Julekalenderen 13. december 2023 - LØST

af Niels Munch, 13/12 2023, 15:19 (281 dage siden) @ UTJ

Det er vist kun på Schönberger Strand at man kan være så fjollet at udstille træsløjd og her har NM vist huseret mere end én gang.......

Ja, du er ikke nem at narre, Ulrik.

Selv om det ikke er Tolk Schau - eller en forlystelsespark i øvrigt - er det et sted, hvor man kan mætte sig med jernbaneindtryk fra meget andet end træsløjd, nemlig VVM ved Schönberger Strand i Landkreis Plön, Holstein.

Da træmodellernes herkomst i øvrigt er mig ukendt, må jeg som andet eksempel ty til denne samling af forskellige metalgenstande i 1:1, malet i forskellige farver, og som findes udendørs sammesteds:

[image]
Schönberger Strand, 22.06.2023 (nm).

Desuden findes på stationen i sit eget hus dette Stellwerk:

[image]
Schönberger Strand, 24.06.2023 (nm).

..... som et medlem af VVM har tilvejebragt, men som ikke er tilkoblet stationens signaler og sporskifter. Man afventer nemlig, hvorledes stationens sikringsteknik i øvrigt bliver, når delstatstrafikselskabet NAH.SH tager stationen i brug som endestation for RB 76 fra Kiel, hvor man påregner at indsætte Stadler FLIRT-Akku batteritog.

Men ellers er der både museumstog og -sporvej (endda med 2 sporvidder) til at mætte sig med derude, og hvorom der, som Ulrik antyder, findes indtil flere indlæg på disse fora.

Tillykke Ulrik, du har morgendagens "kalenderlåge".

Bedste hilsener & tak for medspil
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak