach–St. Veit og gæt engang hvorfor? Sporarbejder! Vi må køre til Villach i busser. Hvis det fortsætter på den måde, er der ikke meget ”rail” over denne interrail-tur.

Bedste hilsner (Jeg kom kun ud at køre med bus en eneste gang mere på turen, og det skyldtes ikke sporarbejder.)