Kalenderlåge 16. december 2023

af Hans T. Møller, 16/12 2023, 08:00 (347 dage siden)

Go' morgen til alle nisser her i forum

Jeg er løbet tør for dramatiske ”låger” - som denne og denne - så I må nøjes med en ren idyl:


[image]

Solen er ved at gå ned, og freden sænker sig over dette hyggelige lille smalsporsterræn, som ligger og putter sig ved siden af en normalsporet strækning ”et sted i Europa”.

Den, der først angiver stationens navn i klartekst, vinder.

Jeg kigger til lågen i løbet af dagen, men opgaven vil sikkert ikke volde de store problemer.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 16. december 2023

af Niels Munch, 16/12 2023, 08:48 (347 dage siden) @ Hans T. Møller

Mor'n Hans,

Ser bestemt hyggeligt ud! Er vi på "bosnisk smalspor" igen?

Bedste hilsener
Niels

Kalenderlåge 16. december 2023

af Hans T. Møller, 16/12 2023, 09:18 (347 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Hans T. Møller, 16/12 2023, 10:14

Mor'n Hans,

Ser bestemt hyggeligt ud! Er vi på "bosnisk smalspor" igen?

Bedste hilsener
Niels

Det er lige, hvad vi er!

Bedste hilsner

Kalenderlåge 16. december 2023 - HINT

af Hans T. Møller, 16/12 2023, 11:31 (347 dage siden) @ Niels Munch

Ser bestemt hyggeligt ud! Er vi på "bosnisk smalspor" igen?

Det er lige, hvad vi er!


Tak. Så er det jo bare med at klø på fra en ende a': https://en.wikipedia.org/wiki/Bosnian-gauge_railways ;-) .

M.v.h.
Niels

Nogle kan vel udelukkes? Vi er i Europa, og lad mig bare give et hint: Vi er i det gamle Østrig-Ungarn.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 16. december 2023 - HINT

af Martin Wilde, 16/12 2023, 12:56 (347 dage siden) @ Hans T. Møller

Vi er i Europa, og lad mig bare give et hint: Vi er i det gamle Østrig-Ungarn.

Et hurtigt skud, inden jeg kører på arbejde nogle timer:
Er vi i Třemešná ve Slezsku?
Det er den smalsporsbane i Tjekkiet, jeg endnu mangler at besøge, men synes at se, at vognene ser noget tjekkiske ud.
Mvh.
Martin

Kalenderlåge 16. december 2023 - LØST

af Hans T. Møller, 16/12 2023, 13:25 (347 dage siden) @ Martin Wilde

Vi er i Europa, og lad mig bare give et hint: Vi er i det gamle Østrig-Ungarn.


Et hurtigt skud, inden jeg kører på arbejde nogle timer:
Er vi i Třemešná ve Slezsku?
Det er den smalsporsbane i Tjekkiet, jeg endnu mangler at besøge, men synes at se, at vognene ser noget tjekkiske ud.
Mvh.
Martin

Det er der vi er! Tillykke - du har stafetten Martin!

Jeg bringer lidt supplerende oplysninger i et separat indlæg.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 16. december 2023 - EPILOG

af Hans T. Møller, 16/12 2023, 13:54 (347 dage siden) @ Hans T. Møller

Den lille bane åbnede i 1898 for at give en sukkerfabrik i Osoblaha forbindelse til den normalsporede strækning Krnov – Głuchołazy. Dengang hed Osoblaha ”Hotzenplotz” og Třemešná ”Röwersdorf”, for banen lå i Mähren, som indgik i den østrigske del af Østrig-Ungarn - og man benyttede meget naturligt bosnisk sporvidde: 760mm.

Efter 1. Verdenskrig overgik banen til den nye stat Tjekkoslavakiet, der i som bekendt i dag er splittet op i to, så den nu ligger i Tjekkiet, og togene køres af de tjekkiske statsbaner, České dráhy.

Strækningen er 20 km lang og har tre krydsningsstationer: Bohušov, Slezské Rudoltice og Lipitáň, men spørg mig ikke om, hvordan toggangen styres.

Jeg kom forbi på en interrailtur i sommeren 2009, endda to gange, og her er lidt billeder:

[image]

Normalsporet tog fra Zábreh under indkørsel til Třemešná, Bemærk minibussen.

[image]

Og her holder det ved perron. Smalsporet ligger på den modsatte side af stationsbygningen.

Disse to fotografier samt kalenderbilledet stammer fra den 28. juli 2009. Første gang jeg kom forbi, var togene til Osoblaha nemlig erstattet af minibusser på grund af sporarbejde! Da jeg senere vendte tilbage, så situationen bedre ud. Den 15. august kørte togene normalt, og der var endda veterankørsel på banen, men den historie vil jeg gerne vente lidt med. Jeg tog et ordinært tog til Osoblaha og retur.

[image]

Billetlugen på stationen i Osoblaha

[image]

Klar til afgang fra Osoblaha

[image]

- og ankomst til Třemešná.

Jeg vil anbefale et besøg på banen. Den gennemløber et ganske kønt kuperet landskab og benytter vistnok stadig diesellokomotiverne fra 1958.

Bedste hilsner

Kalenderlåge 16. december 2023 - EPILOG

af Hans T. Møller, 16/12 2023, 15:39 (347 dage siden) @ Niels Munch

Kære Hans,

Tak for en hyggelig gætter, som jeg selv for en gangs skyld fik løst med Google Lens, der bragte mig hertil: https://www.vlaky.net/zeleznice/spravy/5513-Z-mych-zapisku-Vylet-na-Osoblazku/ - hvilket får mig til at spørge: Stod du ved siden af Martin Skopal, da du tog "kalenderbilledet"?

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels

Nej, jeg var på interrailtur alene. Min beretning i Jysk Modeljernbane Klubs blad: TOG 60 starter således:

Her i 2009 går turen igen til Sydøsteuropa, men denne gang med hovedvægten på det tidligere Jugoslavien. Forsynet med et 22-dages ”Interrail GLOBAL PASS” til 1. klasse vandrer jeg om morgenen den 27. juli ned til Århus H, og sætter mig til rette i ICE 381 til Berlin. Herfra videre med EC 379 til Dresden, hvor jeg overnatter og lige snupper en tur med Radebeul-Radeburgbanen. Denne dampdrevne smalsporsbane trives i bedste velgående. Så fortsætter jeg til Třemešná ve Sleszku i det nordøstlige Tjekkiet for at se smalsporsbanen til Osoblaha, men på grund af sporarbejde er togene erstattet af busser! Jeg overnatter dog på hostellet i Osoblaha til en pris af 5 Euro og 15 Cents. Euro er den eneste valuta jeg har med hjemmefra, og hér accepteres den uden problemer.

Jeg vil nu alligevel råde til at medbringe tjekkiske kroner, hvis man besøger Osoblaha. Værtsparret i den lokale bodega stirrer rædselsslagne på den 5-Euro-seddel jeg holder op for dem, inden jeg vil afgive min bestilling. Slukøret må jeg gå til køjs uden at have nydt en dråbe tjekkisk øl.

Jeg beslutter at besøge smalsporsbanen igen på hjemvejen og kører næste morgen mod Praha ad den hyggelige normalsporede strækning til Zábreh. Toget er lige et smut inde i Polen og rebroussere på grænsestationen Glucholazy! Den er ret stor og fuldstændig forladt. Længere ude ad strækningen er der igen sporarbejder, så i Ruda nad Moravou må alle stige om til busser.

Det er i øvrigt nemt at komme omkring med tog i Tjekkiet. Togpersonalet er udstyret med en håndterminal, der kan udskrive billetter. Spørger man dem nu om forbindelser og tider, taster de ens bestemmelsessted ind på terminalen, og straks spyr apparatet en komplet rejseplan ud.

Fra Zábreh fortsætter jeg til Praha, og her går jeg ombord i D 207 ”Matthias Braun” mod Zürich. I Salzburg skifter jeg til D 499 ”Lisinski”, som efter planen kører til Kroatiens hovedstad Zagreb. Men vi stopper midt om natten i Schwartzach–St. Veit og gæt engang hvorfor? Sporarbejder! Vi må køre til Villach i busser. Hvis det fortsætter på den måde, er der ikke meget ”rail” over denne interrail-tur.


Bedste hilsner (Jeg kom kun ud at køre med bus en eneste gang mere på turen, og det skyldtes ikke sporarbejder.)

Kalenderlåge 16. december 2023 - LØST

af Martin Wilde, 16/12 2023, 18:31 (347 dage siden) @ Hans T. Møller

Det er der vi er! Tillykke - du har stafetten Martin!

Tak, tilbage fra arbejde og så vundet. OK og tak, Hans.
Jeg finder på noget, som dukker op, når jeg står op søndag - hvor jeg ikke skal på arbejde.
Martin

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak