11. december Julekalender 2023

Hej.

Gad vide, hvor jeg er henne? At angive det nøjagtige fotosted er nok for meget forlangt, selv om du er velkommen til det. Du kan dog vinde ved at angive navnet på den danske jernbanestation, som toget her passerer under om nogle minutter.

Billedet er taget af Svend Guldvang engang i det forrige årtusinde. Jeg har dog også set motivet. Billedet har været offentliggjort før.

Mvh. Bent.

Vi har gang i noget lergrav, og nogle "skaller" :)

Billede oppe fra broen

Hej.

Ja, på sin vis. Jeg ved godt, hvad du mener, men det fine her var netop, at der ikke var skaller i!

Mvh.

Hej.

2.
Det område, hvor jeg fotograferede, er ikke klart defineret, og det navn på egnen, jeg brugte i en artikel engang, er ikke officielt.

På egnen fandtes et råstof, der absolut ikke var sjældent, men lige her var råstoffet i en speciel god kvalitet. Mindst otte værker udnyttede råstoffet.

Gennem egnen førte en hovedjernbane og en sidebane, begge ejet af Staten. Tre af værkerne havde læssespor ved hovedbanen. Det ene værk læssede på stationens læssespor. Det andet havde fået et rangerhoved forlænget ind på værkets grund og det tredje værk havde fået anlagt et læssespor på modsat side af stationens offentlig læssespor, så værket var fri for at køre gennem stationsbyen.

Mvh. Bent.

HA HA I er da vist lidt sjove i skallen...

Mon ikke ikke det er strækning 1 vores lille 600mm Nagbøl passerer under.

Teglværksområdet Vissenbjerg og stationen hedder Skalbjerg.

Det er mit gæt

Hej.

Ja, gættet er rigtigt, så til lykke. Du, Anders er på i morgen.

Jeg sender lige resten af de hjælpefiler, jeg havde skrevet!

*

3.
I de gode gamle dage besøgte en af Danmarks geologiske Undersøgelses professorer med sine studenter egnen, og studenterne opkaldte nogle for denne egn helt specielle bakker efter professoren eller måske mere efter noget af hans påklædning. Selv om disse bakker også var vigtige for råstofudvinding, var det dog ikke disse bakker, der har givet anledning til spørgsmålet her. Der var tale om nogle andre bakker, også specielle for denne og visse andre egne i Danmark.

Som følge af de lidt specielle naturforhold havde de til værkerne knyttede industribaner et helt specielt forløb. De førte alle undtagen én enkelt fra råstofgraven med fald mod forarbejdningsværket. Ingen af banerne var mere end nogle få kilometer lange og førte fra råstofgrav til værk. Efterhånden som råstoffet slap op nær værket, brugstes lastbil til nye, fjernere grave. Enkelte af banerne var spilbaner. Det værk, der skilte sig ud, var opført netop på toppen af sit råstof, så her trak spillet vognene op.

4.
Der startedes flere steder med spilbaner, men efterhånden blev banerne længere og længere, og værkerne anskaffede små motorlokomotiver. Der har sikkert også været brugt heste. Et værk havde dog lige til det sidste en anseelig dobbeltsporet spilbane. Et af værkerne anskaffede fra en bestemt, dansk fabrik et af dennes allersidste byggenumre. Selv om jeg kendte maskinen fra listerne, kunne jeg ikke før i sidste øjeblik finde ejeren.

5.
De fleste af værkerne lå sådan, at deres baner førte ud i fri natur uden adgang til offentlige veje. Kun ét værk havde dog bane langs offentlig vej helt op til graven. Banen krydsede endog offentlig vej. Et andet værks bane havde dog en større bro og tre viadukter under offentlig veje og jernbaner.

6.
Et af værkerne i området er i dag et levende museum.

Løsning:
Stationen hed Skalbjerg. Af andre stationer var der Tommerup og Bred. Desuden Render Trinbræt.
Værkerne var teglværker: Ravnebjerg Teglværk, Tommerup Teglværk, Lilleskov Teglværk, der i dag er museum, Skalbjerg Teglværk, Bred Teglværk, Lundgård Teglværk, Assenbølle Teglværk og Grøftebjerg Teglværk, der alle ligger på Vissenbjerg-egnen.

Professoren, der nævntes, var Gudmund Hatt, og de bakker, studenterne døbte, var Hatbakker, men ikke efter professoren navn, men efter hans bowlerhat. De højtliggende bakker, hvor leret gravedes, kaldes konsolbakker. De ligger som fortove langs en vej, på siden af en smeltevandsdal fra istiden, hvor strømmen, da isen var næsten afsmeltet, ikke var stærk nok til at transportere sten og grus, men kun ler. Dette sorterede ler var således stenfrit, og derfor velegnet til teglværker, der ikke skulle ofre slæmning på leret for at fjerne småsten.

Banen er Den fynske Hovedbane, og sidebanen var Assensbanen. Tommerup Teglværk havde læssespor nær værket på modsat side af stationens læssespor. Bred have et spor fra et rangerhoved ind på værket. Ravnebjerg havde en ret velvoksen spilbane. Grøftebjerg havde en af de sidstbyggede Nagbøl-lokomotiver. Skalbjerg havde bane under både stationsområdet og vejen til stationen samt endnu en vej i bebyggelse foruden en stor bro over landevejen mellem Vissenbjerg og Svendborg.

Tipvognen har i sin tid beskrevet området. Både om Render og Ravnebjerg ses sider på nettet.

Har billedet været i Guldvangs Industribanebog også? Jeg er i udkantdanmark og har derfor ikke bogen ved hånden. Den ligger hjemme i Nr. Bjert, og jeg er på Frederiksberg.

Mvh. Bent, der glæder sig til at holde fri resten af dagen.

...... og tidligere behandlet i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=59983 .

PS: Billedserierne her kan anbefales: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=skalbjerg+teglv%C3%A6rk&page=0&valgteregistr... .

M.v.h.
Niels

Hej Bent og alle Jer

Mange tak for stafetten, jeg vil lægge mig i selen for en god en til i morgen.

Dejligt foto i øvrigt