En Qrank skæbne !

af PeterA, 10/12 2023, 16:41 (336 dage siden)

Hej!

En tidlig forårsdag i 1963 var jeg som stor knægt så heldig en dag at få ekstra tidlig fri fra skole, for på hjemvejen blev jeg mødt af en vældig brandudrykning til det dengang ret nye signalværksted på Vanløse Station.

Inde på godspladsen stod QGR 35 736 - og den var - ak og ve! - udset til at være genstand for det, der viste sig at være en brand-
øvelse.
Holger var heldigvis på plads i posten - viste det sig langt senere - og fik taget de to viste billeder af scenariet. Selv måtte jeg ofre af de sparsomme ugepenge og købe en bybanebillet til 55 øre for bedre at kunne følge begivenhederne lige overfor fra F-liniens lave perron.

Efter 50 års tro tjeneste blev det 35 736´s sidste opgave. Det var ikke sjovt at være Q-vogn i starten af 60´erne, det var jaget vildt.
Hvad der blev tilbage af vognen, er formentlig blevet ophugget på Cvk.

Bag skorstenen ses i øvrigt C.F.Petris fabriksanlæg - æterfabrikken - der selv vistnok året forinden selv futtede af i en kæmpemæssig eksplosionsbrand. Det ses, at der lagt nyt tag på bygningen.
[image]

mvh PeterA

En Qrank skæbne !

af Niels, Aarhus, 10/12 2023, 17:54 (336 dage siden) @ PeterA


Bag skorstenen ses i øvrigt C.F.Petris fabriksanlæg - æterfabrikken - der selv vistnok året forinden selv futtede af i en kæmpemæssig eksplosionsbrand. Det ses, at der lagt nyt tag på bygningen.
[image]

Gad vide, hvad de har tænkt inde på æterfabrikken, da man på nabogrunden med fuldt overlæg startede en halvstor ildebrand?
“Nu ryger vi sgu’ i luften en gang til”:-D

Fortsat god aften.

Niels H.

--
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak