SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Niels Munch, 16/7 2012, 10:42 (4515 dage siden)

Go' formiddag alle,

På ovennævnte dato, en søndag, havde det nystiftede Sporvejshistorisk Selskab (SHS) arrangeret en tur rundt i København med et to-akslet vogntog, beskiltet som Linie 8.

Som jeg erindrer det, kørte vi ad alle andre ruter, end linie 8's, så skiltningen af vogntoget var nok med den triste anledning, at Linie 8 jo skulle omstilles til busdrift pr. 01.05.1965.

Jeg har intet skriftligt om turen, så de alvidende forumdeltagere er mere end velkomne til at udfylde hullerne i min hårdt prøvede hukommelse (stor database, gammelt styresystem, laaaaaang søgetid, ingen garanti for noget).

Et par billeder blev det da til undervejs:

[image]
Særtoget KS 437 med KS 1304 på skinnepladsen ved Borups Allé (nm).

Den tværsædede motorvogn KS 437 var så heldig at blive museumsvogn hos SHS, bivognen blev udrangeret og formentlig abgefackelt ude på Pumpehusvej.

Nok i forventning om, at det blev gengældt, har "særlingene" altid stået mit hjerte nær:

[image]
Skinneslibevogn S 1 på skinnepladsen (nm).

S 1 findes på Skjoldenæsholm, stadig som slibevogn.

[image]
KS åbne godsvogne på skinnepladsen (nm).

Bemærk skruebremse og sæde for bremsemanden. Yderligere oplysninger savnes.

[image]
Slibevogn S 2 på skinnepladsen. Telefonhuset i baggrunden (nm).

Den findes også i dag hos SHS og er tilbageført til to-etagers vogn KS 22.

Jeg trådte 1964-67 mine civile børnesko som assistent-aspirant ved KTAS og gjorde i en 3 måneders periode tjeneste i Borups Allé, hvor jeg fra mit vindue kunne overskue den forjættede skinneplads, der ellers var formummet bag plankeværker etc. Det var nok min inspiration til at deltage i turen. Og så måske den efterfølgende frokost hos JB-P i Schleppegrellsgade (udtalen falder unægtelig lettere efter frokostøllerne).

Udflugten førte os også til Blegdamsvej Remise, der på dette tidspunkt var udgået som driftsremise, men anvendtes som "depotremise" for bl.a. et par museumsbusser:

[image]
"Deres udsendte" i Leyland-Comet/DOMI KS 329 (Foto: JB-P, arkiv: nm).

En Leyland-Comet kørte i min grønne ungdom på myldretids-linie 44 i Husum.

[image]
JB-P optaget ved rattet i Reo/KS-bus KS 314 (nm).

Begge disse busser eksisterer ved SHS.

[image]
Særtoget i remisen (nm).

Om Blegdamsvej remise, se i øvrigt:

http://vognstyrer.dk/Sporvogne/Forstad/Remiseblegdam/Remiseblegdam.htm
http://www.gobytrambornholm.dk/blegdamsvej-remise1
http://www.sporvej.dk/ks/remiser.htm#Blegdamsvej%20Remise.

Som nævnt førte turen os noget omkring, og jeg er ikke sikker på rækkefølgen. Derfor er det måske ikke korrekt at afslutte med følgende foto, men det gør jeg altså:

[image]
Særtoget i linie 9's sløjfe på Kammasvej (nm).


Bedste hilsener
Niels

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Per Hauberg, 16/7 2012, 15:34 (4515 dage siden) @ Niels Munch

Blæsevejr med hukommelsen, når bare negativmappen rummer sådanne skatte.
-Også unge Munch med slips ! -Nu er det vel ikke klonet ind ?

vh

Per

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Niels Munch, 16/7 2012, 17:18 (4515 dage siden) @ Per Hauberg

Bedste herr Biografdirecteur,

Tak for den positive melding; hvad var nu det med hukommelsen?

Jow, slipset er s'gu' ægte nok; som gammel militærøkonom (intendant) ligger enhver form for fifleri uhyre fjernt for mig.

Husk, at jeg som aspirant til en tjenestemandsstilling skulle forberede mig på "såvel i som uden for tjenesten at vise mig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver".

Der spillede slipset en STOR rolle, og det havde i det mindste den fordel, at jeg, da jeg i FEB 1967 stillede til aftjening af værnepligt på FSNKAR, var ganske rutineret i slipsebinding.

I øvrigt har slipset også været afbildet *her (billede 3)*, hvorimod jeg ikke mindes at have set JB-P med slips.

Bedste hilsener
Niels

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af gamle ole, 16/7 2012, 18:22 (4515 dage siden) @ Niels Munch

Yderst interessante og usædvanlige billeder!
(Og tænk at SHS har så mange år på bagen)

hilsen Ole

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Steffen Dresler, 16/7 2012, 18:31 (4515 dage siden) @ Niels Munch

Ja, Per og Niels (og andre må også lytte med).

Ja, det var dengang at Kobbelvænget fik egen buslinje og bl.a. stoppested foran Voldparkens skole. Men kørslen foregik jo ikke så længe og linjeændringen blev ikke det gode som forventet. Årsag, manglende passagerer!
Kobbelvænget, Voldparken og ”Kommunen”, var jo datidens første store udflytter arbejderkvarterer fra det indre København efter 2. verdenskrig. Gode sunde boliger, men DYRE, næsten 40 kr. om måneden!!. Beboerne altså gode Socialdemokrater og en del Kommunister og rigtigt mange ansat offentligt ved Post- og Telegraf, Statsbanerne, sporvejene, belysningsvæsenet, brandvæsenet og hvad der nu var af ”væsener” i det Kommunale. Især var Kobbelvænget med AAB afdeling 38 en højborg for Socialdemokratiet og dermed ”Kooperativet” med Hovedstadens brugsforening, Arbejderbanken, Malersvendenes malerfirma, brødfabrikken, Enigheden, Socialdemokraten og Bryggeriet Star. Alt under en hat. Smart ide, men det gik jo ikke i længden, ligesom linje 44. Trods opfordringer til at bruge bussen udeblev passagererne. Man cyklede, gik eller brugte linje 5 og 11 ned fra Frederikssundsvej eller Sløjfen. Buslinjerne kørte ganske simpelt den forkerte vej. Hvad skulle man dog ud mod Rød- eller Hvidovre for?

[image]
Den omtalte bustype Leyland-Comet.
Foto: Københavns Sporveje, arkiv ego.

De andre foto er jo også nostalgi så det batter – ihvert tilfælde for mig – da min morfar var ”Stander og Fungerende” på Pladsen på Borups Allé. Så dér er tilbragt mange timer blandt skinner, sporskifter, skinnerensere, slibere, tårnvogne (biler) og alt det publikum normalt ikke så. Og bag ved Pladsen sporvejenes eneste rigtige ”Jernbane”, nemlig ”Prærien” langs åen. Et langt stykke ”på landet” med træer, en å og ikke andet, idyl og selvfølgelig også væk nu.
Thanks fort the pics.

Steff

NB: Onde tunger i Ribe påstår at vedkommende slet ikke kan binde et slips!

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af UTJ, 16/7 2012, 18:31 (4515 dage siden) @ Niels Munch

I øvrigt har slipset også været afbildet *her (billede 3)*, hvorimod jeg ikke mindes at have set JB-P med slips.

Måske skulle det forsøges - det med slipset. Man kan vel ikke præsentere en bog uden slips :-P

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Jesper Reinfeldt, 17/7 2012, 00:52 (4514 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels Munch.
Tak for de fine billeder. Det var en uforglemmelig tur og den var arrangeret af Dansk Model-Jernbane Klub, ikke af SHS. Jeg deltog også og er også med på et af billederne, endda foreviget foran en vogn, jeg senere fik en del at gøre med. Det var nu afdøde Ejner Mikkelsen, DMJK´s sekretær, der havde arrangeret turen. Han bad om at få en tværsædet motorvogn og det ønske opfyldte KS, til trods for at nr 437 faktisk var afgivet til ophug og det var den sidste af slagsen. Den blev gjort køreklar igen til turen og efterfølgende købte SHS den. Ejner Mikkelsen døde i 2005, men inden nåede han at skrive et par artikler, bla. om denne tur, i BYTRAFIK med titlen:"Ung mand i sporvognslære".
Hilsen
Jesper

DMJK udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Niels Munch, 17/7 2012, 10:14 (4514 dage siden) @ Niels Munch

Kære Steffen, kære Jesper

Tak for jeres personlige og interessante supplementer til min lille beretning. Sjovt, at I på hver jeres vis har været involveret i steder og vogne!

Det var ganske slettet af min "neurale database", at turen var arrangeret af DMJK - hvis det nogensinde havde lejret sig dér. Så tror da f....., at jeg ingen dokumentation har kunnet finde siden!

I midttresserne var jeg faktisk aktiv i JS/DMJK, idet ESA (som sad forrest på karrusellen), JB-P og jeg selv under Adam's tilsyn dannede DMJKs H0-afdeling. Det gik dog relativt hurtigt i sig selv igen p.g.a. forstyrrende elementer, såsom videreuddannelse, forlovelser, værnepligt etc.

Bedste hilsener
Niels

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af gamle ole, 17/7 2012, 15:38 (4514 dage siden) @ Jesper Reinfeldt

mente heller ikke at SHS var fra 65. Blev selv medlem omkring 67 (?), og møderne blev afholdt på Frederiksberg bibliotek tæt på stationen. Her oplevede jeg for første gang den berømte "linie 15" føre sig frem.


hilsen Ole:-|

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Niels Munch, 17/7 2012, 16:38 (4514 dage siden) @ gamle ole

mente heller ikke at SHS var fra 65. Blev selv medlem omkring 67 (?), og møderne blev afholdt på Frederiksberg bibliotek tæt på stationen. Her oplevede jeg for første gang den berømte "linie 15" føre sig frem.

Kære Ole,

Af et af de links, jeg har gjort mig den ulejlighed at "indbygge" i mit startindlæg, fremgår bl.a.:

"Sporvejshistorisk Selskab, der er stiftet den 8. februar 1965, er en forening, der på idealistisk, upolitisk grundlag søger at udbrede kendskabet til og interessen for kollektiv bytrafik."

Det lønner sig at ulejlige sig med at kigge i de indbyggede links! Men det er selvfølgelig nemme at lade andre gøre arbejdet for sig .....

M.v.h.
Niels

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af gamle ole, 17/7 2012, 16:46 (4514 dage siden) @ Niels Munch

Ja vist, men det undrede mig bare med 65. Mente det var lidt senere:-)


hilsen Ole

DMJK udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Jesper Reinfeldt, 18/7 2012, 14:50 (4513 dage siden) @ Niels Munch

Kære Steffen, kære Jesper

Tak for jeres personlige og interessante supplementer til min lille beretning. Sjovt, at I på hver jeres vis har været involveret i steder og vogne!

Det var ganske slettet af min "neurale database", at turen var arrangeret af DMJK - hvis det nogensinde havde lejret sig dér. Så tror da f....., at jeg ingen dokumentation har kunnet finde siden!

I midttresserne var jeg faktisk aktiv i JS/DMJK, idet ESA (som sad forrest på karrusellen), JB-P og jeg selv under Adam's tilsyn dannede DMJKs H0-afdeling. Det gik dog relativt hurtigt i sig selv igen p.g.a. forstyrrende elementer, såsom videreuddannelse, forlovelser, værnepligt etc.

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels
Ja og de sveller I brugte var næsten ikke til at slå skinnesøm i.
Hilsen
Jesper

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af gamle ole, 21/7 2012, 18:45 (4510 dage siden) @ Niels Munch

(Jeg ved godt dette er noget fjernt fra tråden, men inspireret af diskussionen af de forskellige foreninger i 60erne, kan jeg ikke dy mig, og jeg har jo ikke Niels M s mailadr.)
Min fætter Tage Torben Vind var muligvis med til at starte DJK, og sad muligvis i bestyrelsen??? Hans datter mener at kende Niels Munck navn, og der var nogle ældre jernbaneklubfolk med til hans begravelse i Valby. På et tidspunkt mente han vist der var "lidt for meget snobberi" iDJK, og gik til det daværende Helsingør Jernbaneklub (?) og sluttede iøvrigt på smalssporbanen i Hedeland.
Er der nogle af "de lidt ældre herrer" der evt kender ham/husker ham?:-)
(Han meldte mig iøvrigt ind i DJK i omkring 67)


Hilsen Ole

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Niels Munch, 22/7 2012, 03:31 (4509 dage siden) @ gamle ole

og jeg har jo ikke Niels M s mailadr.

Nu kan jeg jo kontaktes ved klik på den lille konvolut efter mit brugernavn.

Min fætter Tage Torben Vind var muligvis med til at starte DJK, og sad muligvis i bestyrelsen??? Hans datter mener at kende Niels Munck navn, og der var nogle ældre jernbaneklubfolk med til hans begravelse i Valby. På et tidspunkt mente han vist der var "lidt for meget snobberi" iDJK, og gik til det daværende Helsingør Jernbaneklub (?) og sluttede iøvrigt på smalssporbanen i Hedeland.
Er der nogle af "de lidt ældre herrer" der evt kender ham/husker ham?:-)

Jeg har - hvis jeg ellers regnes til "en af de ældre herrer" - mig bekendt aldrig haft fornøjelsen. På Cypern havde jeg en sergent, der hed Vind, men vist med andet fornavn.

M.v.h.
Niels

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af Carsten, Valby, 22/7 2012, 12:59 (4509 dage siden) @ gamle ole

Hej Ole

Jeg kendte Tage Torben Vind rigtig godt i den tid han var aktiv i Industribaneklubben (HVB) i Hedehusene.

Med venlig hilsen

Carsten

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af gamle ole, 22/7 2012, 14:21 (4509 dage siden) @ Niels Munch

Tak niels. Som sagt var det min grandkusine der mente at kunne huske nogle "jernbanenavne"


hilsen Ole

SHS udflugt 04.04.1965 - KS (8 fotos)

af gamle ole, 22/7 2012, 16:09 (4509 dage siden) @ Carsten

Tak. Ja det var jo der han sluttede sin "jerbaneklubkarriere":-)


Hilsen Ole

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak